Haavardstad i Aas. Bolt–Holk–Hanningmand

HAAVARDSTAD I AAS.
BOLT – HOLK – HANNINGMAND.
AF
E. K. ELIESON.

Jeg skal her faa Lov til at meddele en Berigtigelse angaaende Bolterne fra Haavardstad.

Hr. Jon Gunnarssøn paa Haavardstad, død ca. 1330, var ikke Søn af Gunnar Ambessøn (Tom). Jeg saa ogsaa tidligere, at Tidsafstanden mellem Gunnar Ambessøn (1309) og Hr. Jon blev noget liden. Sagen er, at der var ogsaa en anden Gunnar, knyttet til Haavardstad og Tom – Gunnar Saltkarl paa Holter i Nes (1299). Hr. Jon Gunnarssøn (Saltkarls) Datter Gyrid kalder nemlig Gyda paa Haavardstad „Fadermoder“.

Sammenhængen er den:

Gyda var 1. gift med Baard („Berdor“) Smidr til Tveiten i Vestby[1], som man tror at kunne vise er Bolternes Stamfader, og 2. med Gunnar Saltkarl, Far af Hr. Jon Gunnarssøn Saltkarl til Haavardstad, Ombudsmand paa Follo af (Holk)[2].

Hr. Jon maa have havt Broderen Tjostolf, Far af Kannikken i Oslo, Prest i Ske i Bohuslen, Eyvind Tjostolfssøn (1349), Egil paa Fola i Aas og Rolf.

Samtlige eier bl. a. Stufnarud i Ski (Aas) „vest for Haavardstad“ sammen med Kusse (Thore Kurf), og har i Oslo den bekjendte Gaard Kisen, hvorom nedenfor; den kan endnu paavises[3].

Eyvind Tjostolfssøn betalte i 1349 „heima a Haavardstad“ Amund Thorgardssøn for Fretstad i Kraakstad[4].

Den Tjostolf, som nævnes 1344, maa være Søn af Egil, ikke dennes Fader. Egils Testament er af 1358[5].

Angaaende Tilnavnet Kurf maa dette betegnes som et Kjælenavn (egentl. Stump). Det er Kusse.

Den yngste Gunnar Saltkarl[6] nævnes 1376 i en Forbindelse, som tør vise, at han hører hid, nemlig angaaende Røfholar (Rovol) og Fru Cecilia Haakonsdatter Bolts Mand, Hr. Halvard Jonssøn (Næpa) og Gunnars egen Eiendom Strjukstad (Trugstad) i Nannestad.

Det er her paakrævet at minde om, at Holker og Bolter fører samme Vaaben, kun Holkerne af og til Emblemerne i omvendt Orden (den halve Lilje og de dobbelte Vinkelsparrer), hvilket er forklarligt, om Forholdet er som oven berørt.

Fastholder man saa den sikre Forbindelse med Kisen i Oslo og lægger Merke til, at Alf Eyvindssøn i Kisen[7] (1362) eier Part i Budum (Buer) i Sandehered, bliver det mer end sandsynligt, at Tjostolf paa Buer[8] er den af Huitfeldt-Kaas som Hr. Gunnar Holks Fader antagne Tjostolf Gunnarssøn i Sandehered.

Dermed skulde Holkerne være ført frem til Biskop Gunnar Holk.

Angaaende Holkernes Eiendomme Veberg og Motlaberg i Borge og Forbindelse med Brandstorp i Skjeberg (Kamp) skal nærmere anføres nedenfor.

Her skal kun nævnes Holkernes Part i Borregaard (Gest Holk), fordi dette ogsaa henviser til Kusse (Holtesønnerne)[9].

I nævnte Kisen i Oslo finder man og Brynhild og Inger Thoresdatter[10] – Brynhild gift med Olaf Haakonssøn (Gyldenhorn?) ca. 1360[11].

Brynhild tilhører ogsaa Enebak (Sadeltveit)[12].

