Et adeligt Frieri i Norge 1569
Den ovennævnte Slotsherre Christiern Munk til Toberup, Akershus’s bekjendte Forsvarer mod de svenske i 1567, hevde ægtet Dorothea Gyldenstjerne, en Datter af den danske Rigsraad Hr. Mogens Gyldenstjerne til Stjernholm, der selv i sin Tid havde været forlenet med Akershus og forsvaret det mod Christiern II i 1532. En Søster af Dorothea, Jomfru Else, som var kommen op til Akershus paa Besøg, gjorde her Bekjendtskab med den senere norske Kantsler, Hans Pederssøn (Litle) til Sæm og Foss i Eker, Søn af Peder Hanssøn, der i sin Tid havde været Befalingsmand paa Akershus, og Ingeborg Gyldenløve, Hr. Nils Henrikssøns og Fru Ingegerds Datter fra Østraat. Hans Pederssøn og Jfr. Else bleve forlovede i 1569 og siden gifte. Om dette Frieri findes i den indholdsrige Samling af Adelsbreve paa det st. kgl. Bibl. (Fasc. 25) endel Breve, som ikke ere uden tidsbilledlig Betydning. Hans Pederssøn skriver den 24 August 1569 fra Akershus til Hr. Mogens. Efter en Indledning om al den Godhed, denne har vist Brevskriveren og hans Forældre, fortsætter han: „Kjære Hr. Mogens, giver jeg Eder ganske velvilligen tilkjende, at hun er den, jeg haver sett min Love hos, og næst Guds og Eders Vilje agtede jeg hende til min Egte Hustru at have. Hertil haver hun givet saa for Svar, at hvis med Eders Vilje og Samtykke herudi skeer, lod hun sig og nøie med o. s. v. Kjære Hr. Mons, saa er nu min ganske venlige Bøn og gode Tro til Eder, at I vilde vel gjøre og give mig et godt Svar herpaa med denne min Tjener, og skulde jeg selv have dragen ner og mundtligen talt med Eder, men nu haver Christiern Munk nyligen bekommen Breve fra min Herre om denne Krigs Handel, saa at man ikke paa denne Tid kan komme her ud af Landet med gode Lempe. Kjære Hr. Mons, beder jeg Eder ganske gjerne, at I ikke fortænker mig, at jeg Eder herom saa dristeligen til skriver“ osv. Med denne Skrivelse fulgte to Bilag, det ene fra Hr. Mogens’s Svigersøn, Christiern Munk, det andet fra Fru Dorothea. Chr. Munk siger: „Kjære Fader, giver jeg Eder ganske villigen tilkjende:, at Erl. og Velb. Hans Persen, Peder Hansens Søn, haver været min Forskrift til Eder begjærendes, at I ville vel gjøre og give hannem Eders kjære Datter til hans Egte Hustru, Jomfru Else. – – Næst Guds Hjelp skal det ikke fortryde, thi saa sandt hjelpe mig Gud, han er en god Karl og haver to gode Gaarde, som en fattig Herremand kan vel hjelpe sig paa en af dennem. Og haver han arvet tre hans Brødre al Hjemmel, thi Moder arver ikke Børn, om Søn er til, ikke heller Søster sin Broder, om Broder er til. Nu haver han ikke flere end to Søstre levendes. Kjære Fader, kan jeg ikke heller forholde Eder, at jeg haver forfaret af Else, at hun er vel tilfreds, at det maatte gaa for sig, om det var Eders Vilje“. Fru Dorothea skriver: „Min hjerte allerkjæreste Fader, giver jeg Eder venligen tilkjende, at vi havde en god Reise herop, saa at det blæste ikke ret møget, og er her vel et smukt Land og godt Folk ogsaa, men dog er her vel langsomt oppe; dersom I havde ikke undt mig min søster med mig, da havde jeg længet mig alt død, men nu haver jeg hende at roe mig med. Jeg kan ikke fuldskrive Eder til, saa møget godt jeg haver havt af hende, siden hun kom til mig. Min hjerte allerkjæreste Fader, her er en Herremand i Landet, heder Hans Pedersen. Han er den rigeste Herremand her i Norrig og er eneste Broder og haver kun to Søstre. Han haver talt min Søster Else til og Christen og mig, saa haver jeg svaret, at det staar til Gud og Eder. Men alt det han haver været i min Omgjængelse, siden jeg kom herop, da tykkes det mig, det han er en god og fin Karl og veed vel, hvad han skal gjøre og lade, og siger han ogsaa, min allerkjæreste Fader, at dersom I giver Eders Samtykke dertil, da vil han selv gjøre sit Bryllup heroppe paa hans Gaard her i Landet, og jeg forstaar vel, at han ikke vil bie længe efter hende. Min hjerte allerkj. Fader, at I vil være fortænkt med hendes Klæder og Tingest at lade gjøre, thi her er Ingen oppe, der kan gjøre det, hverken Skrædder eller andre“. – Hans Pederssøn og Jfr. Else bleve gifte, formodentlig kort efter. Else døde før sin Mand, der i andet Gifte egtede Jfr. Anna Schinkel og døde som Norges Riges Kantsler 1602. Han blev med begge sine Hustruer begraven i Ekers Hovedkirke, hvor endnu en Tavle hænger til deres Amindelse.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |