En „Haring“ som Lagmand i Kristiania
Paa Gaarden Bu i Kinserviks Sogn i Hardanger levede i Slutningen af det 16de Aarhundrede en paa denne Tid temmelig bekjendt Mand ved Navn Kitil Vikingsen Hus.
I et utrykt Diplom (Berg. Mus.) af 16de Juli 1616 kundgjør en Gunnar Assersen Børve, at hans Fader kjøbte „for lang Tid siden af Kitil paa Bu, hans Fader Viking“ 1½ Mamatabol i en Ødejord i Ulvik ved Navn Hjæltnæs.
I et andet Diplom (utrykt, smst.) af 25de Juli 1604 nævnes Kitil Vikingsen Bu; han kjøbte da 27 ₻ Smør og 1 Løb Salt i Bu. Paa denne Tid maa rimeligvis Kitil være en Mand noget tilaars; thi i Skattemandtallet af 1603 opføres ikke han, men derimod Sønnen Sivert Kitilsen Bu som Bruger af Gaarden Bu.
Kitil Vikingsen Bu havde to Sønner, som vi kjender. Den ene var den ovenfor nævnte Sivert Kitilsen Bu, som rimeligvis var den ældste, siden han fik Fadersgaarden. Han nævnes gjentagne Gange i Diplomer og Skattemandtal fra 1603 til 1667, men det synes lidet rimeligt, at det skal være den samme Mand, som da maatte have været Gaardbruger i omkring 65 Aar. Snarere er det vel Fader og Søn eller Sønnesøn; dog dette er det vel neppe muligt nu at komme til Klarhed om.
Sivert havde en Datter Astrid; om han havde flere Børn, vides ikke. Astrid arvede Gaarden og var en ualmindelig dygtig og myndig Kvinde. Om hende kunde der være adskilligt at bemærke, som dog ikke medtages her.
Kitil Hus anden Søn var Gunnar Kitilsen Hus. Han maa antagelig være bleven gift med en „Jorajente“ paa Hus, siden vi finder ham bosat der. Konens Navn kjendes ikke, og heller ikke er flere end to af Børnene nævnte.
Gunnar havde en Datter, som var gift med Sten Ystanæs, deres Søn var Sivert Steinsen Ystanæs. Ifølge et utrykt Diplom af 16de Oktober 1617 fra Ringøen, nu i Rigsarkivet, kjøbte Gunnar Kitilsen Hus og Sivert Kitilsen Hus som nærmeste Odelsmænd ½ Løb Smør 6 ₻ og 1 Bukkeskind for 40 Rd. (m. m.) i Ystanæs af Torfinn og Magnus Hallsønner. De har da rimeligvis overladt Gaarden igjen til Stein og hans Hustru. Dennes Navn kjendes ikke.
Ifølge et Diplom fra Bu af 8de Februar 1668 sælger Sivert Steinsen Ystanæs sin Odelsjord i Bu ½ Løb Smør og 1 Bukkeskind til Lars Pedersen Bu. „Og haffuer Jeg mig Dete Godtz tilforhandlet af min Kiære Moders broder Erlig, Velvis och meget fornemme Mand Vitichen Gundersøn Huus, Lougmand udi Christiania, som var hans rette och sande Oddel, hannem Arffueligen effter hans Sal. Foreldre tilfalden, hvilcket til mig hans schjødes formelning og widere beviiser, Daterit Christiania den 16 Augusti 1667.“
Gunnar Kitilsen Hus havde saaledes foruden den ovenfor nævnte Datter ogsaa en Søn Viking. Han har forladt Fædrebygden og er havnet i det nylig anlagte Kristiania (eller det gamle Oslo). Rimeligvis har han oprindelig været Handelsmand; thi dette har „Haringen“ fra gammel Tid haft særligt Anlæg for. Hvorledes han forøvrigt har kjæmpet sig frem, ved vi ikke, men omkring 1660 finder vi ham som Lagmand i Kristiania. Navnet har han da forandret til Vitichen, der naturligvis var meget finere end det norske Viking.
Endnu et Vidnesbyrd fra Viking Hus haves. I Hardanger Tingbog findes under 1664 bemærket, at Sivert Steinsen Bjotveit havde for Lagmand Viking Hus stevnet i Rette Tomas Larsen Tveit i Simodalen. Lagmanden mente, at han var nærmere odelsberettiget til Tveit end Tomas, der siger, at han for over 30 Aar siden havde kjøbt Jorden.
Den her nævnte Sivert Steinsen Bjotveit er enten den samme som den ovenfor nævnte Sivert Steinsen Ystanæs eller en Slægtning af denne, helst kanske det sidste.
Noget mere om den omtalte Lagmand fra Hus vides ikke; men maaske der kunde findes nærmere Oplysninger om ham i gamle Papirer eller Protokoller i Kristiania.
Skjønt ovenstaaende Oplysninger er meget magre og lidet oplysende, meddeles de dog i Haab om, at de kunde have sin Interesse for dem, som beskjæftiger sig med Kristiania ældre Historie.
O. Olafsen.
Wittekin Huss har neppe nogensinde været Handelsmand, men har tidlig betraadt den studerende Bane uden dog at være bleven Student ved Kjøbenhavns Universitet. 1625 er han indskreven ved Rostocks Universitet (N. Saml. in 8vo. I, S. 92) og omtales senere som Hovmester for unge Adelsmænd paa deres Udenlandsreiser. I 1640–Aarene nævnes han som Statholder Hannibal Sehesteds „Hovmester“ paa Akershus. 1653 blev han gift med Lagmand Nils Hansen (Kongsbergs) Datter Kirsten og blev samme Aar Svigerfaderen adjungeret i hans Embede med Løfte om at efterfølge ham, hvilket skede 1655. Han døde 1668 og hans Enke 1671, begge i Christiania, i hvis daværende Trefoldighedskirke de vare begravede. Gjennem sine Døtre har han en talrig Efterslægt i Familierne Stockfleth, Sibbern, Mechlenburg m. fl.
H. J . Huitfeldt-Kaas.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |