Topografisk-historisk-statistisk beskrivelse over Akershus amt/9
Skrukkelien hørte tidligere til Gran prestegjæld i Hadeland; men blev i 1777 henlagt til det i samme aar oprettede Hurdalens prestegjæld. Ved resol. af 13de september 1841 blev det ogsaa i civil administrativ henseende henlagt til Hurdalen.
Størrelse, grænser og indbyggerantal. Hurdalen grænser mod nord til Toten, mod vest til Hadeland, mod syd til Nannestad og mod øst til Eidsvold og Fering. Det udgjør 261.47 km.2 med 2060 indb., hvilket giver næsten nøiagtig 8 mennesker pr. km.2
Inddeling. Hurdalen danner ét sogn og udgjør sammen med Fering ét prestegjæld og ét lensmandsdistrikt.
Fordeling af dyrket jord m. v. Af herredets fladeindhold udgjør 13.5 km.2 eller 5.2 pct. aker og eng, 210 km.2 eller 80.1 pct. skog og 38.5 km.2 eller 14.7 pct. udmark, snaufjeld, indsjøer og myr.
Jordbunden er sandet, meget opfyldt af sten, og mindre skikket for akerbrug.
Af byg avles der 2550 hektoliter eller 1.24 hl. pr. individ, af blandkorn 1107 eller 0.53, af havre 5048 eller 2.42, af erter 88 eller 0.04 og af poteter 12 890 eller 6.27. Andre kornsorter end byg, blandkorn og havre dyrkes saa godt som ikke. 26 400 m.2 jord er optaget af kjøkkenhaveurter. Andre rodfrugter end poteter dyrkes ikke.
Af heste er der 205 eller 100 pr. tusen mennesker, af storfæ 1246 eller 605, af faar 1198 eller 580, af gjeder 30 eller 15 og af svin 73 eller 35. Der findes 699 høns og 6 bikuber i herredet.
Der findes 2 meierier i herredet.
Havnegangene er noksaa gode og nogenlunde tilstrækkelige.
Salg af smør skal være af megen betydning for herredet. Ogsaa af levende kreaturer sælges der en del. Ifølge amtmandens femaarsberetning solgtes der i femaaret 1861—65 aarlig 2400 kgr. smør, 1500 kgr. ost, 80 kjør, 350 sauer og 20 svin.
Skogen bestaar væsentlig af gran, for en mindre del af furu og løvskog. Den er af middels veksterlighed. Den skal være sterkt medtaget. Ifølge indberetning fra matrikuleringskommissionen af 1864 havde de fleste gaarde i herredet den gang trævirke til husbehov, og skogen kunde desuden producere netto for omkring 30 000 kr. aarlig. Der var dog ogsaa samtidig flere gaarde, der ikke havde tilstrækkeligt trævirke til eget brug.
Ifølge amtmandens femaarsberetning for 1856—60 havde 80 gaarde i Hurdalen (heri iberegnet Fering) noget skog til afsætning og 90 a 100 nok til husbehov. De øvrige maatte kjøbe alt eller noget af, hvad de trængte.
I femaaret 1886—90 flødedes der nedover Hurdalsvandet gjennemsnitlig mellem 9 og 10 000 tylvter tømmer aarlig. En hel del af dette tømmer kom dog fra Toten og Hadeland.
Paa flere af de ugunstigere beliggende gaarde i herredet bliver kornet i kolde sommere ikke modent eller fryser. Enkelte af gaardene ved Hurdalselven er ogsaa delvis udsat for oversvømmelse.
Levevei. Af herredets mandlige befolkning er 344 sysselsat med jordbrug og fædrift. Af disse er 160 selvstændige gaardbrugere, leilændinger eller forpagtere. Af de øvrige er 18 husmænd. Sysselsat med skogdrift og jagt er 70, med fiskeri 1, med fabrikindustri 62, med smaaindustri 4 og med haandverksdrift 48. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 3 og af fattiglemmer m. v. 4.
