Et brev om Thraniterbevægelsen fra Chr. Birch-Reichenwald

Edvard Bull d.e.

Et brev om Thraniterbevægelsen fra Chr. Birch-Reichenwald

Historisk Tidsskrift, femte rekke, femte bind, 1924 (s. 494-498).

19.

Et brev om Thraniterbevægelsen fra Chr. Birch-Reichenwald.

Brevet er skrevet av daværende amtmand i Smålenene Chr. Birch-Reichenwald til hans svoger justitiarius Carl Arntzen, som 1848–53 tillike var redaktør av Christianiaposten, og handler om arbeiderbevægelsen i Smålenene i 1850^[1]. Det gav ikke anledning til nogen artikel i Christianiaposten; derimot finner vi i dette blad for 20. dec. en notis efter Fredriksstads Ugeblad, som fortæller om uroligheter ved Hafslund og om lønningsforholdene ved Borregård.

Ved Hafslund hadde arbeidsgiverne stoppet hele driften i oktober, da arbeiderne hadde gåt fra sit arbeide for å høre på et foredrag av en av Thranes agitatorer. Den blev ikke tat op igjen før i januar 1851.

Den i brevet omtalte Sarpsborg-avis finnes ikke på Universitetsbiblioteket.

Edv. Bull.

Moss, 4de december 1850.

Hr. Justitiarius Arntzen!

Dersom jeg havde vidst, at Rygterne om Arbeider-Bevægelsen ved Borregaard og Hafslund havde i Christiania antaget en saadan Skikkelse som jeg baade af Deres, og endmere af en anden idag derfra modtagen privat Meddelelse maa forudsætte, skulde jeg have gjort mig en Fornøielse af, uopfordret, tidligere at sætte Dem i Stand til at bedømme Rygternes Gehalt. Hvad der i Virkeligheden er foregaaet har jeg, for saa vidt det er kommet til min Kundskab, ikke anseet at være af den Beskaffenhed, at det egnede sig til offentlig Behandling videre end skeet er derved at jeg paa Stedet har søgt at gjøre mig bekjendt med Forholdene, og jeg havde derfor heller ikke paa den Tid tænkt at give nogen egentlig officiel Indberetning, men kun underhaanden meddele høiere Vedkommende derinde det Fornødne med Hensyn til mulige overdrevne Rygter; men da jeg ved Hjemkomsten forefandt Justits-Dept.s Ordre til at undersøge Sagerne, har jeg først givet den Dem allerede bekjendte Meddelelse og senere, med forrige Post, en ny, der væsentlig gaar ud paa, at Alt fremdeles er for Øieblikket udvortes roligt, og at det vel vil nærmest beroe paa Udfaldet af de nu snart forestaaende «Contracts-Opgjør» med Arbeiderne ved begge de store Brug for det følgende Aar, om der vil indtræde større Tilfredshed blandt dem end der er nu. At der er adskilligt, som kunde og efter Billighed burde ordnes noget anderledes end hidtil, erkjender Borregaards eiere^[2] selv, og paa Hafslund har Faye^[3], for at bevirke den af ham kathegorisk forlangte Udtrædelse af Thranes Arbeider-Forening, selv stillet Arbeiderne en Forbedring af Deres Vilkaar ved den saakaldte «KautioneringsForretning», i Løbet af denne Maa-ned i Udsigt. At der saaledes hersker en vis Spænding under den ydre Ro, er naturligt, og denne forøges nok en del ved en daarlig Avis, som en forløben Bogtrykker (den fra Tromsø i sin Tid temmelig bekjendte Hr. Rasmussen fra Danmark^[4]) har begyndt at udgive i Sarpsborg i den sidste Tid, efter hvad Byfogden^[5] har sagt mig; – selv har jeg ikke seet Bladet. – Den nysnævnte Embedsmand er muligens ikke altid og overalt saa forsigtig i sine Ytringer og sin Optræden, som under disse for en, om end overmaade gammel og rutineret Sagfører, saa dog i Administrationen ganske ny Mand, temmelig vanskelige Forholde kunde være ønskeligt. Men at han med Villie skulde have sagt eller gjort Noget for at bestyrke Arbeiderne i deres utilbørlige Adfærd især ved Indgivelsen af en uforskammet Klage til Pelly, har jeg – uagtet jeg har hørt Rygter om noget Lignende ogsaa paa disse Kanter og talt med ham derom – ligesaa liden Grund til at troe, som at han skulde være Medlem af nogen Arbeider-Forening, hvilket Rygte jeg forøvrigt ikke har haft Anledning til at spørge ham om. Min uforbeholdne Mening er, at Byfoged Petersen neppe har den mere end almindelige Conduite, som, efter hvad jeg i sin Tid har tilladt mig at udtale i en Erklæring til Regjeringen, til enhver Tid vil udfordres hos den Embedsmand, der nogenledes skal kunne beherske Forholdene paa et Sted som Sarpsborg, og hvorpaa der især under nærværende Omstændigheder gjøres Krav. Men jeg tvivler ikke om, at Manden vil gjøre sit Bedste, skjønt jeg paa den anden Side just ikke er vis paa, at han fra sit Standpunkt vil see Tingene an paa samme Maade som f. Ex. De og jeg vilde gjøre. Jeg har aldrig talt med ham om politiske Materier; men allerede før hans Ankomst gik og gjældte han, efter Rygtet, for et slags Radikal eller Republikaner, eller noget sligt (Benævnelserne ere, som De ved, mangfoldige) og hvormeget eller lidt der i Virkeligheden ligger heri, kan jo allerede Rygtet afgive en Forklarings-Grund til at han af Opinionen stilles i et Forhold til Arbeider-Bevægelsen, som er værre end han forhaabentlig fortjener.

