Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/9
9. De vigtigste, Norge omgivne Have (höf) kaldtes:
Gandvík, det hvide Hav.
Dumbshaf, Nordiishavet, saaledes kaldet efter Klippen Dumbr, nu Domen. Man troede at det begrændsedes ved en sig fra Gandvik i Retning mod Nordpolen og derfra i Sydvest til Grønland snoende Kyst, kaldet Svalbarði.
Íslandshaf mellem Island og Norge.
Sólundarhaf, Vesthavet nærmest ved Sogn og Fjerdafylke; det kaldtes saaledes efter Sólundar-Øerne ɔ: mellem, ydre og indre Gulend.
Jótlandshaf, Skatterak og Kattegat.
Englandshaf, Nordsøen.
Írlandshaf, mellem Irland, England og Island. Ethvert af Landet, det være sig Fastland eller Øer, omgivet større Vand-Strækning enbog i Indsøer, kaldtes en Fjord, fjörðr (af fjarr, fjærn eg. den fjærnende). Var Vandstrækningen smal, saaat man let kunde sætte over fra den ene Side til den anden, kaldtes den sund af at sundra skille. En mindre Kyst-Indbøjning kaldtes vik; en lille, næsten indelukt Bugt tjenlig til Havn, kaldtes vágr.
De vigtigste Fjorde m. m. ere: I Finmarken Altfjördr, Kvænangr, Lyngsfjördr, Ulfsfjördr.
I Hálogaland: Málangr, nu Malangen, mellem Senja og Hvaley gaar dybt ind i Landet og optager Mæli-á (Maalselven).
Geigusund, nu Gisund, mellem Senjen og Fastlandet
Aristafjördr, nu Astafjorden, mellem Rolden (Róöld) og Fastlandet.
Tjaldasund, nu Tjeldesund, mellem Hindø (Hinn) og Tjelbø.
Ófóti, Ofoten.
Fold, nu Nord- og Sør-Folden.
Salfti eller Salpti, nu Saltensfjord.
Beðinn (i Gen. Beðjans, Dat. Beðjanum), nu Bejern.
Raðund nu Brønsfjorden.
I Raumdølafylke:
Foldin nu ytre og indre Folden.
I Nordmør og Throndhjem:
Þróndheimsfjörðr, Throndhjemsfjorden, regnedes fra Krákuváð, nu Kraakevaa-ø, hvor Þróndheimsmynni (Throndhjemsfjordens Munding) sagdes at være. Den til Gaulelvens Munding udgaaende Arma kaldtes Gaularóss (Gulosen); den vide Strækning mellem Strinen og Frosten, Strindsjór, Strindsær, og den inderste Deel indenfor Inderøen Beitissjór, Beitissær (Beitsadfjord).
Hölsynjar- og Stangarvíkarfjörðr, Halse og Stangvik Fjord.
Þingvallar- og Sundalsfjörðr, Thingvold- og Sundalsfjorden.
En i den ydre Deel mod Sydvest indgaaende Arm kaldtes Barkar eller Barknafjörðr (nu Batnfjord).
I Raumsdølafylke:
Raumsdalsfjörðr, hvis Indløb (Raumsdalsmynni) regnedes mellem det nuværende Bo Bær og Harøen; den dannede flere mindre Fjorde, hvoriblandt Eyrisfjörðr eller (Eyrisfjörðr (Erisfjorden).
I Søndmørefylke:
Hárundarfjörðr, nu Bartdalsfjorden og Storfjorden; den indflytder mod Syd Hjörundarfjörðr eller Hjørenfjord, længere mod Øst Sykkifli eller Sykelvsfjorden; endnu længere mod Øst Stóla- eller Stordals-Fjorden, der igjen deler sig i to Arme, Töðrarfjörðr, nu Tafjord, i Øst, og Sunnifli, nu Sønelvsfjord, i Syd.
I Firdafylke:
Den store, med flere Sær-Navne betegnede Nord-Fjord, hvis yderste Indløb kaldtes Brimangr. Sidearme ere Eygis- eller Œygisfjörðr (Eids-Fjord) i Nord, Hýi (Hyenfjord) og Gloppafjörðr i Syd.
Stafafjörðr, omkring Stafanes, nu Stavenes i Askevold. Nordenfor dette skærer sig Naustdalsfjörðr (Førefjord) dybt ind i Landet; søndenfor er den lille Stafangr eller Stafanessvágr.
Dalsfjörðr, nu Dalsfjorden, i Askevolds og Holmedals Prestegjelde; den skærer sig ind i det gamle Fjalir.