Disses Eiendomme Økern i Aker, Bryn m. v. sees at tilhøre det Eiendomskomplex, som de ældste Holtesønner (Jon Holtessøn den Ældre) har, og disse Søstre tør derfor kunne sluttes at være Døtre af Thore Kusse paa Holter, Søn af Holtabjørn. Men er dette saa, maa Kusserne staa bag Holkerne paa Haavardstad, og Kussernes Forbindelse med Audun i Borg er sikker gjennem Bjerke[13] paa Follo. Saaledes kan det ogsaa forklares, at de Oplandske Kusser fører Holkernes (Bolternes) Vaaben, og at Holkerne har Part i Borregaard.

Fra Rolf (Fola) mener man med adskillig Sandsynlighed at kunne udlede Hanningmand. Denne Slegt, hvis Ættesæde er Østby i Skjeberg, har Vik smstds. og flere Eiendomme sammen med Bolt (delvis gjennem Gyldenhorn). Brødrene Sigurd og Gudbrand Rolfssøn er de ældste. Og til dem hører vistnok ogsaa Nikolas Rolfssøn, der i Vadstena i 1412 kræver Hr. Alf Haraldssøn for Gods, og paa hvis Vegne Hr. Halvard Finssøn Kusse har Sag med Hr. Alf Haraldssøns Enke[14].

Hr. Halvard Finssøn Kusse, der har Part i Bjerke i Vaaler, er Søn af Hr. Fin Gyrdssøn Kusse, Foged paa Tønsberghus, og denne troes at kunne sættes i Forbindelse med Gyrd Eyvindssøn (i Oslo), der har Olstad i Gjerdrum i Sameie med Kolbein (Bolt) i Thorlaksgaard i Oslo, som Bolterne har[15].

Hr. Halvard Finssøn og Hr. Fin Gyrdssøn fører nøiagtig samme Vaaben som Hr. Lodin Eyvindssøn paa Tønsberghus – Kalvehovedet, omgivet af Rosenkransen med 5 Roser.

Sira Eyvind Tjostolfssøn (Holk)[16]

fra Haavardstad i Aas var som nævnt Kannik i Oslo og Prest i Ske i Bohuslen. Han døde antagelig i den sorte Død ca. 1350, og Broderen Egil gjør som før nævnt sit Testament 1358.

Faderen Tjostolf tør være død ca. 1330. Man ser, at Eyvind havde Eiendomme i Ske og paa Follo, nær Hjemstedet.

Det samme er Tilfældet saavel med Hr. Haakon som Hr. Lodin Eyvindssøn (Kusse).

Hr. Lodin, hans Enke Fru Ingeborg Sigurdsdatter Kane og Arvingerne efter Sønnen Ivar Lodinssøn giver alle Gaver til Hodal Kirke og Lodin Midtbø i Hodal (eiet sammen med Hr. Ogmund Guttormssøn paa Tom)[17], Lid m. v. i Hodal og Slagen i Ingedal.

Hr. Haakon giver Nordby m. v. i Os (Rakkestad) og hans Enke Fru Ellen bl. a. Hellebæk (Tjørn) – ogsaa eiet af Halvard Olafssøn paa Tom[18]. Føies hertil, at Hr. Haakon og Sønnen Hr. Olaf Haakonssøn til Nesøen har Odel i Tom, samt at Hr. Lodin testamenterer Gaarde paa Nesodden til Hovedø Kloster, mener man ogsaa af Hensyn til den sikre Forbindelse mellem Haavardstad og Tom at kunne slutte, at Brødrene Hr. Haakon og Hr. Lodin er Sønner af Sira Eyvind. (Hr. Haakons Besiddelser paa Vestfold tør skrive sig fra Fru Ellen).

Videre tror man at kunne medtage, efter Forholdet til Kisen, Alf Eyvindssøn i Kisen og nævnte Gyrd Eyvindssøn.

