Hvorledes Bibelen er bleven udbredt i Norge

Hvorledes Bibelen er bleven udbredt i Norge
FolkevennenTolvte Aargang (s. 473-494).
◄  udbredt
Hvorledes Bibelen er bleven udbredt i Norge
Hvorledes Bibelen er bleven udbredt i Norge.
Af J. Belsheim, Cand. theol.

Efterat vi i tre foregaaende Stykker have søgt at vise, hvorledes Bibelen er bleven opbevaret, oversat og udbredt, skulle vi her nærmere omtale, hvorledes den er udbredt i vort Fødeland.

Da Christendommen blev indført i Norge under Olaf Tryggvessøn og Olaf den Hellige i det 10de og 11te Aarhundrede efter Christus, var den allerede meget forvansket. Bibelen var da stillet tilside for Menneskebud og Digtninger. Naar hertil kommer, at Bibelen da var saa meget kostbar i Haandskrift, saa er det let forklarligt, at der ikke kan være Tale om nogen Bibel-Udbredelse i Norge i de første Aarhundreder efter Christendommens Indførelse. Ganske ubekjendt var vel ikke Bibelen. Ialfald kjendte en Del af Geistligheden til den i den latinske Oversættelse Vulgata. I Skriftet „Kongespeilet“, der rimeligvis er forfattet paa Kong Sverres Tid omtrent ved Aaret 1200, maaske under denne præstlærde Konges Medvirkning, samt i et andet Skrift, der er forfattet paa samme Tid, sees der, at Forfatterne have havt ikke lidet Kjendskab til Bibelen, af hvilken de anføre en Mængde Sprog og Fortællinger. Det samme sees af en Del opbevarede Homilier (Prædikener). Over 100 Aar senere under Kong Haakon Magnusson havde man ogsaa oversat og bearbeidet efter Vulgata en Del af det Gamle Testamente paa Landets Sprog, det Gammelnorske. Denne Bearbeidelse kaldtes „Stjorn“ og er tidligere omtalt i vor Artikel om Bibeloversættelserne. Den var dog neppe videre udbredt, da den var bestemt til at læses for Kongen og hans Mænd ved Bordet om Søndagene. Som tidligere berettet, er den nu udgiven af Professor Unger i Christiania, naturligvis kun for Sprogstudiets Skyld.

Reformationen, som indførtes ved Kongebud i 1537, medens Landet med det samme mistede sin Selvstændighed, havde vistnok ikke til Følge, at Bibelen blev synderlig udbredt i de første Aartier derefter. Folket, som ikke blev oplyst om Reformationens Væsen og Gavnlighed, hang fast ved den gamle Tro, ifølge dets stadige Fastholden ved det Gamle, Tilvante og Nedarvede, og enten modsatte det sig eller fandt sig uvillig i det paatvungne Nye, hvis Gavnlighed det ikke forstod. Derfor blev vist ikke Bibelen udbredt meget i de første danske Oversættelser. Der var ogsaa flere andre Hindringer for dens Udbredelse. Saalænge Bibelen kostede saa stor en Sum som 10 Rixdaler, og vistnok forholdsvis Faa kunde læse det danske Sprog, som var temmelig fremmed for Almuen, der mere havde bevaret sit gamle Sprog, er det ikke at undres over, at den ikke kom i ret mange Hænder hos Folket. Først imellem Aarene 1717 til 1740 under Kongerne Frederik IV og Christian VI, i hvis Tid Bibelen blev trykt i 11 Oplag i Kjøbenhavn, blev den ikke saalidet udbredt baade i Danmark og Norge. Det friske Livs-Element, som var kommet ind i Menigheden i Tydskland hvor det fornemmeligen var fremkaldt ved Philip Jakob Spener og August Herman Franke, og som kom ind i den dansk-norske Kirke, og Konfirmationens Indførelse i denne samme Kirke i 1736, hvilken stod i Forbindelse med hin Livsretning, bidrog især til at fremskynde Bibelens Udbredelse, ligesom denne Livsretning i Tydskland havde foranlediget Stiftelsen af den i den foregaaende Artikel omtalte Cansteinske Bibelanstalt i Halle 1710. Den foreskrevne Forberedelse til Konfirmationen bevirkede at christelig Oplysning og Kjendskab til Bibelen og Søgning efter den blev mere og mere almindelig. Dertil kom, at Vaisenhuset solgte den saa billigt, for 1 Rixdaler og derunder. Fra den Tid findes der ikke saa faa Bibler her i Landet.

Senere, da Rationalismen og Vantroen som en Syndflod trængte ind i den dansk-norske Kirke, aftog Søgningen efter Bibelen mere og mere, saa at den nu efterhaanden blev mere og mere sjelden.

Da nu Norge i 1814 blev adskilt fra Danmark, saa blev det endnu vanskeligere at faa Bibelen, end det havde været tidligere, paa Grund af den fjerne Beliggenhed fra Kjøbenhavn, hvor Bibelen alene havde været trykt. Ja paa de fleste Steder i Norge var Bibelen ikke engang at faa tilkjøbs. Bogtrykkerier og Boghandel befandt sig endnu i sin Barndom her i Landet, saa der heller ikke var Udsigter til, at Bibelen kunde blive trykt her i Norge.

