En ringere Adelsmand i det syttende Aarhundrede
Nedenstaaende autobiographiske Optegnelser af Hans Jernskjæg findes i Klevenfeldts haandskrevne Samlinger til den danske Adels Historie i det kgl. Danske Geheimearchiv. De have, naar undtages, at jeg selv har nævnt dem i en Notits i Tidsskriftet Norden (V, S. 5), hidtil været ganske upaaagtede, men fortjene Trykken dels som et lidet Bidrag til U. F. Gyldenløves Historie, dels fordi de i sig selv ei ere uden al tidsbilledlig Interesse. Hans Jernskjæg har vedføiet en Fortegnelse over sine Ahner, som her ikke medtages.
Anno 1655 d. 5te April om Morgenen imellem 3 og 4 slet er jeg født til denne Verden i Bahus Len i Norge paa den adelige Gaard Aaby af disse ærlige og velbyrdige Forældre, min Fader var den ærl. og velb. Mand Hans Jernskjæg Mathiesen, K. Mt. Capitain ved et Compagni under Obrist Johan[1] Reichviins, min Moder var den ærlige og velbyrdige Kvinde Fru Kirsten Schachtauffle. Disse mine gode Forældre have først ved den hellige Daab ladet mig indlemme udi Vinstokken, min Igjenløser &c. Derefter ved tiltagne Aar oplært mig hjemme i mine første Gudfrygtigheds Fundamenter, hvorvel i den farlige Tid, da min sal. Fader ikke kunde tage vare paa sit eget Hus, men maatte efterfølge Krigen, i hvilken han og som en tro og redelig Kongens Mand opsatte sit Liv og afgik i den Storm, som Kongen af Sverige gjorde imod Frederikshald Anno 1659 om Foraaret.
Og som de Svenske nu havde bemte Bahus Slot og Len udi fuldkommen Besiddelse, syntes min salige Moder ikke at vente sig nogen Gunst eller Gave under dette fremmede og haarde Herskab, hvorfor hun forføiede sig derfra ind i Agershus Len til sin gode Slægt, den ærlige og velb. Mand Mathis Orning, hvor hun i nogen Tid opholdt sig i hans Hus indtil Anno 1665, da hun ved samme velb. Mands gode Hjelp nød sit Hus og Ophold udi Christiania, hvor hun mig til den hæderlige og høilærde Mand, Mag. Peder Holm, den Tid Rect. Scholae sammesteds, recommenderede, under hvis Inspection og Information jeg forblev indtil Ao 1670.
Og som sal. og høilovl. Ihuk. K. F. 3 ved Døden blev afgangen, blev hs. h. Exc d. høib. Hr. Ulrik Frederik Gyldenløve (&c. &c. &c.) beskikket som extraord. Ambass. til England; da er jeg formedelst Hr. Gen. Maj. Gorgassis gode Recommendation til samme h. Herre forhjulpen at følge med til bemte England under h. h. Excs Hofprædikants, den hæderlige og høilærde Mand Hr. Peter Møllers, hans Inspection, som paa den Tid var Capellan til Christiania Domkirke og sidst Sogneprest udi Slagelse. [Her fortælles nu videre om, at Hans Jernskjæg blev syg i London og derfra hjemsendt til Norge].
