Asgeir Hegtved
I Laurdals Præstegjeld i Thelemarken, en Fjerdingsvei fra Kirken, ligger Gaarden Hegtved, hvor der i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede boede en Mand ved Navn Asgeir, „hvis Liv var en Kjede af Vold, Mord og Slagsmaal.“ Han brugte mange Kunster for at ægge andre til Kamp. Naar han gik til Bryllups, tog han en hvid og en sort Strømpe, for at Folk skulde le deraf og han saa finde Leilighed at vælte sig ind paa dem. Da var han farlig, thi han havde umaadelige Kræfter; saaledes jagede han engang med en lang Bænk hele Bryllupsfolket ud af Stuen, men fik ved samme Leilighed selv flere Knivsting, ja der sad fire Knive fast i hans Ryg, saa at han maatte se at komme hjem. Han begik flere Manddrab, men da Lensmanden med flere Mænd engang kom til ham for at sætte ham fast, havde han iforveien gjort en underjordisk Gang fra Kjelderen og ud paa Marken, som siden længe var til og undertiden blev antaget for at være en Malmgrube. Han foregav nu, at han vilde hente Øl for at skjænke dem, men rømte gjennem sin Løngang og var en lang Tid borte. Han var en rig Mand, som altid kunde betale sin Mandebod, men saa fortvæk begik nye Drab. Udenfor Døren til hans Stue stod hans Billede endnu for hundrede Aar siden afmalet i fuld Legemsstørrelse med Haandøxen i Haanden, hvilken Øxe længe bevaredes paa Gaarden Home. Over Billedet stod malet følgende Indskrift: „Asgier Hectved er mit Navn. Jeg frygter icke for min lige Mand saa længe Øxen bide kand“.
Optegnet 1786 af H. J. Wille (Norsk hist. Tidsskrift, 2. N. III. S. 169), der har seet adskillige Dokumenter om denne Mands Bedrifter, formodentlig Landsvistbreve og Øvrighedens Beretninger i Anledning af disse. Ved Landsvist forstodes Kongens Tilladelse til en Drabsmand at opholde sig 12 Maaneder i Riget, sikker for al Selvhevn af den Dræbtes Arvinger. Drabsmanden havde foruden Mandebod til Arvingerne at betale Thegn- og Fredkjøb til Kongen. Landsvistbrevene vare courante Bevillinger, som for bestemt Betaling udfærdigedes i Kongens Navn af Kantsleren, uden at Kongen selv var tilstede, ligesom Tilfældet endnu er med de saakaldte „Kongebreve“, der løses hos Amtmanden.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |