Hvo der vil søge den forborgne Kilde,
og stoler paa at finde den tilsidst,
han vandrer om forventningsfuld og stille,
og bærer i sin Haand en Vidiekvist.

Det Træ, der Rødder fik hvor Bækken rinder,
og i dens Bad slog ud sin Vaardags Pragt,
er siden bundet som ved dunkle Minder,
der holde det ed Vanderne i Pagt.

Og derfor bøier Kvisten sig mod Grunden,
hvor Aaren strømmer gjennem Dybets Vraa,
og da er Kilden, den forborgne, funden,
der snart i Dagen skal blandt Blomster gaae. —

O du, der søger paa din Livsens Vandring,
for al din Mødighed og al din Kval,
det dybe Væld, der bringer sød Forandring
i Tungsinds tørre, farveløse Dal!


Vælg Tryllegrenen, som er nær at finde,
fordi den spirer af dit Væsens Rod,
der gjennem Sorg og GLæde slutter inde
en Kraft fra Vandene i Jordans Flod.

Af Barnesindet, som din Daab har christnet,
du har en Spire i dit Indre vist.
Hold den da hellig før dit Liv er visnet;
i Verdens Ørk den er din Vidiekvist!


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.