Af kvinderne er 73 sysselsat med jordbrug og fædrift. Af disse er 7 selvstændige gaardbrugere, leilændinger eller forpagtere. Af de øvrige er 2 husmænd. Sysselsat med fabrikindustri er 3, med smaaindustri 26 og med haandverksdrift 4. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 2 og af fattiglemmer m. v. 12.
Dissentere findes ikke i herredet
Herredets samlede skyld udgjør 729 mark 61 øre. Denne skyld er fordelt paa 44 gaardsnummere og 252 parceller.
Af parcellerne er:
| 15 | under | 10 | øre, | |||
| 92 | mellem | 10 | — | og | 1 | skyldmark, |
| 120 | — | 1 | skyldmark | - | 5 | — |
| 13 | — | 5 | — | - | 10 | — |
| 4 | — | 10 | — | - | 15 | — |
| 2 | — | 15 | — | - | 20 | — |
| 4 | — | 20 | — | - | 30 | — |
| 1 | — | 50 | — | - | 100 | — |
| 1 | over | 100 | — |
Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere inden herredet, faar man som middelsværdi for de virkelige jordbrug 4.37 mark. Da skyldmarkens salgsværdi inden herredet efter gjennemsnitsprisen for 1890—94 udgjør 2084 kr., skulde brugenes gjennemsnitsværdi udgjøre 9107 kr. Da mesteparten af skogen i herredet eies af udenbygdsboende, overstiger gjennemsnitsværdien af de brug, som eies af indenbygdsboende, dog neppe 5000 kr.
Formuen udgjorde i 1892 1 944 050 kr. eller 944 kr. pr. individ og indtægten 292 840 kr. eller 142 kr. pr. individ.
Antallet af fattigunderstøttede udgjorde i 1892 84, af hvilke 9 vedkom Hadelands glasverk.
Folkemængdens bevægelse. Ifølge prof. Aschehougs beregninger udgjorde indbyggerantallet i Eidsvold, Hurdalen og Fering tilsammen i 1665 2160 og i 1769 4491. Gaar man ud fra samme forudsætning som ovenfor under Fering, skulde folkemængden i Hurdalen have udgjort:
| I 1665 | 473 indb. |
| „ 1769 | 983 „ |
| „ 1801 var den | 1341 „ |
| „ 1815 | 1200 „ |
| „ 1825 | 1324 „ |
| „ 1845 | 2080 „ |
| „ 1865 | 2605 „ |
| „ 1875 | 2172 „ |
| „ 189O | 2060 „ |
Den store fremgang fra 1665 til 1769 staar rimeligvis i forbindelse med den omstændighed, at Hurdalens glasverk blev oprettet i 1755. De fleste herreder i amtet er gaaet tilbage mellem 1801 og 1815. Dette skriver sig dels fra en voldsom blodgang i 1808, 1809 og 1810, dels fra uaar og dyrtid. Fra 1865 er Hurdalen, som vore fleste indlandsherreder, gaaet sterkt tilbage i indbyggerantal.
Fabrik- og grubedrift. For tiden findes ingen fabrikdrift i herredet. Tidligere var her et glasverk og et dertil hørende mindre sagbrug.
Glasverket, der ligger paa Ødemarks og Oppegaards grund, blev oprettet i 1755, af det norske octroyerede (saakaldte sorte) kompagni. I aaret 1775 blev Hurdalens glasverk ligesom de øvrige glasverker i landet overtaget af staten. En kort tid, fra 1782—84, blev det overladt til det saakaldte kanalkompagni, men da dette i 1784 blev ophævet, overtog staten atter verket. I 1793 bortforpagtede den dette og sine øvrige glasverker, men overtog atter driften i 1818 og fortsatte den til 1824, da Hurdalens og Birids glasverker blev solgt til et interessentskab, der i tidens løb bestod af forskjellige personer: professor Lund, Kauffeldt, Søren Muus, H. Berg i Birid, prokurator Schjønheyder, sorenskriver Randklew, dr. Gløersen. I 1826 kom løitnant A. Tandberg ind i kompagniet og i 1847 Kristoffer Berg. Sønnerne af de to sidste og deres børn har enere eiet verket. I de sidste aar er en tredie interessent, Hans Jensen Berg, ogsaa gaaet ind i kompagniskabet.
