Svensken ved Norderhov 1716
Sagnet om Anna Kolbjørnsdatter paa Norderhov er bekjendt nok. Alt tyder paa, at denne Præstekone Datter af Norges første Bjørneskytter, (Præsten paa Sørum Hr. Colbjørn Torstensen) har været en kjæk Kvinde, og en vis Delagtighed i den Affære, hvis heldige Udfald Sagnet tilskrives hende alene, kan vistnok ikke frakjendes hende. At imidlertid dette Sagn, saaledes som det gjennem Mallings „store og gode Handlinger“ er bragt i Omløb, overdriver hendes Fortjenester betydeligen, er klart deraf, at samtidige Beretninger om Kampen ikke engang nævne hendes Navn, naar undtages J. Wiels Beskrivelse over Ringerike og Hallingdal, der omtaler „Mad. Ramus’s Alteration.“[1] Den ældste Optegnelse, som omtaler hendes Fortjenester (Dr. O. Holmboes af 1754) tillægger en Sorenskriverenke Andel i Handlingen ved Siden af Anna. Det kan imidlertid have Interesse at kjende en hidtil utrykt Beretning om Begivenheden, der findes i et Haandskrift om Grans Præstegjelds Geistlighed i Videnskabsselskabets Bibliothek i Throndhjem, og som synes at være forfattet i Slutningen af attende Aarhundrede.
„Svensken besluttede om Morgenen at tage Veien fra Haagenstad om Lunder Kirke lige til Jevnaker og Mo til Norderhovs Præstegaard, hvorhen de kom den ni og tyvende Marts Kl. ti om Aftenen. Præstekonen Mad. Ramus gav dem al den Øl og Mad, hun havde paa Staburet og overtalte dem til at slaa sig til Rolighed, saa de paa Kirkegaarden gjorde Ild op for sig, af hvilken Ild vore norske Dragoner, som samme Nat vare komne til Steen, kunde see Fiendens Adfærd, og (de) blev ogsaa advaret ved en Pige, som blev dem tilsendt fra Mad. Ramus. Strax derpaa om Natten ginge vore Folk, som vare kun tre Compagnier, men ventede flere efter sig, paa Fienden og angreb dem paa Kirkegaarden og Norderhovs Præstegaard, hvor de alle havde lagt fra til Rolighed, og Obriste Løven selv var falden i Søvn. Oberstens og de fornemste Officerers Rideheste havde Mad. Ramus ladet indsætte paa Stalden og til sig taget Nøglerne. Svensken blev saaledes lykkelig slagen paa Flugten, Oberst Løven selv fangen tilligemed et hundrede og tredive Mand, fyrretyve Saarede og tredive Døde. De Flygtige samled sig derefter paa Tandbergmoen og gik samme Vei tilbage til Christiania gjennem Hadeland.“
Forfatteren af denne Optegnelse er Justitsraad Chr. Hammer paa Melbostad i Gran, der døde 1804, 84 Aar gammel.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Se nærmere herom mit Skrift: Det gamle Christiania, S. 71–72.