De norske Klostres Historie i Middelalderen

Christian C. A. Lange

De norske Klostres Historie i Middelalderen

Chr. Tønsbergs Forlag, 1856 (s. tittel-innhold).

De norske Klostres Historie

i

Middelalderen

af

Christian C. A. Lange.

Anden omarbeidede Udgave.

---

Christiania.

Chr. Tønsbergs Forlag.

1856.

Trykt af H. J. Sørum.

Forord.

At der nogensinde skulde blive Spørgsmaal om et nyt Oplag af mit første selvstændige Forsøg i Norges Middelalders Historie, var mig saa utænkeligt, at jeg kun tilfældigviis optegnede de Rettelser og Forøgelser, som jeg senere stødte paa. Vistnok var der ikke mange Exemplarer tilbage af første Udgave, og disse gik aarlig jævnt af, men det saa dog ud til, at de vilde holde mit Liv ud; men ved Flytning for to Aar siden mistede jeg alle uindbundne Exemplarer af 4de Hefte, og dermed var Oplaget uventet ryddet. Da vaagnede hos mig en stor Lyst til at faa omgjort de mange Feil i første Udgave, hvorpaa jeg efterhaanden var bleven opmærksom; men jeg havde dengang hverken Helbred til at overtage Arbeidet eller Haab om at finde nogen Forlægger, der vilde trykke det. Senere har jeg faaet begge Dele, og finder min Læser, at nærværende Udgave i mange,Dele er bedre, er hiint Tab vendt til Fordeel for ham og mig.

Havde jeg imidlertid fra først af været beredt paa en ny Udgave af dette Skrift, vilde det maaske lykkes mig at lade det fremtræde med færre Mangler og i en mere fuldendt Form; imidlertid haaber jeg, at den skjønsomme Læser finder flere væsentlige Forbedringer. Hertil tror jeg at kunne regne § 9 i 1ste Afsnit om Birgittinerne, hvortil Udgaven af „Vadstena-Klosterreglor“ har givet mig stor Hjælp. Ligesaa vil Læseren i Udviklingen af Munkelivs Overgang til Birgittinerordenen finde mange og vigtige Tillæg, som jeg skylder den tillidsfulde Velvillie, jeg i Stockholm har mødt ved Udlaan af derhen hørende Haandskrifter, hvorfor det være mig tilladt her at udtale min oprigtige Tak. Til Fremstillingen af Klostrenes Undergang i Norge har jeg ingen væsentlige nye Oplysninger fundet, og denne er derfor næsten uforandret. Men naar nogen Læser tilfældigviis skulde bemærke, at Udtrykkene i denne Udgave S. 175–177 ordret stemme med et Ræsonnement om Sveriges kirkelige Forhold paa Reformationstiden, trykt i Biografiskt Lexikon öfver namnkunniga Svenska män 16de Deel S. 210–212, saa maa jeg til mit Forsvar oplyse, at denne Artikkel er trykt, efterat 1ste Udgave af min Klosterhistorie udkom, hvor de samme Ytringer om de norske Forhold gjenfindes fra S. 289 nederst til S. 292.

Forandringerne i denne Udgave bestaa fornemmelig i Bortskjæring af meget Klosterhistorien Uvedkommende, som i forrige Udgave kunde ansees mere nødvendigt, da vi dengang baade savnede en kritisk Rigshistorie og en Fremstilling af den norske Kirkehistorie. Fremdeles ere mange urigtige eller dog unødige Formodninger udeladte, og jeg har i det Hele bestræbt mig for her kun at omhandle det Sikre og Beviislige. De 1ste Udgave tilføiede Bilage ere udeladte, da de nu efterhaanden ville blive indtagne i det norske Diplomatarium. Forøvrigt vil man finde stor Forskjel i Fremstillingen af de enkelte Klostres Historie. Dette er maaske for nogen Deel min Feil, forsaavidtsom jeg ikke har kunnet blive Herre over Materialet, men jeg tror dog at Grunden væsentlig ligger i selve Kildernes Ueensartethed, i det de med Hensyn til nogle Klostre (f. Er Munkeliv i Benediktinernes Tid og Værne Hospital) kun give Oplysning om Kjøb og Salg, til andre (f. Ex. Nonneseter i Bergen, Lyse og Halsnø) kun om Rettergange og indre Uorden. Og selv de eensartede Kilder har jeg troet at burde benytte forskjelligt. Da Munkelivs Brevbog er trykt, var en Opregning af alle dets verdslige handler ufornøden, men ved Værne maatte de medtages i større Omfang, fordi Kundskaben derom hentes fra en utrykt Registrant. Naar saa forskjellige Hensyn maa tages, og det, som skal behandles, i og for sig bestaar af uvæsentlige Enkeltheder, der alene i sin Heelhed faa Betydning, taler*der altid noget til Undskyldning for Manglerne i en Forfatters Fremstilling, og dersom disse maatte blive Kritikkens væsentligste Udsættelse ved mit Arbeide, da er jeg dermed mere end tilfreds.

Christiania 15 Novbr. 1856.

Chr. Lange.

---

Indhold.

Første Hovedafdeling.
Indledning	1.
Første Afsnit. Om de i Norge bosatte Munkeordener.
§ 1. Munkevæsenets Opkomst i Norge	8.
§ 2. Benediktinerne	11.
§ 3. Regulære Kanniker af Augustinerordenen	19.
§ 4. Reformerede Benediktinere. Clunyacenserne og Cistercienserne	26.
§ 5. Præmonstratenserne	32.
§ 6. Johannitterne	85.
§ 7. Franciskanerne	40.
§ 8. Dominikanerne	46.
§ 9. Birgittinerne eller Frelserens Orden	53.
§ 10. Kanniker af St. Anton af Viennes Orden	66.
§ 11. Sagn om Klostre. Klosterhospitser og dermed beslægtede Stiftelser	69.
Andet Afsnit. Om det norske Klostervæsen i Almindelighed.
§ 1. Indledende Oversigt	79.
§ 2. Klostrenes Privilegier og Rettigheder, samt den dem vedkommende Lovgivning	83.
§ 3. Klostrenes Indtægter og Udgifter	97.
§ 4. Klostrenes Embedsmænd og deres Forretninger	112.
§ 5. Klostrenes øvrige Beboere, Indretninger og Bygninger	120.
§ 6. Klostrenes Skoler. Levemaade, Sæder og indre Forhold	136.
§ 7. Klostrenes Indflydelse paa Næringsveiene	152.
§ 8. Munkenes Forhold til Sekulærgeistlighed og Almue	162.
§ 9. Klostrenes Undergang i Norge	174.
Anden Hovedafdeling.
De norske Klostres Specialhistorie.
Tredie Afsnit. Klostre i Nidaros og Bergens Stifter.
I. Klostre i Nidaros Stift:
§ 1. Oversigt. Beslægtede Indretninger	195
§ 2. St. Laurentii Kloster paa Nidarholm	199.
§ 3. Bakke Nonnekloster	214.
§ 4. Helgeseter Kloster	219.
§ 5. Prædikebrødrenes Kloster i Nidaros	228.
§ 6. Minoritternes Kloster i Nidaros	235.
§ 7. Tuterøens Kloster	238.
§ 8. Reins Nonnekloster	247.
§ 9. Tvivlsomme Klostre i Nidaros Stift	254
II. Klostre i Bergens Stift.
§ 10. Oversigt. Beslægtede Indretninger	259.
§ 12. Munkeliv for Birgittinerkloster	280.
§ 13. Mariæ Nonnekloster i Bergen	315.
§ 14. Johannes Døberens Augustinerkloster	323.
§ 15. Prædikebrødrenes Kloster i Bergen	329.
§ 16. St. Olafs Minoritterkloster i Bergen	339.
§ 17. St. Albani Benediktinerkloster paa Selje	344.
§ 18. St. Mariæ Cistercienserkloster i Lyse	346.
§ 19. Halsnø Helligaands-Kloster	358.
§ 20. Tvivlsomme Klostre i Bergens Stift	370.
Fjerde Afsnit. Klostre i Stavangers, Hammers og Oslo Stifter.
I. Klostre i Stavangers og Hammers Stifter.
§ 1. Oversigt. Beslægtede Indretninger	374.
§ 2. St. Laurentii Kloster paa Utstein	377.
§ 3. Prædikebrødrenes Kloster i Hammer. Tvivlsomme Klostre	359.
II. Klostre i Oslo Stift.
§ 4. Oversigt. Beslægtede Indretninger	397.
§ 5. Mariæ Cistercienserkloster paa Hovedø	401.
§ 6. Nonneseter i Oslo	424.
§ 7. Prædikebrødrenes Kloster i Oslo	436.
§ 8. Minoritternes Kloster i Oslo	442.
§ 9. St. Olafs Præmostratenserkloster i Tønsberg	446.
§ 10. Minoritternes Kloster i Tønsberg	453.
§ 11. Gimsø Nonnekloster	456.
§ 12. Værne Johannitter-Hospital	461.
§ 13. Dragsmarks Præmostratenser-Kloster	473.
§ 14. Kastelle Augustinerkloster	480.
§ 15. Minoritternes Klostre i Konghelle og Marstrand. Tvivlsomme Klostre i Oslo Stift	485.
Tillæg og Rettelser	495.
Register	497.

---

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.