Gamla Reglo aa Rispo/3
Før umtrent treds ell halfjærsønstjuø Aar sia, vart Kringølhaugen utgravin. Dei truddø, dei skuldø sinnø Pæing i o maaveta; taa dei haddø seet, at Drakin[1] slo se ne der stundo, aa telikømæ seia dei, at Peikøstikka[2] sto der. Denne Haugen æ beligjandø paa Vennis paa ein Gar eite Hamre i Vang i Valdris. Ein Man eite Thor Hamre mæ Fleire begjynte te aa grava; aa daa dei haddø grave fælandø djuft, fønno dei ei storø Hællo, (den sama Hælla ligge te Brun over „Hamris Bækken“ den Dag i Dag.) No vørto dei glae, kan du tru, aa meintø: herunde ligji no sikkert Pæingad’n; men daa dei toko up Hælla, fønno dei nøk inkji Pæing, men dei fønno eit stort Kjæmpesvær aa noko Staalpile, men dæ va altsama saa rusta, at dæ va mæst førtært taa Rust. Svære va i lange Ti paa Gare der; men sia smidde dei dæ up, aa dæ sama gjorde dei ve Pilid’n; aa ei store Øx, so oksaa fanst der, den æ mæ upsmidde. Unde dei storø Hællun, e tala um, va dæ førskjælignø Rum, aa i dei Rummo laago desse Tingid’n: Sværø i eit Rum, Øxe i eit, aa Pilid’n i eit Rum. I are Rum, – der va so ei Ale i kor Kant, – seie Eigar’n, so no æ paa Gare, Andris Hamre, at’n ha førsøgt, aa der fanst inkji anna ell Øskø.[3] Han trudde dæ, si dæ va ein Haug, so dei hadde fønnø Vaaben i, at dæ oksaa ha fønist Bein utaa Følk, aa at engor Kjæmpa ha vøre begravi der; men dæ fanst inkji.