Arbeiderne blev oprindelig forskrevet fra England, og endnu i begyndelsen af dette aarhundrede nedstammede arbeiderne ved verket fra disse englændere. I trediveaarene blev der indkaldt enkelte tyskere. Senerehen har arbeidsstokken kun været nordmænd. Enkelte af disse, saaledes familien Lund, har hørt blandt de dygtigste glaspustere verket har havt. Nogle af arbeiderne har dog lige til det sidste været ætlinger af de tyske og engelske arbeidere.
Ved flere af fjeldvandene i nærheden af verket, saaledes Hersjøen, Brændsætersjøen, Bergvatn, Høvrensjøen, er der bygget dæmninger for at sikre verkets vandforsyning. Ikke desto mindre var denne i slutningen af forrige aarhundrede saa mangelagtig, at den dam, der er opført i elven, i tørre somre maatte stænges hver 4de eller 6te time og holdes lukket 4 à 6 timer, for saa atter at benyttes i lige saa lang tid. I de senere aar har man ikke kjendt til denne vandmangel, dels fordi reguleringen er bedre, dels fordi der er opført flere damme, saaledes i Stensjøen, Mørksjøen og Rødtjernet.
Heller ikke vedmangel har der været klaget over i den senere tid, medens der i slutningen af forrige aarhundrede klagedes sterkt over, at bønderne i omkredsen havde udhugget sine skoge, for at levere ved til verket, i saadan grad, at fjeldene paa mange steder var ganske blottede, saa at der var fare for, at vedleverancen omsider vilde standse. Bradt, der har leveret denne skildring, tilføier dog, at bønderne ved vedleverance og kjørsler for verket i denne forhen saa fattige egn „anseelig er tiltaget i velstand, og at adskillige have endog samlet sig nogen formue“.
I 1841—45 tjentes der aarlig i Hurdalen omtrent 17 000 kr. ved kjørsel, Det mindste af fortjenesten skrev sig imidlertid den gang fra kjørsel for glasverket. I det følgende femaar, da Thostrup & Mathiesen havde truffet en anden ordning med sin tømmerdrift, saa at hurdølerne kun fik lidet af kjørslen, sank nemlig den hele indtægt af denne ned til lidt over 2000 kr. aarlig.
Ved sidste folketælling i 1890 udgjorde indbyggerantallet ved verket 108, af disse var der omtrent 60 arbeidere. Den 31te december 1895 blev verket nedlagt, da det var overflødigt, efterat interessentskabet et par aar i forveien havde kjøbt Drammens glasverk.
Glasverket er omtalt i en afhandling af D. E. Bradt, indtaget i Minerva for febr. 1790 og i Hausmanns Reise, zweiter Theil.
Bergverksdrift findes ikke i herredet, efterat glasverket er nedlagt. Tidligere dreves der til brug for dette en del kiselgruber øverst i Skrukkelidalen. Paa gaarden Ødemarks grund findes desuden en jerngrube, hvorfra der i sin tid hentedes malm til Eidsvolds og Ferings jernverk.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Hurdalen.
Hurdalen bestaar af strækningerne rundt den nordlige del af Hurdalsvandet og de fra dette vand opgaaende dale.
Bredderne ved nordenden af Hurdalsvandet er lave. Forøvrigt er vandet omgivet af aaser, der hist og her, navnlig ved vestsiden af vandet, levner en smule plads til bebyggelse. Bakkerne under aaserne er løvrige. Paa østsiden rager Mistbjerget med sin runde kuppel høit op over vandet.
