Det norske Folks Historie/1/67
Omsider besluttede Kongerne i de endnu ikke erobrede Fylker at slaa sig sammen, for om muligt ved fælles Kræfter at afvende det truende Uvejr. Den Tidende, saa fortæller Sagaen, spurgtes søndenfra Landet, at Hørder, Ryger, Egder og Theler samlede sig sammen, og opbøde baade Skibe, Vaaben og Krigsfolk under Anførsel af Erik, Konge paa Hørdaland, Sulke, Konge paa Rogaland tilligemed hans Broder Sote Jarl, Asbjørn Kjøtve den rige, Konge paa Agder og hans Søn Thore Haklang, og de thelemarkske Brødre Roald Rygg og Hadd den haarde. Ved Efterretningen herom samlede Kong Harald ligeledes alle de Skibe og Folk, han kunde skaffe sig, thi nu skulde det afgjørende Slag staa. Med den Styrke, han fik i Throndhjem og fra Haalogaland, drog han sydefter, hvor der ligeledes fra de øvrige Fylker, han havde underkastet sig, strømmede Folk til ham; han maa paa den Maade tilsidst have faaet en betydelig Hær. Da han kom forbi Stad, fik Kong Erik Nys derom, og skyndte sig med alle de Folk, han kunde samle fra Hørdaland, til sine Medforbundne, som han traf nordenfor Jæderen. Her samledes den hele Flaade. Foruden Folk fra de nævnte Fylker var her ogsaa, som det udtrykkeligt heder, Mænd fra de østlige Egne af Landet, især fra Viken og Oplandene. Det manglede heller ikke paa Vikinger fra de Fylker, Harald allerede havde underlagt sig, hvilke, fordrevne fra deres Hjem, vankede om paa Havet og nu haabede at kunne vinde deres Ejendomme tilbage; ogsaa fra andre Lande skulle Stridsmænd være komne. Harald fulgte hurtigt efter Erik paa dennes Fart mod Syden. Da de forbundne Fyrster vilde lægge ind i Hafrsfjorden for at møde ham, laa allerede Harald der med sin hele Flaade, og her kom det nu til et blodigt og langvarigt Slag. Hafrsfjorden er en temmelig liden Fjord, med et smalt Indløb, men udvider sig indenfor de saakaldte Sømshølmer til et noget større Omfang. Her inde maa Slaget have staaet. Krigsludrene løde, og Kampen begyndte med stor Heftighed. Den haardeste Dyst stod mellem Harald selv og den tappre Thore Haklang, der havde lagt sit Skib mod hans. I Forstavnen paa Haralds Skib var Thorolf Kveldulfssøn, hans Ven Baard fra Haalogaland, Berdlu-Kaares Sønner Ølve Hnuva og Eyvind Lambe; agtenfor dem Ulfhednerne; i Løftingen eller den høje Bagstavn stod Kongen selv. Ved Siden af Thore Haklang laa den fra et langvarigt Tog i de vestlige Farvande hjemkomne rygske Viking Anund Ufeigssøn, og understøttede ham paa det bedste; i Følge med Anund var en anden berømt Viking, Thrond Bjørnssøn fra Hvin. Der kæmpedes længe med Spyd, Hugvaaben og Steenkast, inden det lykkedes Harald at faa Bugt med Thore. Men omsider brøde Ulfhednerne frem uden at ænse Hug eller Stik, gik over paa Thores Skib, sloge ned for Fode hvor de kom, og fældte Thore efter den tappreste Modstand. Hans Skib blev nu ryddet; derpaa kom Raden til Anund, der efter en tapper Modstand mistede den ene Fod, og blev baaren over paa Thrond Bjørnssøns Skib. Thrond maatte nu tage Flugten; de øvrige Vikinger fulgte hans Exempel, og dette var Tegnet til almindelig Flugt over hele den forbundne Hær. Sulke og Sote faldt. Kjøtve flygtede til en af Holmerne, hvor han søgte at værge sig; der fortælles ikke, om han slap derfra med Livet; i alle Tilfælde vovede han intet nyt Foretagende mod Harald. Nogle flygtede afsted paa Skibene, andre søgte sin Frelse paa Landet, og toge Flugten sydover til Jæderen. Harald havde vundet en fuldstændig, men dyrekjøbt Sejr. Paa hans Skib vare alle foran Masten, Berserkerne undtagne, saarede. Men han havde herved ogsaa tilkæmpet sig den længe attraaede Enevoldsmagt over Norge, thi Ingen vovede nu mere at gjøre ham Magten stridig. Derfor var han ogsaa sine Mænd meget taknemmelig. Han lod deres Saar forbinde, takkede dem for deres gode Bistand, og belønnede dem rigeligt med Gaver og Værdigheder[1].
Det er naturligt, at et Slag af saadan Betydenhed og Vigtighed maatte indprente sig i Samtidens og Efterslægtens Erindring. Og især maatte det erindres som en vigtig Begivenhed af Islændingerne, da det er fra dette Slag, og fra den Overhaand, Harald derved fik over Norge, at man begynder at regne Islands Bebyggelse. Det nævnes derfor ogsaa i mange Sagaer, og omtales ej alene som det største, Harald nogensinde leverede, men og som det største, der nogensinde skal have staaet i Norge. Er nu dette end en Overdrivelse, saa er det dog vist, at det maa have været et for de Tider ualmindelig stort Slag, og at de samlede Skibes Mængde og Pragt, Kæmpernes Vaaben, Stridens Heftighed og Larm maa have gjort et uudsletteligt Indtryk paa alle Øjevidner. Et saadant Øjevidne var uden al Tvivl Haralds Hirdskald, den forhen omtalte Thorbjørn Hornklove, fra hvem man endnu har Brudstykker af et Digt, hvori dette Slag besynges[2]. Hvad disse Brudstykker indeholde, maa derfor ansees som aldeles authentiske Efterretninger. Det heder her:
Hørte du, hvor hist
i Hafrsfjord kæmped
Kongen den højbaarne
med Kjøtve den rige?
Knerrer kom østfra
kampgridske
med gabende Hov’der
og gravne Smykker.
Ladte var de med Haulder,
med hvide Skjolde,
med vestlandske Spyd,
med valske Sverd;
Berserker brølede,
til Blodbadet sig glæded;
Ulfhedner hylede,
og Jernene gjalded.
De fristed den Fremdjerve,
men at fly han dem lærte;
Østmandskongen,
der paa Utstein bor.
Skibene flytted Kongen,
da Striden han vented,
Hug mod Skjolde hvined,
før Haklang styrted.
Landet at værge mod Lufa
længer ej voved
Kjøtve den halsdigre,
krøb i Skjul bag Holmen;
ned under Dækket
dumped de Saarede,
op lod de Stjerten stande,
stunge i Kjølen Panden.
Paa Bagen lod de blinke
de blanke Skjolde;
Steen-Regn dem rammed,
Rædsel betog dem;
da klynked Kagserne
løb om kap over Jæd’ren,
hjem fra Hafrsfjord;
deres Hu stod til Mjøden[3].
Sommeren synes Harald at have tilbragt med at underkaste sig de overvundne Kongers Lande. Men om Høsten drog han tilbage til Throndhjem. At han ogsaa i de senest erobrede Fylker indsatte Jarler og overhoved indførte sit Lehnssystem, er ej alene i og for sig rimeligt, men man kan tillige slutte det deraf, at Jarler i disse sydlige Fylker fra denne Tid omtales. Det kunde være et Spørgsmaal, hvorvidt han indførte det samme System i sine Arvelande. Hvad Oplandene angaar, kan der ingen Tvivl være derom, siden han saa godt som to Gange maatte underkaste sig dem med væbnet Haand. Vanskeligere er det derimod at gjette, hvorledes han har baaret sig med Vestfold, thi dette Rige havde han arvet, og herfra begyndte han; her var derfor ingen ydre Anledning til at forandre de bestaaende Forhold. Men deels maa vi erindre, at den Magt, Harald allerede fra Begyndelsen udøvede over Vestfold, neppe kunde være mulig uden at grunde sig paa en betydelig Overvegt i Ejendom, deels maa det, efterat han nu engang havde underlagt sig det øvrige Norge, have været ham let, ligesom det upaatvivlelig var hans Ønske, at erklære den af ham indførte Forfatning ogsaa gjeldende i sit Arveland, for at sætte dette paa samme Fod som de øvrige. Man seer idetmindste af de hyppige Udvandringer, som fandt Sted fra Haralds andet Arveland, Sogn, at dettes Vilkaar ej var forskjelligt fra de øvrige Fylkers, og saaledes bliver det vel rimeligt at antage, at Haralds nye Indretninger have strakt sig over hele Norge, og at han lige fra Finmarken til Gaut-Elven erklærede sig for Grundens Ejer. Om det rette Aar, i hvilket Hafrsfjordsslaget fandt Sted, er der allerede talt. Det henføres i Sagaerne udtrykkeligt til 872, og man vil heller ikke finde noget Aarstal, som bedre passer med alle de øvrige chronologiske Angivelser.
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 17). Egils Saga Cap. 9. Vatnsdøla Saga Cap. 9. Grettes Saga Cap. 2.
- ↑ Digtet synes egentlig at være et Brudstykke af et længere Kvad om Haralds hele Liv og Hofholdning, hvoraf meget er anført i Fagrskinna Cap. 5–7. Denne henfører dog Vers, der handlede om Hafrsfjordslaget (Cap. 13) til Thjodolf af Hvin, medens Flatøbogen (Upphaf &c. C. 1) henfører et af de andre Vers til Audun Illskælda. Man skulde derfor være fristet til at antage, at Digtet i sin Heelhed hidrører fra alle Haralds Hirdskalde.
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Fagrskinna Cap. 13. Flatøbogen (Vpphaf &c. Cap. 7).