Anne og Alet/Forord
Forfatteren af de efterfølgende Linjer har i dem villet levere en med Sandheden overensstemmende Beretning om Søstrene Annes og Alets Forbrydelser og tragiske Død, en Begivenhed, som af Hr. Daa er bleven placeret mellem norske „Sagn“, og som af Hr. Faye er bleven meget urigtigt fortalt i hans „Bidrag til Øiestads Præsters og Præstegjelds Historie“. Forfatteren har troet, at en saadan Beretning maatte kunne interessere idetmindste Mange i den Egn, der har været Skuepladsen for de meddelte sørgelige Tildragelser, og han har derfor med al Flid søgt efter de Oplysninger, som endnu kunne tilveiebringes saavel gjennem mundtlig Overlevering som gjennem skriftlige Dokumenter. Udbyttet vil findes i nærværende aldeles fordringsløse, lille Arbeide.
Forfatteren har sluttelig meget at takke DHrr. Sorenskriver Lasson i Lillesand, Rigsarchivar Birkeland i Kristiania og Justitssecretair Schønning i Kjøbenhavn for den mod ham udviste forekommende Velvilje under hans Efterforskninger, en Velvilje, uden hvilken denne lille Bog ikke vilde være bleven til.