Johan Dahl (s. 26-27).

Nyguineas unge Piger
driver et hoffærdigt Væsen,
sætte Fiskebeen i Næsen,
smykke sig med rustne Spiger.

Nyguineas unge Piger
Intet veed af Baand og Shavler,
rive derfor med Koraller
Huden stribet som en Tiger.

Ak, de ere dumme Stakler,
kjende lidt bon ton og Moder,
svømme i de klare Floder,
boe i Palmetabernakler.


Modeverdnens Tryllerinder
snøre Livet ind og Ryggen,
danne Midien efter Myggen,
bryste sig af blege Kinder.

Modeverdnens Tryllerinder
plyndre Paafugl, Struds og Ræve,
hylle sig i Spindelvæve,
som den gustne Helsot spinder.

Hvilken Slægt mod hine Taaber!
Natten offres Kunsten, Smagen,
fornemt gabe de om Dagen,
drikke The og Hoffmannsdraaber!


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.