Til Kvinden
Det Steenske Bogtrykkeri, (s. 1-4).
Med Sommer i Sjæl for vi frem gjennem Sund og Fjord;
Livsmodet blomstred i bölgende Chor!
I Lövsprætt under Led,
I Fuglesangen med,
Fandt vi samme higende Drift som i os, —
Længsel imod Lyset med Jubel og Trods!
Ja, Sangerens Sind er som Bjerken i venest Vaar;
Gjærende Kraft gjennem Aarerne gaar;
Der modnes den tilsidst,
Som Lövkrands over Kvist, —
See, da er hans Fylde i Kvad sprungen ud:
Længsel imod Lyset er Livsgaadens Bud!
Men hist i det lokkende Lysland er Kvindens Hjem, —
Kvadfröets Spirer fra hende gik frem;
Til hende de paany
Som voxne Kvad skal fly!
Priset være Kvinden hvor Sangbölgen gaar,
Hun er fagrest Dagglands i Sangerens Vaar!
Henr. Ibsen.