Sydpolen II/8

Roald Amundsen

Sydpolen

Jacob Dybwads Forlag, 1912 (2, s. 408-412).

== OVERLÆRER ALEXANDERS ERKLÆRING OM UNDERSØKELSENE AV OBSERVATIONSMATERIALET ==

Herr kaptein Roald Amundsen.

Efter Deres anmodning skal jeg herved i korthet gjøre rede for resultatet av mine undersøkelser av observationsmaterialet fra Deres sydpolsfærd. Mine beregninger er grundlagt paa den mig av løitnant Prestrud opgivne længde for „Framheim”, 163° 37’ v. Gr. Han betegner denne længde som foreløbig, dog saaledes, at det endelige resultat ikke vil kunne avvike nævneværdig derfra. Mine egne resultater vil ogsaa kunne forandres noget ved en avsluttende behandling av materialet. Men ogsaa disse forandringer vil kun være uvæsentlige og i ethvert fald være uten betydning for det nedenfor fremstillede resultat av undersøkelsene angaaende de to polstationers beliggenhet.

Der blev paa den første polstation 15. december 1911 tat ialt 18 solhøider med hver av ekspeditionens sekstanter. Den av disse høider beregnede bredde er for begge sekstanter i gjennemsnit meget nær 89° 54’ med en middelfeil av = 2’. Den av høidene beregnede længde er omtrent 7’ (105°) ø. Gr., men som det var at vente paa denne høie bredde, er avvikelsene meget betydelige. Man maa imidlertid være meget sikker, naar man gaar ut fra, at denne station ligger mellem 89° 52’ og 89° 56’ s. br. og mellem 90° og 120° ø. l.

Misvisningen paa den første polstation er bestemt ved en række peilinger av solen. Herved er den absolute retning av sidste dags marsjlinje bestemt. Dennes længde er maalt til 5½ kvartmil. Ved hjælp herav lar der sig for „Polheim” konstruere et felt av samme form og utstrækning som det, indenfor hvilket den første polstation maa ligge.

Paa „Polheim” blev der i et helt døgn, 16. og 17. december tat observationer hver time med den ene sekstant. Observationene viser en øvre kulminationshøide av 23° 19’.2 og en paafølgende nedre kulminationshøide av 23° 17’.4. Disse høider er et par bueminutter for lave. Dette er ikke mere, end at det kan skyldes usikkerhet i bestemmelsen av instrumentets feil; men at der ogsaa har været atmosfæriske anomalier tilstede, tyder observationsrækken i sin helhet paa. Ved kombination av de to nævnte høider vil ensrettede, likestore feil i begge bli uten indflydelse paa resultatet. Kombinationen gir en bredde av 89°58’.6. At dette resultat maa være nær rigtig, bekræftes av den betragtelige forskyvning av kulminationstidene, som observationsrækken tyder paa, og som i disse Polens nærmeste omgivelser bevirkes av solens deklinationsforandring. Paa observationsdagen utgjorde denne forskyvning 30 minutter paa 89° 57’, 46 minutter paa 89° 58’ og over 1½ time paa 89° 59’. Saa meget forsent indtraf øvre kulmination og likesaa meget for tidlig nedre kulmination. Tiden mellem disse to tidspunkter formindskedes derved med det dobbelte av de nævnte forskyvninger. Nu viser observationsrækken, at tiden fra øvre til nedre kulmination maa ha utgjort høist 11 timer, at kulminationstidenes forskyvning altsaa har været mindst 72 time. Det er da givet, at „Polheim” maa ligge syd for 89° 57’, likesom man maa gaa ut fra, at syd for 89° 59’, kan det ikke ligge. Kulminationsøieblikkene kunde naturligvis kun høist tilnærmet bestemmes, likesom observationene overhodet er utjenlige til længdebestemmelse. Det kan dog med adskillig sikkerhet siges, at længden maa være mellem 30° og 75° ø. Gr. Bredden er som ovenfor nævnt mellem 89° 57’ og 89° 59’, og det sandsynligste sted for „Polheim” kan rundt sættes til 89° 58’. 5 s. br. og 60° ø. l.

Paa vedlagte kartskise betegner abcd det omraade, inden hvilket den første polstation maa ligge, ABCD det omraade, som derved anvises „Polheim”, EFGH det omraade, inden hvilket „Polheim” maa ligge efter de paa dette sted tagne observationer, P det sandsynlige sted for „Polheim” og L det derav følgende sted for den første polstation. Den beliggenhet, denne saaledes faar, stemmer saa godt, som det kunde ventes, med gjennemsnitsresultatet av observationene 15. december. „Polheim” skulde efter dette antages at ligge 1½ kvartmil, altsaa knapt 3 km. fra Sydpolen, og ganske sikkert ikke være 6 km. derfra.

Efter Deres mundtlige meddelelse har Helmer Hanssen og Bjaaland fra „Polheim” gaat 4 kvartmil i den paa grundlag av observationene supponerte sydretning. Paa kartskissen angir efgg’h det omraade, indenfor hvilket endepunktet for denne deres marsj maa ligge. Det sees av dette, at de har passert Sydpolen i en avstand, som kan ha været saa meget som 2 km., men som sandsynligvis i høiden har utgjort faa hundrede meter, og, saafremt det antagne sandsynlige sted for „Polheim” skulde være det rigtige, endog kun faa meter.

Skien 7. september 1912.

Ærbødigst

Anton Alexander.

Herr kaptein Roald Amundsen.

Det fremgaar av Deres sidste meddelelse, at der fra min side har fundet en misforstaaelse sted med hensyn paa den kompasretning, i hvilken Helmer Hanssen og Bjaaland foretok sin marsj fra „Framheim” forbi Sydpolen. Min kartskisse er rettet i henhold hertil. Som det av denne vil sees, maa min tidligere avgivne uttalelse angaaende Helmer Hanssens og Bjaalands marsj forandres derhen, at man av de foreliggende data maa slutte,

at Helmer Hanssen og Bjaaland har passert Sydpolen i en avstand, som til den ene side neppe kan ha været saa stor som 2½ km., til den anden side neppe saa stor som 2 km.;

at de, hvis det antagne sandsynlige sted for „Polheim” er det rigtige, har passert polpunktet i en avstand av 400 til 600 meter; og

at det er meget sandsynlig, at de har passert polpunktet i faa hundrede meters avstand, maaske endnu nærmere.

p. t. Kristiania 22. september 1912.

Ærbødigst

Anton Alexander.