– – Imidlertid forblev under forrige Information indtil 1672 (sic), da h. h. Exc. igjen ankom til Norge og der alle præparatoria til en ny Krig indrettede, er jeg oversendt til Throndhjem til velædle og mandhaftige capitain Joh. v. Bevelov. som mig in exercitia (!) militaris (!) lovede et antoge, hvor jeg som Mønsterskriver blev enroleret, under hvis Commando jeg stod indtil Ao 1673, da den nordlandske Armee fik Ordre om Vinteren at forføie sig over Fjeldet for at campmere ved Grændserne, om Fienden noget Indfald vilde forøve, ere vi endelig indkvarterede i Christiania, og som den svenske Armee nærmede sig ved Grændsen ad Vinger Skanse den at ville anfalde, blev givet Ordre til 6 Regimenter tilfods samt et nyt indrettet Regiment tilhest og Dragonerne Fienden et observere, hvor jeg i min bemte Funktien med kom, hvor vi da ind paa Dal og Vermeland i Sverige camperede, indtil Fienden ved onde Tidende fra den tydske Bond (sic) ophæved sin Intention og gik tilbage, er en Del af vort Folk vendt sig og taget deres Marsch ned til Moss og der conjungeret sig med Armeen for at observere den svenske General Magnus de la Gardie, hvor hs. høie Excell. der i egen Person commanderede, og som jeg mig der for hannem igjen indstillede, blev jeg af hannem i Naade anseet at følge med hannem selv og være ved hans eget Hof, eftersom det gik ud paa Vinteren og Armeen hevde taget deres Kvarteer i Norder Vigen i Fiendens Land. Fremdeles behagede det denne gode Herre om Foraaret 1674 at lade mig se noget af fremmede Lande, hvertil jeg fik Anledning derved, at som den høibaarne Herre var den Tid formælet ned den høib. Grevinde Antonetta Augusta, er jeg medkommen i samme Svite, som blev fremført ved erl. og velb. Jens Rosenheim, hvilken da havde Fuldmagt samme Grevinde til Norge at indføre, hvor jeg da haver beseet Lybek, Hamborg, Bremen og endelig er kommen ind i Landet ved Delmenhorst, og saa derfra til Oldenborg, fremdeles toge vi vor Reise videre op gjennem Lüneburg Land og besaa de fyrstelige Residentser, Zell, Hannover, Wolfenbüttel og Osnabrück. Endelig fortsatte vi vor Reise ind i det Churfyrstendom Cölln, og for at bese de Papisters Væsen og Antikviteter bleve vi paa 2 Ugers Tid stille liggende udi Cöln am Rhein.
Anno 1675, der den høib. Greve Hr. Anton til Oldenburg blev af H. K. Mt. til Danmark og Norge beskikket som extraord. Ambassedeur til Nimwegen, er jeg med samme Svite til samme Sted ankommen, hvor jeg forblev under bemeldte Rosenheims Dispensation indtil 1676, at vor Svite efter Ordre er gaaen hjem igjen til Norge og indfundet os hos h. h. Exc. i Leiren for Oddevald, og efter at samme Fæstning var indtagen, er jeg fulgt med h. h. Exc., som med Armeen tog sin Marsch ad Venersborg i Sverige, og som den By efter adskillige Ængstelse kom under Armeens Gevalt, ere vi der den meste Vinter forblevne indtil om Foraaret 1676, der Armeen skulde gaa for Bahus, er jeg hjemsendt til Agershus Slot, h. h. Exc.s Husholdningsvæsen at iagttage, som den Tid blev transporteret til Grevskabet Laurvigen. Og er jeg der paa det grevelige Residents i samme Function forbleven indtil Ao 1677, da hendes høie Naade d. 3 Juni til Laurvigen er ankommen, hvor det hele Hof forblev indtil Juletider, Da er jeg med samme mit høie Herskab igjen forreist til Agershus Slot indtil Ao 1678 ved Paasketider, da er jeg gaaet med den høib. Grevinde fra Agershus Slot og til Bragenes. Samme Aar in Decbr. er jeg med h. h. Exc. ind reist udi Sverige og passeret gjennem Dal og Vermeland, over hvilke svenske Lande den Norske Armee søgte Revans med Ild og Sverd for det uformodentlige Indfald, som de Svenske forøvede Aaret tilforn paa Røraas Kobberverk i Guldals Len i Norge. Fremdeles er jeg med min gode Herre passeret over Venern og endelig ind for Bahus, og efterat den Beleiring blev ophævet og den gyldne Fred til hver Mands høieste Glæde lod sig atter høre i vore Lande, er hs. h. Exc. nedreist til Danmark, og er jeg med hannem ankommen til Kjøbenhavn Ao 1679, 14 Septbr. Sidst i bemte Maaned er jeg med mit gode Herskabs gunstige Tilladelse forreist til Emden med den velædle og velb. Mand Arnoldus Wenke, som var af Hs. Kgl. Mt. beskikket til Amtmand over Varel Amt i Oldenborg.
L. D.
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Skal vistnok være Georg.