Træet (Welhaven)

Den grønne Vang i Lien,
hvor Græsset voxer tæt,
er med sin rige Sommerpragt
en lys velsignet Plet.
Fra Fjorden sees den;
men før den blev saa fager
er lang Tid gaaet hen.

I fordums Tid der fandtes
kun Bjerg og Moselag,
indtil an saae et Løvtræ der
en vakker Foraarsdag;
det stod i Klippens Spalt,
og stred med Veir og Vinter,
og kunde taale Alt.

Det strøde sine Blade
paa Grunden, hvor det stod,
og der skjød friske Spirer

af dets knudrede Rod.
Det samled Dug og Regn,
og Kildeaaren risled
under Grenenes Hegn.

Nu er der Liv i Lien,
som var saa øde før,
og Birkelunden dækker
alt Klippen med sit Slør.
Bag dette friske Løv
det gamle Træ er skjult og gjemt,
og smuldrer hen i Støv.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.