Markblomster og potteplanter
„Min Gud, jeg kan ej Deres smag forstå,
véd ej, hvor De har Deres øjne!
Hun er ingen skønhed, og regnes må
så halvvejs til de forfløjne.“ —
Ja, vistnok det mere stemmende var
med tonen i dagens dramer,
ifald jeg mig kåred et exemplar
iblandt de normale damer.
De pranger, som vinterens blomsterflor.
så sirligt i vinduskarmen;
som potteplanter i lunken jord
de grønnes ved kakkelovns-varmen.
Og regelmæssigt hver blomstergren
forynges efter sin dvale; —
ja, var jeg fornuftig, jeg kåred mig en
imellem de mange normale.
Hvad hjælper fornuftens kløgtige garn!
Dens røst er mig led og vammel;
thi hun er et markens friluftsbarn
og sexten skærsommere gammel!