Drøm
Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, (s. 71-72).
Der stod mat i min stue
en kvindeskikkelse, klar.
Hun bar det ansigt tilskue,
som før en eneste bar.
Paa pande og mund, den søte,
laa hjertens fred og ro.
Det var hendes sidste møte,
til fred for os begge to.
Og livets smerter var stilnet
i hendes ansigtsdrag,
aarenes sorg var mildnet
og øiet rent for nag.
Jeg saa med forunderlig andagt
de pikedage igjen,
før hun til længselens storme
skjænket sit væsen hen.
Det var ikke smerte, jeg følte,
ti nye længslers brand
eiet med magt mit hjerte,
mit blod og min forstand.
Men selve tidens skjønhet
strøk som et flygtigt flor,
en fold af en ilende engel
henover mindets spor.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |