Wikikilden

De norske Klostres Historie i Middelalderen/3/3

< De norske Klostres Historie i Middelalderen
De norske Klostres Historie i Middelalderen
Chr. Tønsbergs Forlag,  (s. 214-219).
◄  § 2.
§ 4.  ►
§ 3. Bakke Nonnekloster (Nunnusetr á Bakka),

ligeoverfor Nidaros paa Nidelvens Østside i Hlade Sogn, nævnes første Gang ved Midten af 12te Aarhundrede[1], da det var i fuld Virksomhed, men nærmere kan dets Alder ikke bestemmes. Ligesaalidt kjender man med Vished den Orden, hvortil Klostret hørte. Vi have S. 18 opført det som Benediktiner-Kloster, og antage fremdeles dette for sandsynligst, da det, skjønt yngre end forhen antaget, dog maa være stiftet i 12te Aarhundredes første Halvdeel, da Benediktinerne endda vare i Anseelse. Vistnok taler noget for, at det kunde været et Cistercienser-Kloster; thi da var det just denne Ordens Tid[2]; men herimod taler den Omstændighed, at Bakke Kloster stod under Erkebiskoppens umiddelbare Tilsyn, der „ifølge gammel Vedtægt“ visiterede Klostret hver Johannes Evangelists Dag (27de Decbr.), samt hvis han derfra var forhindret, oppebar een Dags Veitsle af samme[3]. Dette strider altfor meget mod Cistereiensernes fuldstændige Frihed (ovenfor S. 31), til at vi uden bestemt Vidnesbyrd tør antage Bakkes Nonner for at have hørt til denne Orden. Stifteren nævnes ei heller nogensteds; men da det gamle Jarlesæde Hlade, der efter Hladejarleslægtens Undergang tilhørte Kongedømmet, var en af Klostrets vigtigste og nærmeste Eiendomme, bliver det ei usandsynligt, at en af Norges Konger har væsentlig Deel i Stiftelsen. Sit Navn Bakke har Klostret ligefrem af Beliggenheden paa Bakkehældet ned mod Nidelven: det udtrykker intet Andet end det Appellativiske: Nonneklostret paa Bakken, et Navn, der var og blev tilstrækkeligt, da Egnen kun havde dette ene Nonnekonvent.

Om ingen af de med Jordegods forsynede norske Klostre ere Efterretningerne saa tarvelige som om Bakke; de indskrænke sig til en tilfældig Omtale enkelte Gange i Sagaerne, og nogle Testamenter samt uvæsentlige Gaardhandler. Da Sverres Skib Mariesuden gik af Stabelen i Nidaros i 1183, gav Kongen nogle Kirkeklæder til Bakke[4], og nedenfor Klostret var et Landingssted, hvor de søværts ankommende Fiender under Borgerkrigene oftere lagde til[5]; men dette giver intet Udbytte for Klostrets Historie. Som Barn aflagde Kongesønnen Haakon Haakonssøn (1212) et Besøg hos sin Slægtning (sífkona) Astrid i Bakke Kloster[6]. Mærkeligt bliver det, at Bakke Kloster hører til de yderst faa, der ikke ere betænkte i Magnus Lagabøters Testamente[7]. Den forjagede Biskop Thorfinn af Hammer gjorde 23de August 1284 sit Testamente i Cistercienserklostret Doest ved Brügge i Flandern, og gav da 40 Mark norsk til Nonnerne i Bakke[8], og Hr. Bjarne Erlingssøn gav det i sit Testamente af 1308 en Gaard paa Søndmøre[9]. Ligesaa fik Klostret i Erkebiskop Arnes Testamente 1349 en lukket Kalk (spíra) med „cedula“ ved, samt 2 Mærker brændt til Sjælemesser[10]. – 23de September 1359 bortbygslede Søster Kristin, Abbedisse i Bakke, og Sigurd Thoressøn, Raadsmand sammesteds, hvad Klostret eiede i Gaarden Saxevik paa Strinden til Jon Sigurdssøn og hans Arvinger, mod en halv gammel Mark i Landskyld. Opsagdes Bygselen eller betaltes Afgiften ikke rigtig, skulde Klostret have sin Gaard igjen[11]. 18de Febr. 1381 gjorde Agmund Olafssøn, Kannik i Nidaros, sit Testamente, hvori han til Klostret paa Bakke gav to Stykker Klæde (varningr)[12]. Ligesaa skjænkede velbaarne Mand Arvid Ingeldssøn ved Gavebreve af 4de Decbr. 1430 og 9de April 1434 forskjellige Fiskevarer og en Nobel til samme Kloster[13]. 26de Febr. 1431 udstedte Svein Rolfssøn, Prest og Raadsmand i Bakke, og Kolbein Guthormssøn i Konventstuen (setstofan) i Bakke Kloster Vidnesbyrd om, at Hustru Brynhild Kolbeinsdatter, i Overvær af Lucia Priorisse og alle Konventsøstrene, solgte til Domkapitlet i Nidaros 12 Spands Leie i Grindal i Rennabu. Til Vitterlighed sattes Konventets Segl for Skjødet, hvilket lader formode, at Sælgersken har været Proventkvinde i Klostret[14]. Endelig finder man nogle Jordeskifter omtalte mellem Bakke Kloster og Erkebiskopperne Aslak og Gaute, uden at heller disse give nogen Oplysning om Klostret[15].

Den sidste Abbedisse i Bakke hed Benedikta Jonsdatter. Det er sandsynligviis denne, der havde modtaget fra Abbed Matthias af Tuterøen 20 Skeer paa 57 Lod og en forgyldt Ske vægtig 9 Lod, som han formodentlig paa denne Maade har villet forstikke. Sølvet blev imidlertid „annammet“ hos Abbedissen, da Abbeden blev arresteret og stillet for Retten[16]. Forøvrigt nævnes hun med sit ovennævnte fulde Navn i et Brev af 6te Mai 1536, da hun efter værdige Faders og Herres Erkebiskop Olaf Engelbrektssøns[17] Raad samt med sine Konventsøstres Samtykke mageskiftede Klostrets Ødegaard Verkland paa Strinden til Frue Kirke i Throndhjem mod den Part, som samme Kirke eiede i Klostrets Gaard Thorp, ligeledes paa Strind[18]. Hun døde først 1561[19].

Hermed ende de faa og usammenhængende Efterretninger om dette Kloster. Da man, som anført, finder dets Abbedisse og Konvent endnu 1536 i Udøvelse af deres klosterlige Rettigheder, er der ingen Grund til at antage, at det paa nogen voldsom Maade er bleven reformeret, især da man finder, at det overeensstemmende med Ordinantsen har havt en verdslig Forstander, der var forpligtet til at føde og klæde Nonnerne. I 1547–1552 forekommer Jørgen Pederssøn som Forstander i Bakke. Han udstedte 17de Snur 1547 med Jens Tillufssøn (Bjelke) til Østerraad, Peder Pederssøn til Huseby, Olaf Mogenssøn, Lagmand i Throndhjem, og mange Andre paa Frostething et Vidnesbyrd om, at Christoffer Galde og hans Fogder havde i enhver Maade opført sig vel imod dem og Almuen[20]. Maaske er det den samme, der i et Brev uden Sted og Tid anmoder Esge Bilde om at hjælpe ham til at faa Bakke Kloster, hvorpaa han har Livsbrev og har anvendt mange Penge; Ingen, skriver han, kan faa mere ud deraf, end hvad der medgaar til at føde og klæde Klosterfruerne derudi, især med den svære Tjeneste, han deraf maa gjøre[21]. Denne Tjeneste maa have været meget svær, hvis den ikke gav Forstanderen noget Overskud; thi Bakke Klosters Gods har været meget betydeligt[22], men dets Jordebog fra den katholske Tid er sandsynligviis tabt.

Rimeligviis har Bakke Kloster under verdslig Bestyrelse staaet ved Magt indtil 1564, da baade dette og Helgeseter Kloster bleve „ruinerede“[23], formodentlig af Claudius Gallus og hans svenske Hær, som i dette Aar havde Throndhjem og Omegn besat. At selve Klosterbygningen har været holdt ved Magt idetmindste til 1556, fremgaar deraf, at den verdslige Forstander havde sin Bolig der indtil dette Aar. Da imidlertid Hoved-Lensherren i Throndhjems Len, som hidtil havde boet paa Steenvigsholm Slot, nu fik Befaling at bosætte sig paa Kongsgaarden i Throndhjem, fik den med Bakke Kloster forlenede Adelsmand 8de Juni 1556 Befaling at flytte til Steenvigsholm, og holde dette Slot i god Forvaring; Klostrets visse Rente blev hans Løn for denne Tjeneste. – Med Bakke Kloster have Følgende været forlenede: Jørgen Pederssøn (ovenfor), Christoffer Erikssøn (Bernhoft), 1555–1560 † 1563. Axel Gyntelberg 1560–1564, da han overgav Steenvigsholm til Svenskerne og derfor tabte Forleningen. Hans Offessøn (Rød) 1564–1599, Laurits Kruse 1599–1608, Jens Sparre 1608–1611. Ditlev Rantzau 1611–16**, Henrik Jakobssøn Wind, Admiral, 1630–1633, Steen Beck 1633–1641, Ove Bjelke 1641–1648 (?), Daniel Knutssøn Bildt 1648(?)–1652, Matthias Budde 1652[24]. 19de Oktober 1660 solgtes Bakke Kloster og Gods af Kong Frederik den Tredie til Brødrene Marsellius for 29032 Rigsdaler[25].

Af Klostrets Bygninger er nu Intet tilovers. Endnu i 1606 stod noget af Kirkens Mure tilbage, og Laurits Kruse, som da var forlenet med Klostret, fik 24 Decbr. Befaling at lade Kirkeværgerne ved Frue Kirke i Throndhjem til denne Kirkes Bygning tage de „overblevne gamle Muurstene, som findes paa den gamle Kirke paa Bakke Kloster[26]. Efter Schønings Beretning stod Klostret der, hvor Bakke Gaards Have nu er. Hovedbygningen laa mod Øst eller Syd, medens den i nyere Tid er vendt mod Vest, og man fandt paa Schønings Tid Spor af Kirkegaardsmuren og opgrov ved Kjældergravning en Mængde Menneskebeen.