Det brittiske og udenlandske Bibelselskab – som vi ville kalde det engelske Bibelselskab – havde nu i 10 Aar virket i det Store for Bibelens Udbredelse. Det havde givet Stødet til Bibelselskabers Oprettelse i mange Lande, navnlig ogsaa i vore Nabolande, Sverige, hvor der stiftedes det evangeliske Selskab i 1809, hvoraf det svenske Bibelselskab dannedes 1815, og i Danmark, hvor der stiftedes et Bibelselskab i 1814. Det engelske Bibelselskab havde uddelt en Del hellige Skrifter som Gave til de Fattige i Norge i 1812.

Nu var der vel ogsaa Nogle her i Norge, som havde Øie og Sind for det hellige Anliggende at arbeide for Bibelens Udbredelse. Men det kan dog ikke forties, at det var udenfra‚ Stødet maatte komme til Oprettelsen af et Bibelselskab i Norge. Den svenske Statsraad Hans Exellence Grev Rosenblad, Ordfører i det ovennævnte evangeliske Selskab i Stockholm, hvilket havde til Formaal at udbrede Bibelen og Andagtsbøger, havde stillet en Opfordring til den norske Geistlighed om at stifte et lignende Selskab i i Norge, og Hans Kongelige Høihed, daværende Kronprinds Carl Johan, havde med sædvanlig Rundhaandethed og Gavmildhed skjænket 6600 Rixdaler Banko som Bidrag til det vordende Selskabs Grundfond. Nu først tænktes der for Alvor paa at faa stiftet et Bibelselskab i Norge.

Den 11te Juni 1815 udgik der da en Indbydelse hertil, underskrevet af Rigets 5 Biskopper: Bech i Christiania Stift, Sørensen i Christianssands (senere Biskop i Christiania Stift), Brun i Bergens, Bugge i Throndhjems og Krogh i Thromsø Stift, samt af Slotspræst Pavels i Christiania (senere Biskop i Bergen) og Professor Hersleb, den eneste Professor i Theologi, man da havde ved Universitetet. Indbydelsen lægger Menighederne Bibelsagen kraftigt paa Hjertet. Den minder dem om, at Evangeliet ikke skulde være alene for de Vise og Lærde, men ogsaa for „de Umyndige og Fattige“, at „Bogtrykkerkunsten gjorde det muligt, at Bibelen nu kunde komme ei blot i Palladset og i den Lærdes Kammer, men og i Bondens Stue.“ Man paaberaabte sig Udlandets Bibelselskaber, navnlig det engelske, det svenske, det danske og flere som Exempel, og fremhævede, at Norge, især siden Fraskillelsen fra Danmark, var det Land, som mest trængte til et Bibelselskab. Formaalet skulde være, „at Bibler kunde blive trykte her i Norge og solgte for en saa billig Pris, at Almuesmanden kunde, naar han vilde, overalt i Landet skaffe sig den guddommelige Bog, der er vor Religions eneste Kilde og som efter det lutherske Grundprincip bør komme til alle Christnes Kundskab.“ Til de Fattige, som ikke kunde kjøbe den, vilde Selskabet uddele et vist Antal Exemplarer gratis. Selskabet vilde ogsaa besørge trykt og udsolgt til billigste Pris og uddele gratis, hvor det behøvedes, de til Ungdommens Undervisning i Christendoms Kundskab nødvendige Bøger, Abc’er, Katechismer, Forklaringer og Psalmebøger, og efterhaanden ogsaa Opbyggelsesskrifter af almindelig Art. Mangelen paa christelige Undervisningsbøger var nemlig forholdsvis ligesaa stor, som Mangelen paa Bibler, om ei større. Medlem af Selskabet kunde Alle være, som bidrog engang for alle mindst 10 Spd. eller ogsaa tegnede sig for aarlige Bidrag.

Sagen fandt en vel ikke almindlig, men dog saamegen Deltagelse at Selskabet kunde ansees for stiftet.

Biskopperne i Tromsø, Throndhjem og Christiansand vare paa Storthinget i 1816. 4 Biskopper vare altsaa samlede i Christiania, og Leiligheden var altsaa gunstig til at faa Selskabet konstitueret. Det synes dog imidlertid ikke at have gaaet saa ganske glat. Af et Uddrag af ovennævnte Biskop Pavels Dagbøger i Morgenbladet No. 67 for 1863 sees, at Biskop Brun i Bergen har i et Brev i Marts 1816 til Pavels, som da var Slotspræst i Christiania, opfordret ham tilligemed de 3 Biskopper, som vare paa Storthinget, til for Alvor at lægge Haand paa Bibelselskabssagen og „paa en høflig Maade at tvinge Biskop Bech til at være med“, hvad der var lettere sagt end gjort, efter hvad Pavels bemærker. De 4 Biskopper, som da vare i Christiania, samt Pavels og Professor Hersleb indbøde da til et Møde i vor Frelsers Kirke i Christiania den 26de Marts 1816, hvor de Tilstedeværende vedtoge et Udkast til midlertidige Love for Selskabet og valgte en Centralkommittee til at bestyre Selskabets Anliggender efter dets Love. Blandt dens 8 Medlemmer vare Biskop Bech, som var Formand, Professor Hersleb og Lektor Stenersen, Pavels, Kapellan, senere Biskop Kierschow og Inspektør ved Christiania Borgerskole, senere Raadmand Saxild. I de øvrige Stiftsstæder valgtes der Stiftskommitteer med Biskopperne som Formænd. Selskabet var saaledes stiftet.