Selve Hurdalen er en bakket. kuperet, af granholter, smaaaaser og løvtrær sterkt optaget dal mellem middels høie fjeld. Bebyggelsen naar sine steder temmelig høit op over skraaningerne.
Fra Hurdals kirke trænger der en dal, Skrukkelidalen, op i vestlig retning. Det er en snever, skogbevokset dal mellem temmelig høie og paa sine steder bratte aaser. Bebyggelsen er spredt. Et par tættere bebyggede grænder findes i det mellemste og øverste parti af dalen. Nord for denne dal ligger amtets høieste top, Fjeldsjøkampen. Den ligger dog saa langt inde, at den ikke kan sees fra selve Skrukkelidalen. Ved dens fod ligger enkelte meget høitliggende gaarde. I sit midterste parti omkring Skrukkelivandet udvider dalen sig noget og er her opfyldt af flade moer.
Høideforhold. Af høidemaal hidsættes følgende:
| Hurdalssjøen | 175 m. |
| Kjinnatjern, øst for Hurdalssjøen | 325 „ |
| Mistbjerget, øst for Kjinnatjern, straks hinsides grænsen mod Eidsvold | 665 „ |
| Tisjøen, nord for Mistbjerget paa grænsen af Eidsvold | 404 „ |
| Øiangen vand, vest for Hurdalsvandet paa grænsen af Hadeland | 428 „ |
| Fagerliaasen, vest for Hurdalssjøen | 583 „ |
| Middagskollen, vest for Fagerliaasen | 680 „ |
| Skrukkelivandet i Skrukkelidalen | 329 „ |
| Røsaasen, søndre, gaard øverst i Skrukkelidalen | 453 „ |
| Fjeldsjøkampen, nord for Skrukkelidalen | 797 „ |
| Fjeldsjøen, ved foden af Fjeldsjøkampen | 519 „ |
| Lundbergkollen, vest for Fjeldsjøkampen og nord for Skrukkelidalen | 730 „ |
| Hurdalens glasverk i hoveddalføret | 199 „ |
| Rognstad gaard, vest for glasverket | 341 „ |
| Garsjøen gaard, nord for glasverket | 333 „ |
| Nordlikampen, sydvest for Garsjø paa vestsiden af dalen | 710 „ |
De høieste aaser langs Hurdalsvandet rager 4 à 500 m. opover dette. I hoveddalføret naar aaserne intet sted mer end 400 m. over dalbunden., Forholdet er omtrent det samme i Skrukkelidalen. Topperne rager 2 à 300 m. opover plateauet.
Elve. Hurdalselven udspringer i Vaalsjøen i Toten, gjennemstrømmer Høvrensjøen og Hurdalens hoveddalføre og falder i Hurdalssjøen ved dennes nordende. Længde 26 km., hvoraf 12 inden herredet. Bredden 10 til 18 m. Den optager 1) Rognlielven, der kommer fra Abbortjern i Østre Toten og falder i Hurdalselven ved gaarden Holtet. Længde 11 km., og 2) Steinselven, der udspringer i Svarttjernene i Østre Toten, gjennemstrømmer Hersjøen og falder i Hurdalselven ved Flaen gaard. Længde 16 km.
Skandøla, eller, som den i sit nederste parti heder, Gjødingselven, udspringer paa grænsen af Hadeland, gjennemstrømmer Skrukkelidalen og falder i Hurdalssjøen ved Hurdalens kirke. Længde 18 km. Den har tildels myrlændte bredder.
Store Heggenelv udspringer paa aaserne i Gran i Hadeland, gjennemstrømmer Øiangen vand og falder i Hurdalssjøen Syd for Rustad gaard. Den har efter sit udløb af Øiangen steile bredder. Den danner i sit nederste løb grænsen mellem Hurdalen og Nannestad. Længde 25 km.
Vande. Hurdalssjøen udgjør 33.67 km.2. I sit nordvestligste parti mellem Hurdalselvens udløb i vandet og gaarden Sanden er den paa en strækning af 4 km. saa grund, at her vanskelig kan landes med baad.
Af de øvrige vande er Øiangen paa grænsen af Hadeland størst. Dette vand hører delvis til Hadeland. 1.80 km.2 af vandet ligger i Hurdalen. Dernæst kommer Tisjøen paa grænsen af Eidsvold og Fering 1.50 km.2 og Skrukkelivand i Skrukkelidalen 0.82 km.2 De øvrige vande er ubetydelige.
Fisket. Hurdalssjøen er anseet for at være et godt fiskevand. Der drives et ikke ubetydeligt sikfiske i vandet. Forøvrigt findes der ogsaa abbor, gjedde og ørret. Ørreten er meget stor og minder om Hunnerørreten. I de øvrige vande fiskes der abbor og tildels ørret.
Myrer. Der findes en del myrer paa fjeldene De største er Dalstjernsmyren mellem Nordlikampen og Fjeldsjøkampen og myrene omkring Middagskollen nord for Øiangen. Skrukkelivandet har myrlændte bredder.
Kommunikationer. 1) Fra grænsen af Nannestad herred gaar der som fortsættelse af vei 1 under dette herred en bygdevei langs vestsiden af Hurdalsvandet og videre forbi Hurdals kirke og op igjennem Hurdalen til grænsen af Toten. Veiens fortsættelse gjennem Toten er nu nedlagt som bygdevei, men vedligeholdes som gaardvei og er fremdeles fuldt kjørbar.
2) Fra denne vei gaar der ved Hurdals kirke af en bygdevei, der fører op igjennem Skrukkelidalen til gaarden Skimten øverst i dalen.
3) Fra vei 1 gaar der ved Glasverket af en bygdevei til gaarden Melby. Om fortsættelsen af denne vei se under vei 2 i Fering.
4) Fra grænsen af Eidsvold gaar der som fortsættelse af vei 4 under dette herred en bygdevei langs østsiden af Hurdalsvandet. Den støder sammen med vei 1 ved Brustad gaard.
5) Fra denne vei gaar der ved nordenden af Hurdalsvandet af en chaussé over fjeldet til grænsen af Eidsvolds herred, hvorfra veien fortsætter som vei 12 under dette herred.
Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 10 skyldmark eller derover.
(Skreves i ældre tid Hurðardals sókn, antagelig af et elvenavn Hurð).
I Hurdalen, navnlig i Skrukkelien, skal befolkningen være sterkt blandet med finner. Indvaanerne i Skrukkelien skal fremdeles have et eiendommeligt fra nordmændene forskjelligt udseende, navnlig bredere ansigter. Denne finske indblanding skriver sig fra det 17de aarhundrede. I det 16de aarhundrede blev der nemlig fra storfyrstendømmet Finland overflyttet en del finner (kvæner) til Vermeland i Sverige. Enkelte af disse holdt sig dog ikke i ro i Vermeland, men trak sig ind over den norske grænse, hvor de holdt til i skogene. De udbredte sig meget vidt i de østlandske skogtrakter. Saaledes var der i midten af det 17de aarhundrede 2 finnefamilier i Nannestad og 8 i Eidsvold og Hurdalen, hvor der paa 7 gaarde kun fandtes finner. Rimeligvis har der dog været endnu flere, der har holdt til paa afsides pladse i skogene. De drev jagt og fiskeri i stor udstrækning, og brændte braater og ryddede land rundt om i almenningerne. Der klagedes af nordmændene over,dat de udfiskede vandene, dræbte vildtet og ødelagde skogene ved sin brænding.
