Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/10
10. Den almindeligste Benævnelse paa on Flod var á (g. ár), en Aa; Benævnelsen elfr brugtes sjældnere, og helst om de større Hoved-Elve. Ordet á eller elfr forbundet med en Steds-Angivelse er undertiden den eneste Betegningfor Floden, som altsaa paa den Maade savner et eget Ravn, f. Eks. Gautelfr, Gøtaelven ɔ: Gauternes Elv. I Almindelighed have dog alle Aaer og Elve selvstændige Navne, og det i en langt størr Udstrækning end nutildags, hvor Aaens oprindelige Navn ofte er gaaet ud af Brug og erstattet ved en Sammensætning af Ordet "Aa" eller "Elv" med Dalstrøgets Navn, hvilket dog igjen oftset er dannet af Aaens oprindelige Navn. Saaledes siger man f. Eks. "Lyngdals-Elv", medens man i Oldtiden kun sagde Lygna, hvoraf Dalstrøgets Navn Lygnudalr dannedes. Endnu siger man snart "Sire-Aa" (Síra), snart "Siredals-Elv". En Mængde lignende Eksempler kunde anføres, thi de fleste Dalstrøg i Landet have sine Navne af de dem gjennemstrømmende Elve, ej omvendt. — De fleste Aa-Navne i vort Oldsprog ere sterke eller sage Feminina, f. Eks. Gaul (Gulelv), Mörn ell. Marn (Mandalselv), Nið (Nidelven) eller Sira (Sireaaen), Varma (Vormen), Nauma (Namselven), Auðna (Undalselv) o. fl. Til disste Navne føjes nu undertiden Ordet á, saaat det i Haandskrifter, hvor Accentueringen ejer iagttaget, ofte seer ud som om Navnene bøjedes forskjelligt; man finder saaledes Gaul og Gaulá; Varma, g. Vörmu, og Varmá, g. Varmár o. s. s. Nogle faa Elve i Landet kaldtes, uden nogen nærmere Bestemmelse, Lögr eller Lagr (Band), hvilket ellers kun bruges om Indsøer; disse Elve er Lögr i Gudbrandsdalen, Lögr i Numedalen og Vestfold, og Lögr i Guledal i Ryfylke. En mindre
Aa kaldtes som nu Bæk, bekkr. Hvor en Bæk randt paa fladt Terrain saaledes at den sagtnedes i fin Fart og udvidede sig eller forgrende sig, kaldtes den lœkr, g. lœkjar. En Fos kaldtes fors. Sammenstødet af to Elve kaldtes Ámót eller Ármót. En Aas udløb i en Indsø eller Havet, eller dens udløb deraf kaldtes óss, undertiden mynni. Naar en Elv ved udløbet deelte sig i flere Arme, som omslyngende Øer, kaldtes visse Arme kvíslir (nom. kvísl).
Den almindelige Benævnelse paa en Indsø, ifær de større, var simpelthen vatn, ogsaa sær, sjár eller sjór. De enkelte Dele af et større Band kaldtes fjörðr, og vare ofte forbundne ved smale Indknibninger (nór eller sund), hvor den gik Strøm (straumr). I den nordlige Deel af Landet var Benævnelsen lögr eller lagr almindelig om mindre Indsøer. En lille Sø kaldtes tjörn (fem., i gen. tjarnar) eller tjarn (neutr. gen. tjarns, et Tjern[1]). En Myr kaldtes mýri, mosi, un Sump fen.
I Hálogaland:
Mæli-á Maalselven, Grændsen for den russiske Skatte-krævning.
I Frostathingslagen:
Nauma (Nams-Elv), udspringende af Naumsvatn.
Lenglingr, den største Sø i de nu saakaldte Finlider i Snaasen, den har sit udløb gjennem Ulstrømmen i Ulen (Uluþresk), denne i Rengen, og derfra strømmer det store Indals eller Ingdals-Vasdrag, upaatvivlelig Helsingelovens Ysma (see § 36).
Snásarvatn, Snaasen-Vand i Sparbyggjafylke, har gjennem et kort Vasdrag sit udløb i Beitissjór ved Steinker.
Nið, Nidelven, optager Þýðá, Thydalselven, danner Selasjór (Selbosø) og falder ved Niðaróss i Strindsær.
Gaul, Gulelven, udspringer paa Fjeldene ovenfor Áll, Aalen; gjennemløber Gaulardalr, Guldalen, optager Sókn, (Sogndalselven) ved Staurin, Støren, gaar forbi Skerðingssteðja, Rimul, Meðalhús (Melhus) og Gimsar, og falder ud i en Arm of Throndhjemsfjorden.
Ork, Orkelven, udspringer nærved Dofrafjall gjennemløber
Kviknir, Rennabú, Meðaldalr og Orkadalr, og falder i Orkedalsfjorden, en Arm af Throndhjemsfjorden.