At Klerker i hine Dage havde anerkjendte Børn, var ikke sjeldent. Men et saadant Forhold bragte ofte Forstyrrelse i Vaabenmerkerne[19], hvorpaa saavel de Oplandske som de Vestlandske Kusser giver slaaende Exempler. Lendermændene Hr. Baard og Hr. Audun Vigleikssøn, Sønner af Vigleik Provstesøn, Stallare, fører saaledes forskjellige Vaaben, men derimod Baards Søn Vigleik Baardssøn Kusse.

Forklarligt bliver det da, at Hr. Haakon og Hr. Olaf Haakonssøn fører den kronede Maria, men Hr. Lodin Kussevaabenet.

Brandstorp i Skjeberg

var eiet af Thormod Halladssøn, Ombudsmand paa Vime ca. 1380–1420 og Sønnen Eyvind Thormodssøn Kamp. Thormod var Søn af Hallad (Halle) paa Brandstorp, og denne og Andres paa Brandstorp vistnok Sønner af Jon Kamper, der lever 1346 og eier Kolberg i Onsø m. v., Rungstein i Thesalle (sammen Hr. Ogmund Guttormssøn paa Tom). Forøvrig eier Slegten

Haagen (Hauge) i Skibtvedt

Borge – –

Mjølkaberg i Heline.

Eivindby i Baadstad og staar saaledes i Forbindelse med Inger Asgautsdatter Kamp til Brandstorp og nævnte Hauge[20].

Før er nævnt, at Eyvind Thormodssøn har Bearfos i Eidsberg sammen med Gyrid Haraldsdatter Bolt.

Der nævnes herunder i 1414 en Asgaut Sveinungssøn.

Forbindelsen mellem Kamperne paa Brandstorp og Hanningmand bringes her i Erindring. Man kan da opstille:

Andres Jonssøn tør være den samme som Andres Jonssøn, der har Part i Veberg i Borge og Motleberg[21].

Man har et udmerket Eksempel paa, hvorledes Holker og Bolter henvises til samme Stamme.

Væbner Amund Tjostolfssøn Holk lader tilføie Brevet af 1482[22] angaaende Lysetveit og Arnatveit i Skibtvedt, „hvilke Cecilia Haakonsdatter (Bolt) arvede efter Alf Jonssøn (Bolt)“.

Holkernes Eiendomme udenom Borregaard, Veberg og Motleberg er ikke kjendte; men efter det meddelte skulde de kunne rekonstrueres.

At de var knyttede til Haavardstad, Fole i Aas, Borregaard, Tom og Ske i Bohuslen, er klart. I Ske finder man ogsaa Haldor Holk 1387 i Forbindelse med Oxetorp[23]. Her bar man ligeledes den betydelige Eiendom Holkedalen og det gamle historisk bekjendte Vettaland[24].

Ogsaa de borgerlige Holker i Tønsberg, Raadm. Olaf Holk 1525[25], Lagm. Olaf Holk ca. 1600, har her i Ske en Flerhed af Eiendomme, og Foreningen med de gamle Holker tør gaa gjennem Olaf Jonssøn (Kamp) til S. Jader i Ramnes m. v. (Strømsgodset), idet han selv ikke bruger dette Tilnavn.

Forbindelsen mellem disse Tønsbergske Holker og Pake og Skak og derved atter med de oplandske Kamper tyder ogsaa herpaa.

Saaledes bliver der Sammenhæng i det Hele.

Bolt:

Man saa, at Gyda paa Haavardstad 1. var gift Baard, ogsaa kaldet Berdor „Smidr“.

Baard giver Kirken (ved sin Jorsalsfærd) Del af Rudstad i Hofeimdal (Hofvin – Spydeberg)[26]. Rudstad med Asklheimmark-Skogen paa sydsiden af Østensjøvand følger, som før vist, Haavardstad og Tom.

Allerede dette taler sterkt for, at Baard (Berdor) Smidr til Tveiten i Vestby m. v. hører til Bolteslægten.

Endmere tror man dette bekræftes ved den Masse Eiendomme, som ogsaa Vaaler-Bolterne (Hr. Amund Berdorssøn) har i Aas og paa Follo.

Endelig kalder Hr. Alf Haraldssøn Bolt Hr. Amund Berdorssøn „sin Frænde“.

Baard har Sønnen Jon Berdorssøn til Tveiten m. v. Fra ham skulde saaledes udgaa Foged i Oslo Olaf Jonssøn Bolt, † ca. 1350, og Alf Jonssøn, † ca. 1350, hvilket ganske passer, idet Jon Berdorssøn maa være født ca. 1270 og Olaf Jonssøn ca. 1300.

Ca. 1270 maa ogsaa Kolbein paa Fletsberg, der nævnes 1300 og dør ca. 1335, være født.

Kolbein er vistnok ogsaa Far af Aslak Kolbeinssøn Bolt, nævnt 1358, og denne kan tænkes som Foreningspunkt med de Nordenfjeldske Bolter og er maaske ogsaa Far af Kannikken Aslak Ivarssøn[27].

Gunnar Ambessøn (Arinbjørnssøn) paa Tom og Haavardstad maa man da antage indgiftet til Haavardstad.

Skulde nu Tilnavnet „Smidr“ levere Forklaringen til Navnet Bolt, vilde det være ganske interessant.

Til Brøden (Herrebrøden) og Lundestad (Lundi) i Berg, hvor man 1330 har Aslak Gunnessøn (Kusse), tør man kunne henføre Gunnar Vigleikssøn Bolt[28]. Brøden og Lundestad følges nemlig ad.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Diplom. Norveg., III, No. 45 (ca. 1300). Røde Bog, S. 132 og 136.
  2. Diplom. Norveg. II, No. 47. I, No. 292 (1345).
  3. Diplom. Norveg., IV, No. 436; Røde Bog, S. 391.
  4. Diplom. Norveg., IV, No. 347; Røde Bog, S. 272.
  5. Diplom. Norveg., III, No. 296.
  6. Diplom. Norveg., V, No. 286 (1376); II, No. 439.
  7. Diplom. Norveg., IV, No. 435; Røde Bog, S. 233.
  8. Røde Bog, S. 39 og 56.
  9. Diplom. Norveg., I, 957 (1488).
  10. Diplom. Norveg., IV, No. 435; Røde Bog, S. 239.
  11. Diplom. Norveg., I, No. 369; II, No. 404; III, No. 461.
  12. N. Sigill., I, No. 551.
  13. Diplom. Norveg., II, No. 19.
  14. Samll. til Norske Folks Opr. og Hist., S. 538.
  15. Røde Bog, S. 259, 492; Diplom. Norveg., III, 593; VIII, No. 222 (1396); Røde Bog, S. 183, 519.
  16. Røde Bog, S. 272 m. v.; Diplom. Norveg., I, No. 292; IV No. 437.
  17. Røde Bog, S. 393.
  18. Diplom. Norveg., VIII, No. 49 (1317); Røde Bog, S. 163.
  19. N. Sigill., I, No. 6, 7, 80.
  20. Diplom. Norveg., II, No. 614; III, 504; IV, No. 808; VIII, No. 254; IX, No. 196; X, No. 106 og 116; XII, No. 202, 212; Røde Bog, S. 175. 272, 488, 509, 511.
  21. Diplom. Norveg. VI, No. 217 (1353).
  22. Diplom. Norveg., I, No. 934 (1482).
  23. Diplom. Norveg., II, No. 501; Røde Bog, S. 544.
  24. Bohusläns Beskrivelse ved Holmberg, 22, S. 22 m. v.
  25. Diplom. Norveg. XI, No. 409.
  26. Diplom. Norveg., III, No. 45; Røde Bog, S. 132.
  27. Hist. Tidsskr., 3. Række, II, S. 101 flg. Smlgn. H. J. Huitfeldt-Kaas. Norske Sigiller fra Middelalderen, I. No. 197, 669, 823.
  28. Røde Bog, S. 502.