Foruden den ovennævnte Gave af Hans Kongelige Høihed Kronprindsen Carl Johan, indkom ifølge den fornævnte Indbydelse, som frivillige Gaver i Løbet af de 2 første Aar 9734 Spd. 42 6. Heraf var 4669 Spd. 37 ß kommet fra Bergens Stift (hvoraf 1868 Spd. alene fra Bergens By), 2845 Spd. 56 ß fra Christiania Stift (hvoraf blot 65 Spd. fra Christiania By), 1316 Spd. 83 ß. fra Throndhjems Stift (hvoraf 303 Spd. fra Throndhjem), 599 Spd 4 ß fra Christiansands Stift og 303 Spd. 100 ß fra Tromsø Stift. De største Gaver vare altsaa komne fra Bergens By og Stift. Af Landets daværende 330 Præstegjeld var der omtrent 200, som skjænkede Gaver til Bibelselskabet. De Præstegjeld, hvorfra de største Beløb skjænkedes, vare følgende: Fra Kinn 285 Spd., Findaas 205 Spd., Kvindherred 139 Spd., Lindaas 122, Kinservig 118 Spd., Gjerpen 188 Spd., Aker 156 Spd., Eker 108 Spd., Rakkestad 105 Spd. De temmelig mange Præstegjelde, hvorfra der Intet ydedes, hørte mest til Christiania og Christianssands Stifter. De største Gaver og Bidrag fra Privatmænd vare følgende: Fra Kancelliraad V. K. Christi i Fanø Præstegjeld 505 Spd., Sognepræst Finde i Kinn 100 Spd., Grosserer D. Cappelen ved Skien 100 Spd., Handelsmand O. Torgersen i Bergen 70 Spd., Jacob Aall den ældre i Porsgrund 50 Spd., Statsraad Hegermann i Christiansand 50 Spd., Kapitain Maribo, Adjutant hos Hs. M. Kongen, 50 Spd., Generalauditør Arenfeldt i Christiansand 30 Spd., Peder Stenhøvden i Kinn 30 Spd., Provst Berg i Land 11 Lod Sølv, 2 Dukater og 20 Spd. og hans Kone 401/2 Lod Sølv og 4 Rixorter, Statshauptmand A. Krohn, Hofagent H. D. Janson og Assessor Hagerup i Bergen, hver 25 Spd., Kjøbmændene Rolfsen, E. Hambro, J. Blaauw, C. Kooter, Agent J. V. Krohn, Professor Rektor Arentz og Overlærer Winding i Bergen, hver 20 Spd., Kjøbmand Jacobsen i Christiania 100 Rixorter, Jacobsen og Halvorsen sammesteds 25 Bibler, Sognepræst Samsing i Brunlanæs 20 Spd., Fru Gude i Borge Præstegjeld 20 Spd., Kjøbmand A. Solem og Grosserer Knutzon i Throndhjem, hver 20 Spd., Madame Meidel i Land 18 Lod Sølv. Af andre Medlemmer, der ydede Bidrag engang for alle, mindst 10 Spd., tegnede der sig i de 2 første Aar 101. Disses Bidrag var tilsammen 1468 Spd. 88 ß, endel Sølv og nogle Bibler. Af disse 101 Medlemmer var 40 fra Bergens By, og af de 1468 Spd. havde disse 40 bidraget 610 Spd. Det samlede Beløb, der indkom fra Bergens By i de første 2 Aar beløber sig altsaa til 2478 Spd. foruden de aarlige Bidrag fra 30 Medlemmer.

De i de 2 første Aar indkomne Gaver beløb sig som ovenfor anført til 9734 Spd. 42 ß.
Naar dertil lægges de fra de 101 Medlemmer givne Bidrag engang for Alle 1468 88 -
samt de i det første Aar tegnede aarlige Bidrag 610 112 -
og i det andet Aar 709 52 -
Saa beløb Selskabets Kapital ved Slutningen af det 2det Aar sig til 12523 Spd. 50 ß.

samt endel Sølv og nogle Bibler foruden Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Gave 6600 Rdlr. Bco.

