Til Danebroge

Fordum syntes Danebroge
sne-hvitt, rose-rødt —
stråle gjænnem tidens tåge
som en himmelfødt,
gro som frugt av Danmarks have,
slå som sang på deres grave,
og med tankers trækfugl-skare
over værden fare.

Ak, nu synes Danebroge
lik-blekt, blodig-rødt —

dale som en truffen måge,
der har sig forblødt.
Purpur-strømme vunden gyder,
som av tro på retfærd flyder;
segnende må folket bære
korsets tunge ære.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.