Vårvise

Stæren sidder på skjulet
og fløiter, Så det er en lyst.
Og katten sidder i solen
og slikker sit hvide bryst.

I bislaget står Hans Jørgen
og klorer sig i sit hår.
«Bevare mig, som det har tinet,
og det bare siden igår.

«Tænk, snaut for en uge siden
havde vi to alen sne,
og nu er det næsten ikke
en fanne på marken at se.»

Hans Jørgen rusler til skjulet
og haler kjærrerne frem,
og kikker på hjul og på axer,
og pudser og smører dem.

Og konen hans Ane åbner
hvert vindu som åbnes kan,
og storvasker alle gulve
og strør dem med brisk og med sand.

Og linerlen tripper på tunet
og gjør sig så lækker og fin,
og blinker med begge øine,
og vipper med halen sin.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.