Stor Ulykke paa Søen

J.M. Cappelens Forlag (Anden Samlings. 133-134).

I over halvtredie hundrede Aar har Bergens Domkirke ved Høststevnens (eller som det før hed St. Olafs Stevnes) Tid udredet sex Tønder Meel til de Fattige i Øxnæs og Hadsel i Vesteraalen. En Kvinde Ingeborg Mikkelsdatter, som benævnes „Hustru“ og altsaa har været af fornemmere Stand, havde nemlig i sin Tid skjenket trehundrede Rigsdaler i denne Hensigt, og Pengene vare gaaede ind i Domkirkens Kasse. Dokumentet derom (af 1621) er oprettet efter, maaske længe efter Giverindens Død. Sagnet i Vesteraalen veed endnu at fortælle om Anledningen til denne fromme Gave. Der skal i gamle Dage have gaaet et meget rigt Torskefiskeri for sig ved Langenæs Vær i Øxnæs, og den nu øde Kyst deromkring var derfor dengang tæt bebygget; endnu vises Spor til Grundmurene af hundrede gamle Husebygninger. Men engang vare alle Beboerne ude at fiske paa Bankerne flere Mile ude i Havet. Da opkom der en Orkan, og alle Baade maatte søge hjem. Efterhaanden samlede Folkene fra de mindre Baade sig paa de større, for at samle sine Kræfter ved Roningen. Trods den frygtelige Sø lykkedes det Fiskerne at kjæmpe sig saa langt frem, at de troede sig frelste, men da sprang Tollerne paa den første Baad, denne kastedes tilbage og drev paatvers ligeimod de bagerste Baade, og inden kort Tid gik de alle under. „Efter den Dag var der hundrede Enker paa Langenæs.“ Torskefisket skal efter den Tid være taget mærkeligt af, og hele Befolkningen forarmedes. Til en liden Hjelp skjenkedes da de tre hundrede Rigsdaler.

Fortalt mig af Stipendiat A. Boeck. Sammenl. Norske Stiftelser ved St. Nicolaysen 1, S. 49–50 og 3, S. 827. En lignende, vistnok endnu større Ulykke, der gik for sig paa Foldenfjorden i Namdalen 1625, og hvor over tohundrede Mennesker døde, blev besungen af den lærde Præst til Nærum, Mag Michel Mogensen i et langt Digt Threnologia Numdalensis (dansk med latinsk Commentar). Kbh. 1627.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.