Rauma, Romsdalselven, udspringer i Gudbrandsdalen af det nu saakaldte Lesjøskogens Vand (Lesjaskógsvatn?), gjennemstrømmer Raumsdalr og falder i Romsdalsfjorden.
I Gulathingslagen:
Hornymudalsvatn, nu Horningdalsvand, den største Indsø i hele Gulathingslagen, har gjennem en kort Elv Udløb ved Eygi eller Œygi i Nordfjord.
Gaul, nu Gaula, gjennemstrømmer Landskabet Gaular, Hoveddistrictet i det gamle Fjalir, og falder i Dalsfjörðr.
Læradalsá, eler rettere vistnok blot Lærá, Lærdalselven, udspringer paa Fillafjall, og falder i Sognefjorden.
Síra dannede Grændsen mellem Rygjafylke og Egdafylke, og gjennemløb Sírudalr.
Hvín, Kvinen eller Kvinesdals-Elven, gjennemløb Hvínisdalr. Kvinesdalen, i Nord-Agder, og faldt ud i Hvínisfjörðr (Feddefjorden).
Otra, Oteraaen, udsprang øverst i Rábyggjalög paa Grændsen mod Hardanger og Thelemarken, løb sydlig gjennem Setr, Sætersdalen og Otrudalr (Evje Prestegjeld) og faldt ved Otrunes (Oddernes) ud i Otrufjörðr eller Þofnardalsfjörðr.
Nið, Nidelven, har sit Udløb i Thelemarken af den store Indsø Niðsir eller Nizir (Nisservandet); løber gjennem en Elv som kom fra Fyrisvatn i Fyrisdalr (Molands Sogn); gjennemløber derpaa den østlige Deel af Rábyggjalög og Austragðir, gaar forbi Eyjarstaðir eller Œyjarstaðir (Øjestad), og falder ved Niðarnes i Havet, nær ved Þrumusund.
I Borgarthingslagen og Eidsivathingslagen:
Af de store Indsøer i Thelemarken gaae Fyrisvatn og Nizir gjennem Nið til Agder. De øvrige fornes alle i Landskabet Grœnland i Nonnsjór (nu Nordsø), der gjennem en kort Elv, der gaar forbi Skíðan (Skien) falder ud i Grenmarr.
Lögr, Laagen, udspringer af Fjeldvandet Lögr i Hardanger, løber gjennem Numadalr, derfra gjennem Herederne Sandsverf, Lagardalr og Heiðarheim, og falder i Lagarvik.
Dröfn, Dramselven, der falder i Fjorden af samme Navn, har Tillæb fra tre Hovedvasdrag: a) Haddingjadalens, der gjennemløber Indsøen Krœðir, Krøderen, og forener sig med Dröfn i Heredet
Móðheimr, Modum; b) Valdres og Ringerikes Vasdrag, der udspringer paa Fillafjall, danner flere Søer, hvoriblandt Mjörs i Valdres, kaldes i Bagns Herred Begna; gaar ind i Ringerike, hvor den i Bygden Árdalr, Aadalen, danner Indsøen Spirill, danner derpaa den store Indsø Týri, gjennemstrømmer Móðheimr, kaldtes nu Dröfn og gaaer ind i Vestfold, hvor den gjennemstrømmer Eikjar og danner Grændsen mellem Skógabygð (Skouger) og Hliðir (Lier) indtil den ved Koparvik, Kopervik, falder i Drafnarfjörðr; c) Lands og Hadalands Vasdrag, der kommer fra den store Indsø Rönd eller Rand, Randsfjorden, hvoraf den nordre Deel tilører Land, Den søndre Hadeland; ved en kort Elv forener den sig med Valdres-Vasdraget paa Ringerike, noget ovenfor Njarðarhof, Norderhou. Elven Dröfn optager ogsaa paa Móðheimr en mindre Elv, der kommer fra Eggjadalr og Sigdalr.
Gudbrandsdalens Hovedvasdrag er Lögr, Laagen, der kommer fra den anden Ende af samme Vand paa Lesjar, som Rauma. Den gjennemløber Herrederne Lesjar, Dofrar og Vága (Vaage), optager Bielven Ótta, der kommer fra Sneebrederne paa Grændsen mod Søndmøre og Firdafylke og gjennemstrømmer derpaa de sydligere Bygder af Gudbrandsdalen, optager ved Fagaberg (Faaberg) Gausa, der gjennemløber Gausdalr; den falder i Mjörs, Mjøsen, ved Hamarr litli (Lillehammer).