Af Medlemmer, som havde tegnet sig for aarlige Bidrag, fandtes der ved Slutningen af det andet Aar (30te Septbr. 1818):

i Christiania Stift 242 med Bidrag 394 Spd. 82 ß.
i Christiansands 29 57 96 -
i Bergens 102 98 12 -
i Throndhjems 162 80 108 -
i Tromsø 131 77 114 -
Tilsammen 666 Medlmr. med 709 Spd. 52 ß.

som Bidrag. De Steder, hvor der fandtes det største Antal Medlemmer med aarlige Bidrag, var: Christiania med 70, hvoraf de 10 vare Universitetslærere og de 32 Studenter, saa at der kun bliver 28 tilbage af Byens øvrige Indvaanere (af Medlemmer, som ydede Bidrag engang for Alle, var her blot 4), Kongsberg med 51 (ingen Medlem her med Bidrag engang for Alle), og Bergen med 30 (af Medlemmer med Bidrag engang for Alle var her, som ovenfor bemærket, 40).

Af Medlemmer, som tegnede sig for større aarlige Bidrag, kunne mærkes: Baron Hof-Rosencrone til Rosendal for 20 Spd., Jernværkseier Jakob Aall 10 Spd., Biskop Brun 10 Spd., afskediget Biskop Lumholtz 10 Spd., de øvrige Biskopper 5 Spd. hver, Pastor Meldahl i Snaasen 10 Spd.

Man ser af de ovenfor meddelte Oplysninger, at Bibelselskabet mødtes med meget forskjellig Interesse. Størst har den været i Bergens Stift. Her have de fleste Præstegjeld ydet Bidrag. I Christiania Stift have, som allerede bemærket, mange Præstegjeld enten aldeles ikke ydet Bidrag eller ogsaa for det Meste ubetydelige Bidrag: ligesaa i Christianssands Stift. Af Byerne har Bergen ydet langt mere end alle de andre tilsammen. Derefter kommer Christiania og Kongsberg. Af den Interesse, som Bergens By og Stift viste Bibelselskabet fremfor de øvrige Stifter, tør man vel slutte, at Bibelen der skattedes høiere, end i de øvrige Dele af Riget, baade af Geistligheden og af Folket. Hvorvidt man kan tilskrive Biskop Brun nogen Andel i denne større Interesse, er ikke saa godt at afgjøre. Saa Meget have vi dog seet, at han paaskyndte Bibelselskabets Stiftelse medens Biskop Bech har ladet sig „tvinge“ til at være med. Af Præsterne omfattedes ikke Bibelselskabet med den Interesse som man maatte være berettiget til at vente. I Landet var der vel dengang mindst 350 Præster, og af disse har kun 109 i de to første Aar tegnet sig som Medlemmer af Bibelselskabet eller givet dette Bidrag. Af disse 109 var 37 i Christiania Stift, 11 i Christiansands, 22 i Bergens, 18 i Throndhjems og 21 i Tromsø Stift. Antallet af Selskabet Medlemmer forøgedes noget i de to næstfølgende Aar; men siden gik det langsommere.

Det Første Selskabet gjorde, var, at det søgte at afhjælpe Mangelen paa Religions Lærebøger, idet det allerede 1816 lod trykke 10,000 Expl. af Luthers lille Katechisme og 4000 Expl. af Pontoppidans Forklaring, som strax blev udsolgt, saa at man af sidstnævnte Bog strax maatte trykke et nyt Oplag paa 10,000 Expl. Ligesaa begyndte det allerede 1816 med at foranstalte en Udgave af det Nye Testamente Den ældre Oversættelse (Waisenhusbibelen) var fuld af Trykfeil, og derfor paatog Biskop Bech, Professor Hersleb og Lektor Stenersen sig at se Oversættelsen igjennem og varsomt lempe paa den paa enkelte Steder. Denne gjennemseede Oversættelse udkom 1819 trykt i Christiania i Opfostringshusets Bogtrykkeri i et Oplag paa 6000 Expl., og det var første Gang det Nye Testamente tryktes i Norge. Bibelen uden de apokryfiske Bøger tryktes første Gang i Norge i 1834 hos Grøndal i Christiania paa det engelske Bibelselskabs Bekostning og Bibelen med de apokryfiske Bøger tryktes første Gang i Norge i 1854 ligeledes hos Grøndal, men paa det norske Bibelselskabs Forlag.