De blev derfor sterkt efterstræbte, og der blev udstedt skarpe forordninger mod dem. Under de jagter, som blev anstillet efter tatere, blev finnerne hyppig taget med, og man viste dem saa meget mindre skaansel, som de var gjenstand for den samme overtro som deres stamfrænder lapperne, nemlig at de var troldkyndige. Paa Bratlien i Skrukkelidalen boede der saaledes en fin, der havde ord for at være i høi grad troldkyndig. Efterkommere af denne fin bor eller boede for kort tid siden paa gaarden Buraas, to km. nord for Hurdals kirke, Den mand, der var gaardene eier i 1871, var en sønnesøns søn af hin fin paa Bratlien.
Ved sjøen Øiangen er en del stenrøser, som siges at være levninger af finnernes gammer.
I Hurdalssjøen, syd for gaarden Rud, ligger en holme, Skriverholmen kaldet. Ifølge sagnet blev skatten fra finnerne modtaget der, da øvrigheden af frygt for disse med skarpladte rifler og store tolleknive forsynede finner, ikke turde lade mere end en eller to af dem ad gangen slippe ud paa holmen. Der ligger neppe noget sandt til grund for sagnet. Folk, der er uvillige til at betale skat, pleier ikke at indfinde sig paa stedet. De pleier at holde sig hjemme og overlade til øvrigheden at hente skatten. (Se Daae Bygdesagn, 1ste samling, 2den udgave).
Hurdals kirke er en trækirke med 350 siddepladse, opført i 1687. Den blev udvidet i 1793, saa at kun koret af den gamle kirke stod igjen, og blev paanyt restaureret i 1871. Den oprindelige kirke, Hurðardals Margareta kirke, var en stavekirke, opført før 1400. Den blev nedrevet efter 1705.
Gaarde fra sydost rundt Hurdalsvandet og Hurdalselven mod sydvest.
Østerud. Skyld 12.95. Største brug 11.56, bruges af sognepresten i Eidsvold.
Bundli. Skyld 34.00. Største brug 30.03, eies af Haakon Mathiesen. Var i 1593 en fjerdingsgaard.
Brustad. Skyld 19.20, ét brug.
Ødemark, øvre og nedre. Skyld 33.60. Største brug 8.86.
Almelien. Skyld 46.36. Største brug 13.07.
Hurdals prestegaard. Skyld 32.51, hvoraf 29.46 bruges af presten. Var i 1593 en fuldgaard + en fjerdingsgaard. Oprindeligt navn Gjøding.
Gjøding og Østerud Prestegaardsskoge i Hurdalen udgjør tilsammen 10 km.2 og er værdsat til 120 000 kr.
Rustaden, søndre, nordre og lille. Skyld 68.04. Største brug 52.18, eies af Mathiesen.
Vestlien, søndre. Skyld 10.97, ét brug, eies af Mathiesen.
Øiangen. Skyld 16.51, ét brug, eies af Mathiesen.
I Skrukkelidalen. Fra øst mod vest.
Bratlien. Skyld 27.98. Største brug 27.07, eies af Mathiesen.
Bernstømte (Knaisæteren), oppe i aasen paa sydsiden af elven. Skyld 10.91, ét brug, eies af Mathiesen.
Skrukkelien, søndre, midtre og nordre. Skyld 139.86, eies næsten udelukkende af Mathiesen. Gaarden har tidligere hørt til Gran i Hadeland. Var i 1723 en halv fjerdingsgaard og havde 5 opsiddere.
Lundberg. Skyld 22.47, ét brug, tilhører Mathiesen. Mathiesen eier 406 skyldmark i Hurdalen. Lundberg hørte tidligere til Gran i Hadeland. Den var i 1723 en halv fjerdingsgaard og havde 2 opsiddere.
Haakon Mathiesen eier i Øvre Romerike — væsentlig Hurdalen og Nannestad — samt tilgrænsende dele af Hadeland og Toten 823 skyldmark. Heraf er 12 000 maal dyrket jord og slaatteland og 200 000 maal produktivt skogareal.
Der er kun gjort to oldfund i herredet, et fra stenalderen og et ifra yngre jernalder. Intet af fundene har nogen særlig interesse.