I Sygnafylke:
Sognsær eller Sognsjór, nu Sognsøen, Indløbet til Sognefjorden. Sogn, den lange Sognefjord, med alle dens forskjellige Arme. En Deel deraf, omtrent i Midten, udenfor Leikvangar, hed Syrstrandarfjörðr. Ved Fimreiti gik den saakaldte Nóra- eller Sóknadalsfjörðr mod Nord, og i den inderste Deel forgrenede Sognefjord sig i Gaupna, Lustrar, Árdals- og Læradals-fjörðr. Mod Syd skød Aurlandsfjörðr (Urlandsfjorden) med med sin Arm Niðrheimsfjörðr (Næreimsfjorden) sig ind.
I Hørdafylke:
Gula, Gulenfjord, gaar ind til Eyvindarvík (Evindvik), hvor Gulathinget holdtes; den deler sig siden i tre smaa Arme.
Fjansfjörðr, nu Fensfjord, gaar ind til Sandnes; dens inderste Deel kaldtes nu Masfjord, fordum rimeligvis Matrsfjörðr.
Lýgrufjörðr, gaar forbi Lýgra, nu Lyren, ind til Sæheimr, nu Sæim, Dens inderste Deel kaldtes Sæimsfjörðr.
Herðlufjörðr kaldtes Strækningen fra den lille Ø Herðla, nu Herlø, ind mellem Askø (Fenhringr) og Holsenø.
Ostrarfjörðr, angivende Øen Ostr, nu Osterøen.
Grœningarsund mellem Sotr (Sartorøen) og Fastlandet, fornemmelig ved den lille Ø Leðrey (Læderø) ved Bukken.
Harðsær eller Harðsjór, nu Korsfjorden og Bjørnefjorden. Dens inderste, trange Deel ved Samnangr.
Bumlarfjörðr, Indløbet til Hardangerfjorden, ved Buml Bømmeløen. Dens indre Fortsættelse hadde, som nu, flere Navne, som Hiss, Samlinn, Eiðafjörðr. Sidearme ere Állfjórðr (Aalfjord), Olundarfjörðr (Aalundfjord) Akrafjörðr (Aakrefjorden), Maurangr (Maurangspollen) Grönvinarfjörðr (Gravensfjord) og Sjófjörðr, (saaledes maa vel Navnet "Sjøfjorden" have lydt i det gamle Sprog).
I Rygjafylke:
Haugasund, mellem den nordlige Deel af Körmt eller Karmt (Karmøen) og Fastlandet.
Bókn, den store Bukn- eller Stavanger-Fjord, med sine mange Arme, af hvilke Hýsfjörðr (Hylsfjorden) og Lýsafjörðr trænge dybeste ind i Landet.
Hafrsfjörðr, nu Hafsfjord, strar sydvestenfor Stavanger, gaar ind til Sóla.
I Egdafylke:
Hvínisfjörðr, nu Listerfjord og Feddefjord, paa Vestkysten af Listir, Listerland, optager Elven Hvín.
Þofnardalsfjörðr Thopdalsfjorden, gaar forbi Otrunes. Den sydlige Deel, som optog Otra eller Oteraaen, hed upaatvivlelig Otrufjörðr.
Sundaleiðsfjörðr, Søndeløvsfjord, længst i Øst.
I Grønafylke:
Grenmarr eller Grœnmarr, Langesudsfjorden.
I Vestfold og Vingulmark:
Lagarvík, Larviksbugten, optager Elven Lögr (g. lagar), Laagen.
Foldin, den ydre, bredere Deel af Christianiafjorden, indtel dens Deling i tre Grene, a) den korte Söndynarfjörðr (Sandesogns Bugten; b) Dröfn eller Drafnarfjörðr, ogsaa skrevet Dramn, Dramnarfjörðr, (Dramsfjord); c) Oslóarfjörðr, som gik ind til Oslo og derpaa svingede om Nesoddí mod Syd under Navn af Botnfjörðr.
I Alfheime:
Hringdalsfjörðr, hvis smaleste Deel kaldtes Svínasund; den løb ind til udløbet af Þeistá (Tistedalselven) og svingede siden mod Syd under Ravn af Hellisfjörðr (Iddefjorden).
Sótafjörðr, nu Sotefjord, udenfor Sveinabœjar og Botna Kirker.
Ábýarfjörðr, i Askeimsherað, gaaer ind til Ábý<&tt>.
Guðmarsfjörðr, nu Gulmarsfjord, løberind til Skríksvík fra Fastlandet, ligesom Hakafjörðr paa Østsiden.