Det norske Bibelselskab tilvendte sig strax flere udenlandske Bibelselskabers Opmærksomhed. Det svenske sendte det strax endel Bibler paa Finsk til Brug for Finnerne i Finmarken. Og det engelske Bibelselskab tilbød sig allerede i en Skrivelse i August 1816 at understøtte det norske Bibelselskab med en Gave af 500 Pund Sterling (efter den daværende Kurs 3500 Spd.), dog kun paa den Betingelse, at det norske Bibelselskab indskrænkede sin Virksomhed alene til Bibelens Udbredelse. Det er ogsaa aldeles rimeligt, at det engelske Bibelselskab som har Medlemmer af de forskjellige christelige Troessamfund, ikke kan eller vil være med at understøtte Udgivelse af de enkelte Samfunds Lærebøger. Dette det engelske Bibelselskabs Tilbud om Understøttelse foranledigede endel Forhandlinger mellem Centralkommitteen og Stiftskommitteerne. Der blev foreslaaet af Nogle, at man ikke skulde modtage Gaven, men at Selskabet skulde følge sin oprindelige Plan med at udbrede baade Bibelen og Religionslærebøger. Af andre blev der foreslaaet, at man skulde gaa ind paa Betingelserne som det engelske Bibelselskab opstillede, nemlig indskrænke Virksomheden alene til Bibelens Udbredelse. Af atter Andre blev der foreslaaet, at Selskabet skulde deles i to Selskaber. Og dette Sidste blev da besluttet, idet Bibelselskabet i 1818 indskrænkede sin Virksomhed til Bibelens Udbredelse alene, men afgav 1600 Spd. af sine Midler og sin Beholdning af Katechismer og Forklaringer til Fond for et andet Selskab, „Selskabet for christelige Underviisnings og Andagts-Bøgers Udgivelse,“ hvis Love bleve vedtagne og stadfæstede af Hans Majestæt Kongen i 1820. Dette Selskab, som bestaar endnu, har besørget udgivet dels til Salg dels til gratis Uddeling mange Oplag af de ovennævnte Lærebøger, samt flere religiøse Skrifter, som Luthers Postil, Wexels Andagtsbog for Menigmand i 10 Oplag eller ialt 51,000 Exemplarer (denne Bog er oversat paa Finsk af Stockfleth og paa Grønlandsk), Veiledning til et gudeligt Liv, Opbyggelige Betragtninger m. M.

Bibelselskabet erholdt derpaa udbetalt hin betydelige Gave fra det engelske Bibelselskab. Fra samme Selskab modtog det ligeledes samtidig 1000 danske Bibler fra Kjøbenhavn som en Gave, hvoraf 828 kom frem, men de øvrige forlistes paa et Fartøi, ligesom det samme Selskab afkjøbte det norske 2000 Expl. af det i 1819 trykte Nye Testamente til at uddele dem i Stavanger, hvor ogsaa 2 a 300 Expl. af de 1000 Bibler skulde uddeles.

Bibelselskabet tænkte allerede tidlig paa at udgive den hele Bibel. Da den første Udgave af det Nye Testamente var udkommet, tænkte man paa at begynde med Trykningen allerede i 1821; men det blev dog udhalet ved forskjellige Omstændigheder fra Tid til anden. Snart vilde man først anskaffe Stereotypplader, hvorom der forhandledes i mange Aar, uden at det dog blev iværksat; snart vilde man vente, til man i Danmark kunde faa færdig en paabegyndt ny Oversættelse af det gamle Testamente, som imidlertid endnu ikke er færdig; endelig vilde Selskabet først besørge en ny Oversættelse af det Gamle Testamente. Dette blev først paabegyndt efter over 20 Aars Forløb, i 1842. Biskop Kaurin, som da var Lektor, og Pastor W. A. Wexels tilbød sig at udføre dette Oversættelses-Arbeide, hvormed de haabede at blive færdige inden 5 Aar. Saasnart de havde lagt Haand paa Arbeidet, erfarede de strax, at Arbeidet ikke saasnart kunde gjøres færdigt. Wexels saa sig om føie Tid nødt til at frasige sig Deeltagelse i Arbeidet da hans Embedspligter ikke tillod ham at være med. Med en Flid og Udholdenhed, som vistnok inderlig Kjærlighed til Guds Ord havde indgivet ham, har Kaurin arbeidet paa denne Oversættelse, først som Universitetslærer, siden som Sognepræst og som Biskop, indtil at at hans svækkede Helbred nødte ham i den sidste Tid til at trække sig tilbage derfra. Vore dygtigste Bibelfortolkere, Professorerne Caspari Holmboe og Dietrichson samt for en Tid Adjunkt Thistedal, have deltaget med ham i det af ham paabegyndte og indtil i det sidste Aar før hans Død i 1863 ledede Arbeide. Dette Oversættelsesarbeide er endnu ikke færdigt. Psalmernes Bog udkom som Prøve i et Oplag af 2000 Exemplar i 1854, og senere er der fra Tid til anden udkommet mere, saa at der af det Gamle Testamentes kanoniske Bøger nu kun er igjen de to Krønikers Bøger samt Profeterne Jeremias og Ezechiel. Til dette Arbeide har Storthinget ogsaa bevilget Understøttelse af Oplysningsvæsenets Fond. I Haab om, at denne nye Oversættelse langt tidligere skulde blevet færdigt, udsattes der med det paatænkte nye Oplag af den hele Bibel indtil i 1854, da der blev gjort et Oplag af 5000 Exemplar og et nyt Oplag i 1857 paa 10,000 Exemplar samt et 3die i 1862 ogsaa paa 10,000 Exemplar. Tidligere havde Selskabet oftere forsynet sig med Bibler dels fra Danmark, dels fra det engelske Bibelselskab som dels har ladet trykke norske Bibler i London, dels i Christiania, hvor dets ovenfor omtalte 1ste Oplag tryktes i 1834, det andet i 1844. Senere har det ladet trykke 7 Oplag her i Landet, altsaa ialt 9 Oplag tilsammen i 56,000 Expl.

