Bibelen (1891)/Peters første almindelige Brev
Peter ønsker de Udvalgte i Asien Naade, 1. 2, priser Gud for deres Gjenfødelse til et levende Haab, 3-9, lærer, at Profeterne have ransaget, ja Englene ønsket at gjennemskue denne Saliggjørelse, 10-12, formaner dem til en stadig Tro, Lydighed, hellig Vandel, ren Kjærlighed, ved Guds Ords Kraft, 13-25.
1
PETER, Jesu Christi Apostel, til de Udlændinge, som ere adspredte i Pontus, Galatien, Kappadocien, Asien og Bitynien, udvalgte
2 efter Gud Faders Forudvidende i Aandens Helliggjørelse til Lydighed og Renselse ved Jesu Christi Blod: Naade og Fred vorde eder mangfoldig til Del!
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har gjenfødt os til et levende Haab ved Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,
4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til Eder,
5 som ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er færdig til at aabenbares i den sidste Tid,
6 i hvilken I skulle fryde eder, efterat I nu en liden Stund, om saa skal være, ere blevne bedrøvede i forskjellige Fristelser,
7 forat eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden, maa findes til Lov og Pris og Ære ved Jesu Christi Aabenbarelse,
8 han, hvem I ikkje have kjendt og dog elske, hvem I nu ikke se, men dog tro paa, og I skulle fryde eder med uudsigelig og forherliget Glæde,
9 idet I opnaa Maalet for eders Tro, Sjælens Frelse.
10 Om denne Frelse have Profeterne gransket og ransaget, de, der have spaaet om den naade, som skulde blive eder til Del,
11 idet de ransagede, til hvilken eller hvordan en Tid Christi Aand, som var i dem, henviste, da han forud vidnede om Christi Lidelser og derpaa følgende Herlighed;
12 thi det var dem aabenbaret, at de ikkje tjente sig selv, men os i det, som nu er blevet eder kundgjort af dem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Heelig-Aand, som blev sendt fra Himmelen, i det, hvori Englene begjære at skue ind.
13 Omgjorder derfor eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter eders Haab aldeles til den Naade, som bliver eder til Del i Jesu Christi Aabenbarelse!
14 Som lydige Børn skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
15 men vorder efter den Hellige, som har kaldt eder, ogsaa I hellige i al Omgjængelse!
16 Thi der er skrevet: Vorder hellige, thi jeg er hellig!
17 Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,
18 da I vide, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som I have faaet fra Fædrene,
19 men med CHristi dyrebare Blod som et ulasteligt og lydeløst Lams,
20 han, som forud var bestemt, før Verdens Grundvold blev lagt, men er bleven aabenbaret i de sidste Tider for eders Skyld,
21 som ved ham tro paa Gud, der opreiste ham fra de Døde og gav ham Herlighed, saa eders Tro og Haab er til Gud.
22 Renser eders Sjæle i Sandhedens Lydighed ved Aanden til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderlig af et rent Hjerte,
23 I, som ere gjenfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd, ved Guds Ord, som lever og bliver evindelig!
24 Thi sit Kjød er som Græd, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomst; Græsset visner, og dets Blomst falder af,
25 men Herrens Ord bliver evindelig. men dette er det Ord, som ved Evangeliet er forkyndt for eder.
De skulle aflægge det Onde og hige efter Herrens Ord. Christus er Hjørnestenen, paa hvilken de Troende bygges til et aandeligt Bue, 1-10. De skulle fly kjødelige Lyster, adlyde Øvrigheden, være ustraffelige mod Alle, 11-17. Tjenere skulle være underdanige og lide Uret med Taalmodighed efter Christi Eksempel, 18-25.
AFLÆGGER derfor al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
2 og higer som nyfødte Børn efter den aandelige, uforfalskede Melk, forat I kunne vokse ved den,
3 dersom I ellers have smagt, at Herren er god!
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel blev forskudt af Mennesker, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5 og vorder selv som levende Stene opbyggede til et aandeligt Hus, et helligt Presteskab til at frembære aandelige Offere, velbehagelige for Gud ved Jesus Christus!
6 Derfor heder det ogsaa i Skriften: Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar, og hvo der tror paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes.
