Svalekrigen
Den nordiske Syvaarsfeide blev i Norge kaldet Svalekrigen. Dette Navn skal den have saaet af en Hører ved Hammer Skole, der hedte Svale. Af sine Skolegutter, Haandværkssvende og Andre dannede han en liden Skare, som under hans Anførsel flere Gange overraskede og slog de fiendtlige Streifepartier. Tilsidst satte han dog Livet til i en Træfning.
Paa samme Tid var der en Prest i Laurdal, der hedte Hans Handrot. Et lidet svensk Parti kom da ind i Sognet for at afbryde tvende Broer, der laa over Laugen-Elv. Anføreren, der var Lieutenant, tog ind paa Prestegaarden; men da han ei fik saadan Modtagelse og Pleie, som han fordrede, befoel han en Tjenestekarl at hente Heste hjem, og, da denne ei strax adlød Befalingen, skjød Lieutenanten ham ihjel paa Stedet. Han lod derpaa Presten binde og sætte bag paa den Hest, hvorpaa han selv red, og slæbte saaledes den stakkels Mand med sig lige til Haugssund paa Eker. Den svenske General, som stod her med sine Soldater, lod Presten kalde til sig og spurgte, om han vidste Noget om Svale-Rumpa. „Jeg frygter,“ svarede Presten, „at den nu begynder at spille i Vandet.“ Generalen blev forbauset og befoel at sætte Fangerne i god Forvaring. Lieutenanten fremstillede derpaa Presten igjen for Generalen og spurgte: „Herra, skal jeg sjuta Sokne-Herran ihjel eller stikka hannom?“ Generalen svarede da: „Du skal hverken stikka eller sjuta ham, men lade ham reisa hjem igjen.“ Derover blev Lieutenanten saa forbittret, at han med knyttet Næve slog Presten saaledes i Ansigtet, at Næse og Mund stode i Blod. Da leverede Generalen ham et rødt Silketørklæde med de Ord: „Tag detta Tørklæde, Sokne-Herra! og tørka Dig med det, behold det og siig, at Halvor paa Kinka gav dig det.“ Presten fik derpaa Orlov og drog hjem til Laurdal, hvor han i 39 Aar var Prest.
I Nærheden af Haugssund ligger et Sted, der kaldes Sanddalen, hvor Sagnet beretter, at en svensk Trop blev nedsablet. Man har siden her fundet en Mængde Menneskebeen. Samme Tid skal de Svenske have husseret paa Eker, hvor de blandt Andet ranede en prægtig Chorkaabe, der fandtes i Haugs Kirke. Samme Gang angreb de Herregaarden Fossesholm. De plantede deres Kanoner paa en Haug, som til Minde herom endnu kaldes Smeldehaugen. I Væggene paa de gamle nu nedrevne Huse paa Fossesholm saa man længe efter de Svenskes Kugler. De Svenskes Anfører skal have været Mons Svale, de Norskes derimod en Krabbe, efter hvem enhver Støi og Allarm endnu i denne Egn kaldes Krabbekrig[1].
Anm. Møllers Jarlsberg Provsties Beskr. 117. Strøms Beskr. over Eker 272. Efter Ramus’s Beretning, (Norges Historie 318) der stemmer overeens med Sagnet, skal Krigen have faaet Navn af en Hører paa Hammers Skole, der i Spidsen for en Deel Frivillige slog de Svenske ved Høysema paa Eker og ved Sørhol paa Ringerike. Dog er det rimeligere, at Krigen har faaet sit Navn efter den kjekke norske Høvding Mogens Svale, der boede paa Gaarden Aker ved Hammer, med mindre man vil antage, at disse to Svaler var een og samme Person, og at Mogens, ved at stille sig i Spidsen for Skoledrenge o. s. v., af Sagnet siden er bleven gjort til en Hører ɔ: Skolemester. Sagnet om, at han faldt i et Slag, maa da være ugrundet; thi længe efter denne Krig nævnes Mogens Svale som Landoberst (Thaarups Mag. 2, 219). Da de Svenske ingensinde have trængt saa dybt ind i Landet som i denne Krig, og de Danske, som havde nedsat sig i Landet, af Nordmændene da vel bleve betragtede som Fremmede, er det sandsynligt, at de ikke faa Sagn, der findes paa Søndmør (Strøm 2, 175, 380) om Juternes ɔ: de Danskes Forfølgelse og Udryddelse, der skal have været almindelig over det hele Land, bør henføres til denne Krig. Det Slag, der efter Sagnet blev leveret mellem de Danske og Svenske ved Bo i Romsdalen og som Rasmus i sin Norriges Bskr. S. 181 troer at være bleven holdt 1612, henføres vel ogsaa rigtigere til denne Krig, som bekjendt førtes fra 1563–1570 og under hvilken Byerne Hammer, Sarpsborg og Oslo bleve opbrændte.
- ↑ Krab betyder ellers paa oldnordisk Uorden, Forvirring. See Haldorsens Lexicon 472. Krigen under Frederik III kaldes almindeligen efter de Norskes Høvding, Ivar Krabbe, Krabbekrigen; men, da de Svenske hverken i denne eller i den gyldenløvske Feide trængte saa dybt ind i Landet, er det rimeligt, at en Forvexling af Navnene har fundet Sted.