Det Norske Bibelselskabs 1ste Udgave af det Nye Testamente i et Oplag paa 6000 Exemplar blev snart udsolgt og et nyt Oplag foranstaltedes. Da den gamle Oversættelse var meget mangelfuld, paatog Professor Hersleb sig det vanskelige Arbeide at foretage en ny og alvorlig Revision, eller en heltigjennem rettet Oversættelse af det Nye Testamente efter Grundsproget. Men før det blev færdigt, havde Selskabet oftere maattet forsyne, sig med Nye Testamenter fra det engelske Bibelselskab, trykte i London. I 1825 erholdt det 4000 Expl. af disse Nye Testamenter til halv Pris. Det af Hersleb gjennemseede Nye Testamente blev trykt i 1830 i et Oplag af 10,000 Expl., et nyt Oplag tryktes i 1836, ligesaa ct 4de Oplag i 1848, et 5te i 1852 og et 6te i 1854, Alle af samme Størrelse, et 7de i 1856 paa 15,000 Expl. Et 8de Oplag paa 2000 Expl. er trykt i 1860 i en storstilet Udgave for Aldrende, svagsynede Folk og et 9de paa 15,000 Expl. er under Trykning.

I 1832 lod det engelske Bibelselskab første Gang trykke det Nye Testamente i Norge i et Oplag paa 5000 Expl. hos Grøndal i Christiania, hvoraf det strax overlod det norske Bibelselskab 1000 Expl., og siden har det ladet trykke sammesteds 23 Oplag eller ialt 178,000 Exemplar.

Nu afskediget Sognepræst Lange til Asker, som tidligere var i Stavanger, satte sig i 1818 i Forbindelse med det engelske Bibelselskab, og det stillede derfor til hans Raadighed det Antal Exemplar af den hellige Skrift, som han fandt Anvendelse for. Han havde i Løbet af 13 Aar udbredt 1480 Bibler og 6600 Nye Testamenter. Han foranstaltede for dette Selskabs Regning Trykningen af et Oplag i Stavanger paa 5000 Expl. i 1835, ligesom der i 1839 atter sammesteds for samme Selskabs Regning tryktes et Oplag af det Nye Testamente med Psalmerne efter en Udgave af 1744. Dette Selskab har ogsaa ladet trykke mange Oplag af Bibelen og det Nye Testamente i England, hvilke det har udbredt i Norge samt til norske Søfolk i England.

Ogsaa er der udkomne flere Udgaver af Bibelen og af det Nye Testamente i Norge i den senere Tid ved privat Boghandlerspekulation. Saaledes er der udkommet en saakaldet Billedbibel hos Guldberg Dzwonkowski samt hos Winther i Christiania to Oplag af et ældre Aftryk af Bibelen (efter Waisenhus-Udgaven af 1744) besørget af Olaus Nielsen i Frederikshald, det ene i 1853, det andet i 1858, 4 Oplag af det Nye Testamente (hos Cappelen, Dybwad, Dzwonkowski og Gram i Christiania), og to Oplag af samme, aftrykt efter gamle Udgaver, hos Ulnæs i Christiania og T. Hammersmark i Christianssand. Bibelen er altsaa til i 1863 trykt i 16 Oplag i Norge og det Nye Testamente i 41 Oplag.

Allerede i 1821 tænkte det Norske Bibelselskabs Bestyrelse paa at faa Bibelen oversat for Finnerne i Finmarken paa deres Sprog, og det engelske Bibelselskab tilbød sig strax at understøtte dette Foretagende med 200 Pund Sterling. Provst Kildal i Trondenæs tilbød sig ogsaa i 1822 at lægge Haand paa dette Arbeide i Forening med en Skolelærer Gundersen. Men Kildal døde samme Aar. Man fik ogsaa vide, at de Oversættelser af enkelte Bøger af det Nye Testamente, som i forrige Aarhundrede vare udarbeidede af norske Missionærer i Finmarken og vare sendte ned til Missionskollegiet i Kjøbenhavn, vare fortærede i Kjøbenhavns store Ildebrand i 1795. Bemeldte Gundersen begyndte imidlertid med Oversættelsen og fik nogen Understøttelse af Selskabet. Han skulde senere faa Hjælp af Pastor Stockfleth, som fra Aaret 1824 virkede i Finmarken. Stockfleth begyndte Arbeidet for fuldt Alvor, og Bibelselskabet understøttede ham med Penge, men han mærkede snart, at det var nødvendigt først at trænge dybere ind i Sproget, før en Bibeloversættelse kunde gjøres nogenlunde tilfredsstillende paa dette Sprog. Han skred saavidt frem med Arbeidet, at de to første Evangelier bleve trykte i 1838, og hele det Nye Testamente udkom i 1840. I 1827 havde det engelske Bibelselskab tilbudt sig, saasnart denne Oversættelse var færdig, at betale Tryknings- og Indbindings-Omkostningerne. Da det imidlertid havde stillet visse Betingelser med Hensyn til de apokryfiske Bøger, som det norske Bibelselskab ikke vilde gaa ind paa, og da endvidere Selskabet ønskede, at denne Oversættelse skulde være et Foretagende, der udelukkende tilhørte det norske Bibelselskab saa afslog man nu i 1840 at modtage hint Tilbud. I 1850 udkom et nyt Oplag paa 2500 Expl. Paa en ny gjennemseet Udgave af denne Oversættelse arbeides der for Tiden. Senere har Stockfleth ogsaa oversat Psalmerne og en Deel af Mosebøgerne paa Finnernes Sprog.