– I alt dette, vil De sandsynligviis og med megen Grund sige, er der saare lidet Stof for Chr.a-Posten; thi hvor gierne jeg end vil gjøre alt Mit for at uforskyldte eller i alfald overdrevne Rygter om en Embedsmand ikke skulde finde Tiltro – hvilket ogsaa her har ledet mig ind paa en langt vidtløftigere Behandling af Sagen fra denne Side end jeg først havde tænkt mig – saa kan jeg naturligviis ikke mene at saadanne Rygter hensigtmæssigen modarbeidedes gjennem Aviserne. Og forøvrigt staar Tingene saaledes, at jeg virkelig ikke veed hvad der i en positiv Form skulde passende siges derom, medens jeg kjender for lidet til de verserende Rygters Art og Betydning til at kunne bedømme, om en blot Modification eller Negation af dem skulde være betimelig i et offentlig Blad.

Det der er factisk, indskrænker sig egentlig til, at efterat Arbeider-Foreninger ved Brugene hernede, som overalt ellers ere stiftede, har der saavel ved Hafslund og Borregaard som ved Soli-Bruget – ved hvilket sidste dog Alle, med hvem jeg har talt, have været enige i at der ingensomhelst reel Grund er til Klager – vist sig en Tilbøielighed hos Arbeiderne til vad Optræden i Fællesskab at udvirke Forbedring i deres Vilkaar, – at denne Optræden i et enkelt Tilfælde har antaget en usommelig, for ikke at sige truende Form derved at Borregaards Arbeidere lod indlevere til Brugs-Eierne et med 150 Navne forsynet Klageskrift, affattet af den for sine Artikler i Morgenbladet for et Aars Tid siden bekjendte Drukkenbolt og Eventyrer Jens Frederiksen^[6] (:den Gang var det mod Foged Ytter og Lensmand Arnesen han havde ladet sig bruge), – men at Arbeiderne selv, da jeg i Mindelighed søgte at gjøre dem det Urigtige i deres Forhold klart, erklærede ingenlunde at have meent at undertegne Andet end et anstændigt og beskedent Andragende, medens de med den altfor sædvanlige Ligegyldighed havde undladt engang at faa Skriftet oplæst for sig – og endelig at man nu baade paa det ene og det andet Sted med en vis Spænding oppebier den Fornyelse af Arbeids-Contracterne, som hvert Aar inden Jul gaar for sig. Rimeligvis kommer jeg til da atter at reise derned, og skulde der indtræffe Noget af den Art, at jeg kunde ansee det skikket for en Beretning i Chr.a-Posten, skal jeg ikke undlade at lade høre fra mig. Jeg skulde ønske at dertil oftere var Leilighed, men paa disse Kanter foregaaer sjelden Noget, der kan være værdt at lægge Mærke til, uden at det ialfald kommer ligesaa tidligt i nogen af vore mange Smaa-Aviser – som det pas anden Maade kunde meddeles, – Her er alt vel, og det glæder os at erfare det Samme fra Dem, navnlig hvad Andreas angaaer. Vi sender alle de venligste Hilsener til det hele Huus.

Deres hengivne

Birch-Reichenwald.

d. 5. Decbr.

Johansen kom her midt under min Brev-Skrivning og maa saaledes bære Noget af Skylden for at denne vist i mange Maader efterlader Adskilligt at ønske. Han reiser i Formiddag til Horten.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. En kort oversigt over den finnes i O. Å. Øverlands »Thraniterbevægelsen«, s. 269 ff.
2. Det engelske firma Pelly & Co. hadde drevet Borregårdsbruket siden 1828.
3. Generalkonsul Hans Faye var den ledende mand i det interessentskap som eiet Hafslund siden 1835.
4. Om ham se Nordisk Trykkeritidende 1906, nr. 9–12, som dog ikke kjender hans virksomhet i Sarpsborg i 1850.
5. Georg Pettersen, byfoged i Sarpsborg 1849–71, tidligere (1841–49) prokurator i Skien.
6. Nærmere oplysninger om ham kan ikke gis.