Familienavnet Pharo
Om oprindelsen til navnet Pharo har E. A. Thomle (Biogr. efterretn. om studenterne fra aaret 1868, side 223) meddelt en familietradition, der gaar ud paa, at slegtens stamfader som barn blev funden en juledagsmorgen af presten i Lier og blev kaldt Ole Farsen ɔ: sin faders søn, i mangel af noget andet fadersnavn; hans søn forandrede saa dette til Pharo. Senere har historikere fremsat den formodning, at navnet bør forklares som et stedsnavn, og særlig er det fornylig udtalt, at „navnet tyder paa, at familien har stammet fra Færøerne“ (Hist. Tidsskr. 3 R. III 331).
Jeg tror dog, det kan godtgjøres, at familietraditionen har ret, forsaavidt som den forklarer navnet som „Faders søn“. Derimod har traditionen glemt, at der engang virkelig har existeret et fornavn „Fader“. Dette har aldrig været hyppigt, men forekommer dog endnu af og til i det 16de aarhundrede i alle tre nordiske riger, ligesom man jo ogsaa har „Broder“ og „Søster“ som døbenavne. Ligesom appellativet har man ganske vist i regelen udtalt det „Far“. Istedenfor „Fadersen“ skrives derfor ogsaa „Farsen“ (ligesom fru Gørvel Fadersdatter i de af L. Daae om hende meddelte aktstykker fra 1601 skrives „Faarsdatter“). En Laurits Farsen omtales 1542 (D. Mag. 3 R. VI 333). En Jens Farsen døde 1603 som sogneprest i Veile (Rørdams Lyskander side 246). Denne sidste kalder sig paa latin Farsenius. Andre har latiniseret navnet til Farsonius. Men det svarede endnu mere til tidens smag at omdanne navnet til en latinsk form som Pharo. Exempler paa denne slags navnedannelser er der mange af i den humanistiske tidsalder: den danske adelsmand Jakob Bjørnsen kaldes paa latin Jacobus Biorno, den trondhjemske lektor Peter Ivarsen (Borch) kaldes Petrus Ivo, den bekjendte mag. Nils Svendsen (Chronichius) findes paa latin benævnt Nicolaus Sveno (Kirkehist. Saml. 2 R. V 353, 3 R. I 351, IV 625), og den berømte danske videnskabsmand Nils Stensen er mest bekjendt under navnet Steno. Paa selvsamme vis blev Farsen til Pharo.
Yderligere sikkerhed for, at dette er den virkelige oprindelse til navnet Pharo, faar man ved den omstændighed, at Oluf Jensen Pharo, prest i Nes paa Hedemarken, da han i 1636 blev indskreven som student i Kjøbenhavn, kaldte sig Olaus Jani Farsonius, hvilket ligefrem betyder „Farsen“ eller „Fadersen“. Det varede altsaa nogen tid, inden navnet Pharo blev fastslaaet som familienavn. Det er vistnok her i landet det eneste latiniserede patronymikon, der har holdt sig som familienavn ligetil vore dage.
A. E. E.
Side 403, L. 3, 7 og 13 fra n., Side 407, L. 11 f. n. Ebeltoft læs Ebelholt.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |