Og nu har det sned i hele nat,
så nu er her hvidt over mark og knat,
og nu får vi føre i skov og på vei,
så kan vi få tømmeret kjørt ned fra hei
den sagen er grei.


Du Ane du, – tro hvor nu skindluen er?
og hvor har vi gjemt mine vinterklær?
og lovåtterne med en tommeltot på –
forleden dag de på loftsgulvet lå,
gu gjorde de så!

Og giv mig så endelig kaffespand med.
og stik nogle smørbrød i lommen ned.
Og hav så færdig lidt varmt til – ikvæld.
Ajjøs da, farvel!

Hojal Det er såmæn nokså bra,
at komme sig lidegran hjemmefra.
Jeg tror det er reneste helsebod, når
det fryser så farligt, at rimfrosten står
i skjæg og i hår.

Ja det er så snodigt slig midtvinters da,
en blir så besynderlig sjælegla’.
Og solen skinner velsignet ned,
og dombjælden synger det bedste den ved,
og jeg synger med.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.