7 Eder altsaa, som tro, tilhører denne Ære; men for de Vantro er denne Sten som Bydningsmændene forskjøde, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe,
8 hvilke idet de ikke tro Ordet, støde an, hvortil de og ere bestemte.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Presteskab, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, forat I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys,
10 I, som fordums ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde fundet Barmhjertighed, men nu have funder Barmhjertighed.
11 I Elskelige! Jer formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra de kjødelige Lyster, som stride mod Sjælen,
12 og lade eders Omgjængelse blandt Hedningerne være god, forat de, idet de bagtale eder som Misdædere, kunne se eders Gode Gjerninger og formedelst dem prise Gud paa Besørgelsens Dag.
13 Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, det være nu en Konge som den Ypperste
14 eller Befalingsmænd som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men til Ros for dem, som gjøre Godt!
15 Thi saaledes er det Guds Vilje, at I ved at gjøre det Gode skulle bringe de daarlige Menneskers Vanhundighed til at tie,
16 som de, der ere frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabens Skjul, men som Guds Tjenere.
17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, Ærer Kongen!
18 I Tjenere! Værer eders Herre underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vrangvillige!
19 Thi dette finder Naade, om Nogen af Samvittighed for Gud finder sig i Gjenvordigheder, naar ham lider uretfærdighed.
20 Thi hvad Ros er det, om I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodig? Men om I, naar I gjøre Godt og lider derfor, ere taalmodige, da finder dette Naade for Gud.
21 Thi dertil ere I kaldte, efterdi ogsaa Christus har lidt for os og efterladt os et Eksempel forat I skulle efterfølge hans Fodspor,
22 han, som ikke gjorde Synd, og der blev ikke funden Svig i hans Mund.,
23 han, som ikke skjendte igjen, da han blev overskjendt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdig,
24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, forat vi, afdøde fra Synden, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere lægte.
25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Om Kvindernes Lydighed og rette Prydelse og om Mændenes Pligt, 1-7. De skulle alle beflitte sig paa Kjærlighed, Enighed, Sagtmodighed og gjøre det Gode; da behøve de ikke at frygts, om de end lide, 8-17. Christus led for Syndere, men blev herlig ophøiet, 18-22.
LIGESAA skulle Kvinderne være sine egne Mænd underdanige, forat selv om nogle ikke tro Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Kvindernes Omgjængelse.
2 naar de se eders kyske Omgjængelse i Herrens Frygt.
3 Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og pahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4 men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5 Thi saaledes prydede ogsaa fordum de hellige Kvinder sig, som haabede paa Gud, og de vare sine egne Mænd underdanige,
6 ligesom Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre, og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godet og ikke fyrgte for nogen Rædsel.
7 Ligesaa skulle I Mænd leve med eders Hustruer som med den svagere Del med Forstand og bevise dem Ære, da ogsaa de ere Medarbinger til Livets Naadegave, forat eders Bønner ikke skulle forhindres.
8 Men endelig, værer alle ligesinnede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige!
9 Betaler ikke Ondt med Ondt eller Skjeldsord med Skjeldsord, men tvertimod velsigner, vidende, at I ere dertil kaldte, at I skulle arve Velsingelse!
10 Thi den, som vil elske Livet og se gode Dage, han holde sin Tunge fra Ondt og sine Læber fra at tale Svig,
11 han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og jage efter den!
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Aasyn er over dem, som gjøre Ondt.
13 Og hvo er den, som kan skade eder, dersom I beflitte eder paa det Gode?
14 Men om I end lide for Retfærdigheds Skyld, ere I slage; men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke, men helliger Gud Herren i eders Hjerter!
15 Men værer altid færdige til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
16 og haver en god Samvittighed, forat de, der haane eders gode Omgjængelse i Christus, maa beskjæmmes, naar de bagtale eder som Misdædere!
17 Thi det er bedre, om det saa er Guds Vilje, at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
18 Thi ogsaa Christus led een Gang for Synder, en Retfærdig for Uretfærdige forat han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
19 i hvilken han ogsaa gik bort og prædikede for Aanderne, som var i Forvaring,
20 som fordum vare gjenstridige, da Guds Langmodighed ventede i Noahs Dage, da Arken blev bygget, i hvilken fraa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste ved Vand,
21 hvis Modbillede, Daaben, nu frelser os, hvilken ikke er Renselse fra Kjædets Urenhed, men en god Samvittigheds Pakt med Gud ved Jesu Christi Opstandelse,
23 som, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, idet Engle og Magter og Kræfter ere ham underlagte.
