Valborgsnat
Træd stilt, træd stilt, det er Valborgsnat!
Det hvisker så sært i det mørke krat,
og hæggen dufter i lunde.
Og nattågen breder sig blå om vang,
og bækken dæmper sin rislende sang,
og alle de blomster blunde.
Se der, se der under orekrat!
Der er dans i skoge ved Valborgsnat
og leg på lønlige veie.
Og guldhønen spiller på silkestreng,
og alverne danser på moseseng,
og blege violer neie.
Og se — der kommer en lygtemand,
han render omkring med en glorød brand
og gir sig så til at lyse.
Og myggene vimser i florlet særk,
og græshoppen messer ret som en klerk,
og tussefar snur sin kyse.
Og hæggen dufter ved Valborgsnat,
det hvisker så sært i det mørke krat,
og alver danser i lunde.
Så stilt du sidder i søndagsskrud,
og taus jeg kysser min hvide brud,
mens alle de blomster blunde.