Allerede i 1823 fik det norske Bibelselskabs Bestyrelse Skrivelse fra det engelske Bibelselskabs, Bestyrelse hvori dette udtalte sig misbilligende mod, at det norske Bibelselskabs 1ste Oplag af det Nye Testamente af 1819 var forsynet med endel Anmærkninger, hvilket stred mod det engelske Bibelselskabs Grundsætninger. Bestyrelsen lod sig dog tilfredsstille, da den blev gjort opmærksom paa, at Anmærkningerne vare uvæsentlige, samt at de vare tilføiede forinden det norske Bibelselskab havde traadt i Forbindelse med det engelske. Men da det engelske Bibelselskab i 1827 besluttede ikke at understøtte noget Selskab eller nogen Person, som udbreder Bibelen med de apokryfiske Bøger, og da det norske Bibelselskab, i Lighed med de fleste Selskaber i Europa, ikke gik ind paa at udelukke disse Bøger, saa kunde det engelske Bibelselskab, ifølge sine Grundsætninger, ikke yde det norske Bibelselskab anden Understøttelse, end overlade det af og til indbundne Bibler, uden de apokryfiske Bøger, og Nye Testamenter enten for fuld Betaling eller til nedsat Pris. Det har siden den Tid virket ved Siden af det norske Bibelselskab her i Landet. Det har sine Agentskaber i alle Stiftsstæder samt i Stavanger. Det amerikanske Bibelselskab i Newyork har ogsaa udgivet Bibler og Nye Testamenter i det dansk-norske Sprog, og nogle af dem have, uvist paa hvad Maade, fundet Vei til vort Land.

Ligesom vi have seet i det Foregaaende, at Interessen for det norske Bibelselskab viste sig meget forskjellig i Landet, saa vedblev den at være det fremdeles. I de første Aar var Selskabet vistnok i Tiltagende, om end noget langsomt. Ved Norges Opgjør med Danmark i 1820 tilfaldt der Norge af det til Bibelens Udbredelse i 1748 stiftede stistrupske Legat 5469 Spd. samt 550 Bibler, og herved blev Bibelselskabets Formaal betydelig fremmet. I Aarene omtrent fra 1820 og udover 1840 synes ikke Bibelselskabets Sag at have været drevet med videre Kraft og Energi af Bestyrelsen og hellerikke at have været omfattet med synderlig Interesse omkring i Landet, naar undtages enkelte Distrikter. En beklagelig Træghed finder man hos Bestyrelsen, naar man ser, at Aarsberetningen af 1820–21 først er trykt i 1824, og at Beretningen for 1821–22 er trykt først i 1826. Stiftsprovst Munch, Professor Munchs Fader, yttrer i sin Skrivelse af 10de Januar 1823, fra Gjerpen, hvor han da var Provst, og hvor han havde stiftet en blomstrende Forening for Bibelens Udbredelse: „Det var saare meget at ønske, at Centralkommitteen vilde gribe enhver Anledning til at nære den Opmærksomhed og Velvillie for Bibelsagen, som dog nu paa de fleste Steder i vort Fædreland er vakt – – Mængden bør have den Overbeviisning at Bibelsagen ligger Bibelselskabets Overbestyrere varmt paa Hjertet.“ Man lægge Mærke til, at Provst Munch har fundet det nødvendigt at slutte sin Skrivelse med disse Yttringer, endskjønt Skrivelsen er stilet til Centralkommitteen, hvori Munchs Biskop, Sørensen, var Formand, og hvori der var 2 Professorer. Hvad Tid Aars-Beretningerne fra 1823 til 1830 ere udkomne, kan man ikke se, da Tryknings-Aaret ikke er angivet. Men i Aarsberetningen for 1830–31 ser man, at den er udkommet først i 1837, og at man efter Professor Herslebs Død i 1836 fandt blandt hans Papirer 4 Aarsberetninger fra 1831 til 35, samt at Hofprædikant Schydtz, som ogsaa da var død, havde færdig Aarsberetningen for 1835–36. Nu har man da ogsaa søgt at faa gjort en Ende paa denne Nølen, idet man gjentagne Gange har ladet 2de Aarsberetninger udgaa samtidig. Professor Hersleb havde redigeret Beretningerne ligetil sin Død, og han havde vist havt dem færdige til rette Tid; men Grunden til hin Nølen med Udgivelsen skal have været den, at Regnskabet skulde aarlig optages i Aarsberetningen; men det skulde være kommet i nogen Uorden for vedkommende Kasserer, saa at der hver Gang medgik nogen Tid, inden det igjen blev bragt i Orden. Hellerikke kan man nægte for, at der medgik lang Tid, forinden Selskabet kom til at foranstalte en Udgave af den hele Bibel. Som vi ovenfor have omtalt, var det paatænkt alt i 1820 at begynde saa snart som muligt dermed; men det blev iværksat først i 1854. Hvad der længst udhalede denne Sag, var de lange Underhandlinger om Stereotyppladernes Anskaffelse, hvilke tilslut ikke førte til Noget. Siden vi have paataget os at samle disse historiske Bemærkninger om Bibelselskabet, kunde vi ikke undlade at gjøre disse misbislligende Bemærkninger om denne Langsomhed i Bestyrelsens Virksomhed, da denne ganske vist mere end noget Andet har været Aarsag til, at Bibelselskabet ikke i dette lange Tidsrum fandt desmere stadig Understøttelse og Erkjendtlighed hos den norske Almue, til hvis Bedste dette Selskab virker. Naar man ser, at den ene Bibelforening gik ind efter den anden, om end vistnok ogsaa nye kom til, saa feiler man neppe ved at søge Hovedgrunden dertil i Bestyrelsens Langsomhed i at handle. Naar Folket yder Bidrag til Noget, vil det gjerne strax se, hvad der kommer ud deraf. Naar man skulde vente 4 a 6 Aar paa Aarsberetningerne, saa kan det ikke findes saa urimeligt at Interessen sløvedes hos Mange. Mange Medlemmer udmeldte sig med den Erklæring, at de igjen vilde indtræde, naar Selskabet udgav hele Bibelen.

