En fuglevise

Henrik Ibsen

Samlede værker, Bind IV

(I - III - IV - V - VI - VII - VIII - IX - X
(Bind I kommer fra en annen serie enn de andre, og inneholder alle verk i Bind I & II.), s. 233-234).

Vi gik en dejlig vårdag
alléen op og ned;
lokkende som en gåde
var det forbudne sted.

Og vestenvinden vifted,
og himlen var så blå;
i linden sad en fuglemor
og sang for sine små.

Jeg malte digterbilleder
med legende farvespil;
to brune øjne lyste
og lo og lytted til.

Over os kan vi høre
hvor det tisker og ler; —
men vi, vi tog et smukt farvel,
og mødtes aldrig mer. —

Og når jeg ensom driver
alléen op og ned,
så har for de fjærede småfolk
jeg aldrig ro og fred.

Fru Spurv har siddet og lyttet,
mens vi troskyldigt gik,
og gjort om os en vise,
og sat den i musik.

Den er i fuglemunde;
thi under løvets tag
hver næbbet sanger nynner om
hin lyse forårsdag.