Henrik Ibsen
Samlede værker, Bind IV
(I - III - IV - V - VI - VII - VIII - IX - X
(Bind I kommer fra en annen serie enn de andre, og inneholder alle verk i Bind I & II.)
s. 270-272).
(17de Maj 1860.)

Thingmænd, mindes
I, hvad findes
gemt fra sagnets nat?
Eller mon I glemte
Egils tog til Jæmte-
jarlen gæve
for at kræve
norske kongens skat?

Egils følge
ræd sig dølge
gad, der gubben foer.
En for en ham svigter;
Jæmten står og sigter
skjult i lien; —
rødt på stien
blodets roser gror.


Da går brede
drag af vrede
over gubbens bryn;
rundt sig fiender flokked;
skjoldeløs han lokket
står i fælde.
Saga melde
monne da et syn:

Bergets helle,
brudt i vælde,
surred han med bast,
bandt den frempå bringen,
skred, skønt fulgt af ingen,
bent mod målet; —
Jæmte-stålet,
Jæmtens hærmod brast.

Jarlen fandt han,
skatten vandt han,
sad i Jæmtens hal.
Vennesælt lød ordet;
mjøden gik om bordet,
slut var striden; —
aldrig siden
ønsktes Egils fald. —


Frihedsbårne,
folkekårne
mænd fra dal og strand, —
Egils hverv er eders;
thi skal og hans hæders-
klædte minde
sagabinde
hver, der står som han!