Anna Colbjørnsdatters Testamente
Anna Colbjørnsdatter døde den 26de Juli 1736[1] efter i længere Tid at have været svagelig. Paa det sidste var hun sløv og kunde – efter hvad Broderen Peder Colbjørnsen skriver – lidet erindre. Hendes Børn var alle døde, og kun den ene, Datteren Johanna, havde været gift (med Lagmand over Fredriksstad og Tønsbergs Lagdømme, Assessor Lars Mikkelsen). Hun efterlod en Datter Anna, der var født 19de Juli 1717 og kaldte sig Anna Ramus. Der var Uenighed mellem Anna Colbjørnsdatter og hendes Svigersøn, der var „af et vanskeligt Gemyt“ . Hun havde derfor heller ingen Godhed for Datterdatteren og tænkte, da svigersønnen var død – omkring 1730 – at „vende sine Midler andetsteds hen“. Da Peder Colbjørnsen hørte dette, fik han overtalt hende til at lade det være, tog med hendes Minde Barnet hjem til sig og lod hende opdrage efter hendes Stand og „forventede Formue.“ Hun blev nu i hans Hus paa Fredrikshald til 20de Mai 1736, da han hørte, at Søsteren var bleven meget svag, og han fandt det rigtigt at sende Datterdatteren op til hende. Det skede ikke efter noget ønske fra Anna Colbjørnsdatters Side, da hun endnu ikke havde faaet noget tilovers for Barnet. I Begyndelsen af Juli blev Peder Colbjørnsen selv kaldt op til sin Søster, og han fandt hende da saa svag, at hun af og til forekom ham at være uden fuld Bevidsthed. Engang, da hun havde sin Fornufts Brug fik han gjort den Aftale med hende, at Datterdatteren skulde have alt, hvad hun eiede, og hun bad ham fremdeles tage sig af Barnet som Formynder, hvilket han lovede. Hun havde gjort dette af Frygt for en Mand, der havde overhængt hende med sine Forslag, og hun vilde ved denne Foranstaltning sikre sig mod, at Datterdatteren skulde forledes til uheldige Dispositioner over sin betydelige Formue, 20–30,000 Rdlr.
At oprette Testamente maatte efter dette være en ufornøden Gjerning, og naar det ikke desto mindre skede, ligger det nær at antage, at den gamle Kvinde i sin yderlige Svaghed dertil er bleven overtalt af andre, der som Anledning kan have benyttet Anna Ramus, – eller som hun nu kaldes Anna Larsdatters – 19de Fødselsdag, paa hvilken Testamentet er affattet. Det siges i Indledningen, at det skede for at forekomme Fortrædeligheder og hvad andet Anna Larsdatter til Skade kunde komme. Det bestemmer 1) at Anna Larsdatter skal have alt, hvad hun eier, efter at der af Boet 2) er udbetalt 300 Rdlr. til Christiania Hospital. 3) Hendes Jordegods maa ikke sælges. Skulde Gaarden brænde – heder det – er der dog Jord igjen og dertil Skov til Bygning undtagen til „Guusgaarden“, hvor hun havde sin Bolig. 4) Hendes rede Penge, der var udlaante paa Pant i Gaarde paa Landet, skulde blive staaende, saa længe de var sikre. Naar Anna Larsdatter maatte indtræde i Ægteskab, faldt det af sig selv, at de maatte indkræves.
Dette var efter Peder Colbjørnsens Skrivelse, hvad hun med ham var kommen overens om, men Testamentet indeholdt videre Bestemmelse om, at hun var betænkt paa at lade sine Eiendomme m. m. optegne og vurdere af 2 Mænd paa Stedet, og at det saaledes affattede Dokument skulde overgives Datterdatteren til Forvaring, samt at det maatte tillades denne at være sin egen værge og vælge sig selv en Curator. Der bemærkes end videre, at Testatrix er uden Gjæld, og, siges der, „mine egne, i hvo de end er, har jeg intet affaaet, eller ere dem skyldige, ikke heller til nogen fremmed“.
Testamentet blev sendt Stiftsbefalingsmand Benzon med Andragende om kongelig Konfirmation. Denne maa have fundet det besynderligt og lod det ligge til 25de September, da han skrev til Peder Colbjørnsen med Anmodning om nærmere Oplysninger. Denne sendte da 2den Oktober et vidtløftigt Brev, hvoraf de her meddelte Oplysninger er tagne. Det synes klart, at Testamentets eneste Hensigt var at fortrænge ham fra det Formynderskab, han hidtil havde havt over den unge Pige, hvad enten nu denne har villet raade sig selv, eller hun har modtaget Raad af andre. Lidt mistænkelig ser den Bemærkning om Anna Colbjørnsdatters Gjældfrihed ud, da Broderen paastaar, at han for Udgifter til Myndlingen har 814 Rdlr. 20 ß tilgode. For næsten hele Beløbet havde han hendes Erkjendelse. Det kan dog ikke vel antages, at det har været Meningen ved et konfirmeret Testamente at slaa en streg over denne Gjæld.
Stiftsbefalingsmanden fremsendte Testamentet med en kort Fremstilling af Peder Colbjørnsens Brev uden at understøtte hans Ønsker om, at en af Jonas Ramus, Brodersønner maatte blive beskikket til Formynder for Anna Larsdatter, hvilket han selv nu ikke vilde være. Hans Skrivelse meddeler Anna Larsdatters Alder og indeholder derhos den Oplysning om Anna Colbjørnsdatters tredie Søn, Christian Ramus, at han som Student 1713 forlod Kjøbenhavn for at gaa til fremmede Universiteter, og at man siden intet hørte til ham, men at der var Formodning om, at han døde i Hamburg af Pest. Testamentet blev konfirmeret 29de Oktober 1736.
D. T.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Saaledes L. Daae i Hist. Skildringer, II. S. 106. Efter P. Colbjørnsens her omhandlede Skrivelse skal hun være død 22de Juli. Jfr. ogsaa B. Moe, Aktstykker til Kong Fredrik IV.s Krigshistorie, S. 18 flg.