De skulle væbne sig med Christi Sind og afstaa fra Hedningernes Laster, omend disse spotte dem derfor, 1-6. De skulle være ædrue, vaage, bede, vise Kjærlighed, være Guds tro Husholdere, 7-11, glæde sig i Lidelser, ei lide som Misdædere, 12-18. En haardere Dom forestaar de Ugudelige. 17-19.
EFTERDI da Christus har lidt for os i Kjædet, saa væbner ogsaa I eder med det samme Sind (thi den, som har lidt i Kjødet, har ladet af fra Synden),
2 forat I den øvrige Tid i Kjødet ikke mere skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Vilje!
3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have gjort Hedningernes Vilje, idet vi vandrede i Uterlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og skjændig Afgudsdyrkelse,
4 hvorover de forundre sig, at I ikke læbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de spotte eder;
5 men de skulle gjøre ham Regnskab, som er færdig til at dømme Levende og Døde.
6 Thi derfor er Evangliet forkyndt ogsaa for Døde, forat de vel skulle dømmes efter Menneskers Vis i Kjødet, men leve efter Gud i Aanden.
7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen!
8 Men haver for alle Ting inderlig Kjærlighed til hverandre! Thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
9 Laaner hverandre gjerne Hus uden Knur!
10 }Eftersom Enhver har faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangeslags Naade!
11 Dersom Nogen taler i Menigheden, han tale som Guds Ord! Dersom Nogen har en Tjeneste, han tjene som af den Evne, Gud giver, forat Gud maa æres i alle Ting ved Jesus Christus, hvem Æren og Magten tilkommer i al Evighed! Amen.
12 I Elskelige! Forundrer eder ikke over dn Ild, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Fremmed,
13 men ligesom I ere delagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, forat I ogsaa ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder!
14 Dersom I forhaanes for Christi Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler over eder; hos hine bespottes han vel, men hos eder forheliges han.
15 Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling!
16 Men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud heri!
17 Thi Tiden er der, at Dommen skal begynde fra Guds Hus; men begynder den først fra os, hvad Ende vil det da faa med dem, som ikke tro Guds Evangelium?
18 Og dersom den Retfærdige vanskelig frelses, hvor vil der da bliva af den Ugudelige og Synderen?
19 Derfor skulle og de, som lide efter Guds Vilje, anbefale ham som en trofast Skaber sine Sjæle ved at gjøre Godt.
Apostelen formaner Lærerne, 1-4, de Unge og Alle til Ydmyghed, Tillid til Gud og til at modstaa Djævelen, 5-9. Han beder, at Gud vil bevare dem, 10. 11, giver tilkjende, hvorfor han har skrevet, hilser og ønsker dem Fred, 12-14.
DE Ældste blandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Christi Lidelser, som den, der og har Del i den Herlighed, som skal aabenbares;
2 Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn med den, ikke af Tvang, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men af villigt Hjerte,
3 ikke som de, der ville herske over Menighederne, men som de, der blive Mønstre for Hjorden!
4 Og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I faa Ærens uforvisnelige Krans.
5 Værer, I Unge, ligesaa de Ældste underdanige! Værer alle hverandre underdanige og ifører eder Ydmyghed! Thi Gud staar de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
6 Ydmyger eder derfor under Guds vældige Haand, forat han maa ophøie eder i sin Tid!
7 Kaster al eders Sorg paa ham! Thi han har Omhu for eder.
8 Værer ædrue, vaagner! Thi eders Modstander Djævelen gaar omkring som en brølende Løve og søger, hvem han kan opsluge.
9 Staar ham imod, faste i Troen, eftersom I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden!
10 Men al Naades Gud, som har kaldt os efter en kort Tids Lidelse til sin evige Herlighed i Christus Jesus, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
11 Ham være Æren og Magten i al Evighed! Amen.
12 Med Silvanus, den trofaste Broder (det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til, idet jeg formaner og vidner, at dette er Guds sande Naade, i hvilken I staa.
13 Den medudvalgte Menighed i Babylon hilser eder, ligesaa Markus, min Søn.
14 Hilser hverandre med kjærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Christus Jesus! Amen.