En Julehilsen i Huusmandsstuerne

En Julehilsen i Huusmandsstuerne.
(Af Hanna Winsnæs.)

Glædelig Julefest! alle I, der bo under de lave Tage. Guds Fred og Velsignelse hvile over Eder derinde!

Endelig er der kommen en Hviletid ogsaa for Eder. Maaske have Mange maattet arbeide hos Husbonden lige til Juleaftens Formiddag; men nu ere I frie. Nu har Huusmoderen pyntet sin lille Stue efter bedste Evne, og dækket Julebordet. Jeg vil haabe, at hun har et Lys at sætte derpaa; thi de, der, ikke have Raad til at kjøbe et Lys til Juul, pleie dog ofte at faa et med hjem, naar Gaardmandskonen, som de have vasket og skuret hos, uddeler Julelysene til sine Tjenestefolk.

Og saa staar da det høie smale Lys der i sin lille Blikplade, og skinner paa den hvide Dug, om saa denne blot bestaar af et reenvasket og glat rullet Strielagen, og det lyser over Grødfadet og Lefsebunken, saa den kaster sin trekantede Skygge ned paa Dugen.

Ved Bordenden sidder Huusfaderen med foldede Hænder, og læser Bordbønnen høit, maaske synges der ogsaa en Psalme. Og rundt om sidde de smaa Børn med Haaret kjæmmet glat tilside, og med Ansigter, der glindse efter Vaskningen og af Glæden over det ualmindelige Maaltid. Ak! vel er der Mange, der hverken eie Lys eller Dug og kun meget Lidet at sætte paa sit Bord om Julekvællen; men er blot Bordet og alt Andet renskuret, og den simple Mad reenligt tillavet, saa kan der være ret koseligt, naar Kvistebaalet kaster sit stærke Skin over Stuen, og maaske nogle Tyristikker lyse fra et Hul høiere oppe paa Skorstenen. Og endnu mere føler man, at her er godt at være, naar Bordbønnen læses af et oprigtigt Hjerte i Jesu Navn.

Og dette er min egentlige Julehilsen, og mit ønske for Eder, mine Venner, at I maa have den Herre Jesus hos Eder i Eders Hjerte og paa Eders Tunge, Ham, i hvem vi skulle glæde os, og for hvis Skyld vi holde de vakkre Festdage.

Naar man glæder sig i Julen for den gode Mads Skyld, eller for at kunne pynte og more sig, uden at tænke paa Festens Herre, saa er det som om man vilde holde et Bryllupsgilde, danse og forlyste sig, og ikke have Brudeparret tilstede. Vilde dette ikke være en tom Glæde? Men naar vi ret skal have Jesus hos os, naar Samfundet med ham skal gjennemtrænge vort Sind med Taknemmelighed og Fryd, saa maa han ikke alene komme til os, som en Julegjæst, men være os nær som en Ven alle vore Levedage. Vi maa erindre ved enhver god Gave, at vi modtage den for hans Skyld, og vi maa ty til ham i Bønnen under alle Sorger og under alle Fristelser, at han maa staa os bi i Striden mod det Onde og udfri den Eiendom, han saa dyrt har kjøbt, af Djævelens Snarer.

Naar Frelseren saaledes ligesom bor hos os, da kunne vi først ret glædes ved hans Fødselsfest, da kunne I sidde tilfredse og opmærksomme i Kirken og høre Guds Ord at forkyndes og forklares, og da kunne I siden glæde Eder sammen med Venner og Naboer. Jesus under Eder en uskyldig Glæde og Munterhed; men Munterheden og Spøgen maa være saadan, at I kunne takke Herren derfor i Eders Aftenbøn, og ikke blues derover.

Det har saa ofte bedrøvet mig, naar jeg har spurgt de fattige Børn, som jeg har havt under min Beskyttelse, saasom Lægdebørn og lignende:

„Hvorfor holder vi Juul“? Og de have svaret:

„Fordi det er Helg“.

„Men hvorfor er det da Helg“?

„Fordi det er Juul“. Engang har jeg endog faaet til Svar de to Ord: „Vaske os“. Det er dog sørgeligt, hvor lidet der bliver talet i Familiekredsen, ja baade i de simplere og i de høiere, om Høitidernes Aarsag og Betydning. Det er derfor min Bøn til Eder, kjære Forældre, at I tidlig ville lære Eders Børn at kjende og elske Frelseren, og at I ville fortælle dem om Jesu Liv her paa Jorden, ligefra hans Fødsel om Julenatten til hans blodige Død paa Langfredag og hans herlige Opstandelse om Paaskedagen, efter hvad I have læst i Evangelierne, og have hørt forklaret af Eders Sjælesørger.

Jeg veed vel, at mangen Huusfader af den Klasse, jeg nu egentlig taler til, er lidet hjemme i sit Huus, og har meget at stræbe med i de korte Stunder, han kan tilbringe der; men han har dog Søndagene, da man især skal hellige Guds Navn, og han har Aftnerne. Hvor smukt vilde det ikke være, om Faderen læste sit Fadervor høit for Kone og Børn, og takkede Gud med dem for det Gode man den Dag har modtaget, og ligeledes om Morgenen bad Gud om at være hos os med sin Naade den kommende Dag. Hvilken god Aand skulde der ikke paa denne Maade komme ind i Huset, saa at mangen Tvedragt og Ulydighed vilde udryddes, naar man, saaledes begyndte og endte Dagen ligesom for Herrens Aasyn.

Moderen er som oftest mere hjemme end Faderen, og hun har mangt Arbeide hvorved hun tillige kan tale med sine Børn. Gid hun da vilde benytte de beleilige Stunder til at undervise dem i Guds Ord, saa skulde hun derved erfare, hvormeget hun selv behøvede at lære, og ved den Bestræbelse for at undervise Børnene vilde hun selv tiltage i Kundskab. Lad da, kjære Venner, Frelseren tage Bolig hos Eder i den hellige Julefest, og naar den er endt, og I atter gaa til det tunge Arbeide, saa tag ham ogsaa med der. Tænk paa, at det er Gud, der har sat Eder i den Stand og det Kald, hvori I leve; og naar I tjene Eders Huusbond med Troskab og Beredvillighed, saa kunne I trøste Eder ved, at I tjene Herren selv; thi da udrette I hans Villie, og kunne gjøre Eders Arbeide med Glæde, ikke sukkende. Da ville I ogsaa faa et glædeligt Nyt Aar, et Aar, der vil bære Frugt for Evigheden, om det end her paa Jorden skal være fuldt af Savn og Møie. Ja, Herren være hos os Alle i det nye Aar i Jesu Navn!





Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.