Indsøen Mjörs (gen. Mjarsar), Mjøsen, var Norges næststørste Indsø. Den omgaves af Guðbrandsdalir ved den nordlige Ende, Heiðmörk i Øst, Bírið, Vardalr og Þótn i Vest, samt Raumaríki i Syd. Midt i Vandet ligger den til Hedemarken hørende Eyin helga, Helgeøen. Paa en Spidse nordøst for denne laa Kjøbstaden Hamarr, Hamarkaupanger. Ved Mynni i Landskabet Eið paa Raumarike udløber Varmá, Vormen, af Mjors, og sætter den saaledes i Forbindelse med Raumelfr. Varmá optager en kort Elv, den kommer fra Urðadalr, nu Hurdalen, paa Romerike.
Østerdalens, Raumarikes og Vingulmarks Hovedvasdrag var den nu saakaldte Glommen, Norges største Elv, hvis fornemste Navn i Oldtiden upaatvivlelig kan have være Glymja; i Sagaerne kaldtes den altid Raumelfr en Benævnelse, som dog kun kan have gjeldet for Raumarike og de nedenfor liggende Landskaber, og ikke engang her udelukkende, da man ikke langt fra dens Udløb finder en Bygd kaldet Glymheimar. Den løber ud af Aursundssjór paa
de sydlige Fjælde i Gauldœlafylki, optager den lille Reyðá ved Reyðaróss (Røros), gjennemløber den vestlige Deel af Eystridalir, hvis Hovedbygd dog laa omkring Reina, Renelven, der ved Ámót forenede sig med Hovedelven; den gjennemskærer den sydligste Deel af Østerdalene, Alfrheimsheraðr (Elverum), derpaa Sóleyjar i Raumafylki, altid sydefter, indtil Vingr, hvor den bøjer mod Vest, gjennem Ódalr, optager Varma ved Nes (Store-Nes), gjennemløber vet store Eyjavatn (Øyeren), og dannede, før Oprettelsen af Borgarsýsla, Grændsen mellem Vingulmörk og Alfheimr, omslyngede Túnir (Tune) og Hrolfsey, maaskee og Óðinsey (Onsø); dens østlige Arm dannede Fossen Sarpr ved Kjøbstaden Sarpsborg. Den faldt ud i Foldin.
Østerdalens andet Hoved-Vasdrag var Fæmundselven, der kom fra den store Fæmundsø, som i Oldtiden vel hed Fémundsjór. Den deraf udrindede Elv gjennemløb Trysiljar, nu Trysil, og forlod derpaa Norge, idet den gjennemløb Vermeland i Sverige, hvor den, omslyngende Þingvalla-ø, faldt ud i den store Indsø Vænern.
Østerdalens østligste Vasdrag var den nu saakaldte Østre-Dalelv, der gjennemløb Idre og Serna-Herreder, men siden forlod Norge, gik ind i Járnberjaland i Sverige, og faldt ud i Østersøen (Eystrasalt) mellem Gestrekaland og Sjáland eller Róðrinn.
Alfheims nordligste Vasdrag kom fra Aurskógr og Heylönd (Urskog og Høland), gjennemstrømmende, idet det dannede forskjellige Indsøer, Landskaber Markir (Marker) og havde gjennem Þeistá (Tistedalselven), Udløb i Helisfjörðr.
Paa Grændsen af Alfheime og Vermaland samt Dalr i Sverige ligger den lange Indsø Lé (Store-Lee), der har Udløb i Venern.
Grændsen mellem Elfarsýsla og Vestragautland dannede Gautelr, ogsaa kaldet Elfr. Den løb forbi den vigtige gøtiske Handelsstad Ljódhus (Lødøse), derpaa forbi den norste By Konungahella, hvor den, ved at dele sig i to Arme (Elfarkvislir) dannede den store Ø Hísing.
I Jemtland og Herjedalen:
Jemtelands fornemste Vasdrag kom fra Grændserne mod Verdœla- og Sparbyggjafylki, og dannede flere store Søer, blandt hvilke Stórsjór med Øen Freysey var den største Indsø i Norge. Vasdraget forenede sig siden med det forhen omtalte Ysma, der kom fra Lenglingr, og dannede nu Rafunda-elfr (Ragunda-Elven) der ovenfor Rafundir (Ragunda) endnu optog en betydelig Biflod. Vasdraget (nu Indals-Elv) gjennemløb siden det svenske Landskab Meðalpaði og faldt ud i Helsingjabotn (den botniske Bugt). Et andet Vasdrag (nu Fare-Elven) kom fra Grændsefjeldene mod Naumudalr, gik forbi Straumr (Strøm) og gjennemløb Angrmannaland forbi Hrafnaslir (Ramsele) inden det faldt ud i Helsingjabotn.
Herjedalens fornemste Vasdrag var Ljósna, der kommer fra de samme Fjælde, hvor Glymja hadde sit Udspring; den optog siden, lidt ovenfor Thingstedet Sveig, Herjá, hvoraf hele Landskabet har sit Navn. Den gjennemløber derpaa det svenske Landskab Helsingjaland, og falder i Helsingjabotn.
- ↑ Den sædvanlige Skrivemaade "Kjern" er aldeles urigtig