Den fortidlige Trækfugl

Richie & Glükstad (s. 48-49).

En liden Lærke kom fra Syd
Vidt over Havets Vove,
Den sang saa skjønt med barnlig Fryd
Om Vaar i Nordens Skove.

Men Sneen dækked Marken end,
Og ingen Blomster dufted,
Ei hilsed noget Blad sin Ven,
Ei Foraarsvinde lufted.

Naturen var saa kold og død,
Den laa endnu i Dvale,
Forstod ei Lærkens Sang saa sød
Om Vaar i Nordens Dale.


Da Lærken med sin Vinge hang
Saa fuld af Længsels Smerte,
Og foruden Fryd og Sang
Brast dens varme Hjerte.

O! mangt et daadrigt Hjerte er
Det saa i Verden gaaet,
Hvis Tanke ei af Mennesker
Er fattet og forstaaet. —


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.