Ved Arbeidets Begyndelse paa Jernbanelinien

En Tanke, der blev baaret
med Ild i Folkets Hu,
er som en Rune skaaret
i Fosterjorden nu.
Som ved sin bedste Ager
skal Landet staae i Flor,
hvor Jernet Furen drager
fra dette første Spor.

Mens Linien end gaaer øde
i Dal og over Hei,
ser Aanden i vort Møde
dog der en slagen Vei.
Ja, paa den vilde Bane
et Tog er faret hen:
Alt hvad vort Haab tør ane
har frydfuldt aabnet den.

Og nu i Høitidsstunden
vor Bøn til ham er vendt,
hvis Magt har dannet Grunden,
hvis Hjelp er himmelsendt.
Hans Kraft vor Daad besjele
og gjøre Armen stærk,
hans milde Øie dvæle
ved dette Fredens Verk!

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.