  1. ↑ Fornm. Sögur. VII. 355. Kong Eystein Haraldssøns Skald Einar Skulessøn var nemlig paa Grund af et Besøg hos Abbedissen i Bakke kommen for silde til Kongens Bord, og digtede til sin Undskyldning en skjemtsom Vise. Aftrykket i Fornm Sög. har forledet mig til i 1ste Udg. at henføre denne Begivenhed til Kong Eystein Magnussøn, hvorved jeg har faaet Bakke Kloster 50 Aar ældre.
  2. ↑ Munch, Norske Folks Hist. II. 855, antager dette, og formoder, at det som de 3 Cistercienserklostre i Lyse, Hovedøen og Bergen skyldes Biskop Sigurds Forsorg, samt henfører Stiftelsestiden til 1152, da Kardinal Nikolaus var i Nidaros og Erkestolen oprettedes. Skulde man da her søge det S. 68–69 omtalte Abbatia de Gradis?
  3. ↑ Aslak Bolts Jordebog S. 114–115.
  4. ↑ Sverres Saga c. 80.
  5. ↑ Fornm. Sög. VIII. 169. 171. 197. IX. 315. 529–530. X. 98. 158.
  6. ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 6. Jfr. Munchs Historie III. 548. Denne Astrid skulde vel ikke være den i Fagrskinna Cap. 214 nævnte Nonne, der nedstammede fra Skule Kongsfostre, og gjennem dennes Ægteskab med Sigurd Syrs Datter kunde henregnes til Kongeætten.
  7. ↑ Thork. Dipl. II. 253 ff. Script. Rer. Dan. VI. 248 ff.
  8. ↑ Testamentet findes hos Suhm X. 1037.
  9. ↑ Afskrift i danske Geh. Archiv. Suhm XI. 594.
  10. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 10. No. 16. Trykt i 1ste Udg. af d. Skr. S. 770ff.
  11. ↑ Dipl. Norv. II. No. 354.
  12. ↑ Dipl. Norv. II. No. 468.
  13. ↑ Schønings Anhang til Throndhj. Domk. Beskr. 6 ff. og 11–12.
  14. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 15. No. 6. Schøning Domk. Anhang S. 53.
  15. ↑ Aslak Bolts Jordebog S. 8. 14. 33. 76.
  16. ↑ Münch. Dipl. No. 3184.
  17. ↑ Dette Brev godtgjør saaledes, at de have Uret, som ifølge Hist. eccl. Island. II. 344. have kaldet ham Olaf Stigssøn. Han forekommer ellers yderst sjelden i samtidige Kilder med sit Fadersnavn.
  18. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 19. No. 5.
  19. ↑ „Aar 1561 døde Fru Benedicte, Abbedisse i Balke Kloster“. Biskop Hagerups Optegnelser fra 1731 af Domkapitlets Papirer (kgl. Bibl. i Kbhavn. Gamle Saml. fol. 988 blandt Schøningiana; meddeelt af Hr. N. Nicolaysen.)
  20. ↑ Brev i danske Geheimearchiv. Dette i Forening med et ligesaa fordeelagtigt Vidnesbyrd fra Geistligheden Nordenfjelds af samme Dag sees Chr. Galde at have forsynet sig med i Anledning af, at hans Fiender i Danmark vilde berøve ham Steenvigholms Slot, hvilket han i Skrivelse af 1ste Juli beder Esge Bilde at forhindre (Sammesteds).
  21. ↑ Brudstykke af et Brev sammesteds. Denne Jørgen Pederssøn er maaske den samme, der i Erkebiskop Olafs Tid forekommer som Foged i Jæmteland, (Saml. til Norg. Hist. 1ste og 2det Bind; se Registrene), og i Juli 1556 forlenedes med Mosvigen (Norske Registr. Afskrift I.) samt var en Broder af Peder Pederssøn, der ligeledes oftere forekommer i de nævnte Bind af Samlingerne, og var blandt Anførerne for det danske Krigsfolk mod Erkebiskop Olaf (Brev fra Thord Rod, P. Pederssøn m. fl. angaaende Steenvigsholms Beleiring, i danske Geheimearchiv).
  22. ↑ Ifølge L. Creutz’s Indberetning til Carl X af 1658 var Bakke Klosters Gods da forpagtet til en dansk Adelsmand for 1700 Rigsdaler aarlig, men 300 Rigsdalers Rente laa i Nordlandene. (Handl. rör. Skandin. Hist. XXX. 196.)
  23. ↑ Nysnævnte Optegnelser af Biskop Hagerup.
  24. ↑ Efter Lensbrevene i Norske Registre. I denne Liste mangler maaske en eller flere før 1630, ligesom der er en Forvirring i Forleningen omkring 1648, som for Tiden ei kan klares. Iver Prip synes samtidigt at have havt med Bakke Kloster at gjøre, ligesom der efter Christian 4des Død i det Hele blev Forvirring i Administrationen.
  25. ↑ Skjøde i danske Geh. Arch. Om Bakkes senere Eiere jfr. Kraft Norg. Beskr. V. 597 ff.
  26. ↑ Rigsarchivets Afskrift af Norske Tegnelser. (Orig. III. 263.)
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen/3/3&oldid=222225»