Et Brev fra Henrik Steffens til Professor Georg Sverdrup
Breslau d. 9 Sept. 1818.
Jeg vilde ufortøvet have besvaret Deres Brev, dersom den Kiøbmand, som giorde mig Tilbudet boede her. Det er ikke Tilfældet og først i dette øieblik modtager jeg hans Svar paa mit sidste Brev.
„Behag, saa skriver han, at lade Hr. Professor Schwerdrup vide med første Post, at Deres Ven (som De behager endnu ikke nævne) har skrevet til sine to Committenter paa Fastlandet og forelagt en Plan til Laanet af 500,000 Sp. næsten liig det som Preussen har negocieret, nemlig paa lignende Vilkaar med enkelte Afvigelser. Vil De ligeledes tilføye, at Deres Ven ey tvivler om, at Laanet jo inden faa Maaneder kan finde Sted. Saasnart jeg nærmere af mine Committenter underrettes om, hvad Resultatet bliver og hvad man synes om min udgivne Plan, meddeeler jeg Dem ufortøvet deres Sindelag.“
Han bemerker tillige, at dersom Storthingets Finantz-Deputation ønskede at erfare noget udførligere om dette Laans Beskaffenhed, da findes det udførligere i Børsenhalle 1818, No. 1887. Jeg vil afskrive Stedet[1] .............................
Vel er dette Laan bekiendt, men det er dog uvist, om man har Betingelserne ved Haanden. Derfor Afskriften. Jeg maa sige Dem, at den gode Mand, da jeg talte med ham, lovte billigere Betingelser, end de, Preussen fik. Nu, da det er Alvor, synes han ikke at tænke derpaa. Men saaledes ere de gode Folk.
Papiret er saa fuldt, at jeg neppe har Rum til et Par venskabelige Ord. Hvor inderlig jeg glæder mig over at være, og det ved en saadan Leilighed, kommet i en nærmere Forbindelse med en Mand, hvis Kundskaber og hvis herlige patriotiske Sindelag har skaffet ham en saa almindelig Agtelse, tør jeg ikke vidtløftig forsikre Dem. Faa Mennesker kiænder jeg, som ved saa kort Omgang saa gandske havde vundet min inderligste Tilbøielighed. Dersom mine kiære Landsmænd endnu erindrer sig deres landflygtige Ven, saa er det mig inderlig kiært. Jeg maae dog have nogle gode Venner i Christiania. Skiællerup, Rasmussen, Strømerne har dog vel ikke glemt mig? Og dersom De ønsker noget over Norge bekiendt i Tydskland, saa skal det være mig en Glæde at besørge det. Jeg haaber at denne skiønne Leilighed skal bringe mig i en Forbindelse med det mig saa kiære Land, som ikke meere skal afbrydes.
Deres Ven
Steffens.
Saasnart jeg erholder nøyere Efterretninger skriver jeg strax.
Udskrift: Sr. Wohlgeboren, den Hrrn. Professor Swerdrup
Christiania
in Norwegen.
(Som det af Storthings-Efterretninger 1814–1833, udg. af H. Munk og M. Birkeland, I, S. 515 flg. og 689 sees,
bemyndigedes Regjeringen af Storthinget i 1818 til at søge udenlandske Laan. Professor Sverdrup, der i hint Aar var Storthingsrepræsentant, har altsaa (med eller uden Regjeringens Vidende?) sat sig i Bevægelse og villet indlede en Forbindelse med tydske Pengemænd. Er dette i og for sig paafaldende, er det ikke mindre charakteristisk, at Sverdrup i en saadan Anledning har henvendt sig til en philosophisk Professor i Breslau, der var bekjendt for alt andet end Forstand paa Penge.
L. Daae.
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Stedet i Avisen følger, hvilket her udelades.