Idet vi ikke kunde holde tilbage disse Bemærkninger, maa vi være ligesaa villige til at paaskjønne, hvad disse ellers saa høit fortjente Mænd havde gjort for Bibelselskabet. Professor Hersleb var en af dets Stiftere og han har ogsaa, som vi have seet, udarbeidet den gode Oversættelse af det Nye Testamente, som nu er almindelig hos os. Vi maa hellerikke glemme, at disse Mænds Tid var formeget optaget af deres Embedsforretninger. – I det første Tidsrum var Interessen for Selskabet mindst i Christianssands og Tromsø Stifter. Mange nidkjære Præster omkring i Landet lykkedes det at faa stiftet Bibelforeninger eller Underafdelinger under Bibelselskabet. Men disse gik ofte tilbage eller opløstes ved disse Præsters Fraflyttelse eller Død. Af Præster og Andre, som have virket med Nidkjærhed for Bibelselskabet i Tidsrummet før 1840, kunne fortrinlig mærkes, foruden ovennævnte Stiftsprovst Munch (i Gjerpen), Broderen Biskop Munch (i Christiansand), Pastor Bjørnstad og Pastor Jespersen (i Drammen), Pastor Steen i (Carlsø), Beylegaard (i Nannestad), Widerøe (i Frosten), Suhrland og senere Sandberg (i Selbo), Arentz (i Skogn), Parelius (i Hevne), Kaurin (i Throndhjem og i Børsen), Dahl (i nordre Odalen og siden i Grue) og Faye (i Holt).

Efter 1840 indtraadte efterhaanden lidt mere Liv i Bibelselskabet. Den paatænkte Oversættelse af det Gamle Testamente paabegyndtes i 1842, Aarsberetningerne udgaves mere regelmæssigt, og Selskabet vandt især fra 1850 af efterhaanden mere og mere Interesse omkring i Landet. En Mand i Rygge Præstegjeld, Hans J. Røer, havde ved sin Død i 1841 testamenteret 40 Spd. til Bibelselskabet. Den Fremgang, Bibelselskabets Sag har havt siden omkring 1850, har vel nærmest sin Grund i den Livsrørelse, der er bleven mere og mere kjendelig i den norske Kirke.

I 1856 havde Selskabet over 4000 Medlemmer. Af disse var i Christiania Stift omtrent 1250 i omtrent 30 Foreninger; i Bergens Stift 150 i 5 Foreninger; i Christianssands Stift 1300 i 36 Foreninger; i Throndhjems Stift 370 i 8 Foreninger og i Tromsø Stift 1080 i 15 Foreninger. Af Medlemmer, som havde ydet Bidrag engang for Alle mindst 10 Spd., fandtes 27. Hvorvidt Selskabet har gaaet fremad siden, kan man ikke se af Aarsberetningerne, da de ikke give tilstrækkelige Oplysninger derom. Man ser, at Interessen for Selskabet er aftaget meget i Bergens og Throndhjems Stifter, men tiltaget saa meget mere i de øvrige Stifter, især i Christianssands og Tromsø Stifter. Men man kan ikke deraf slutte sig til, at Interessen for og Søgningen efter Bibelen derfor er mindre i Bergens og Throndhjems Stifter, end i de andre, saa længe man ikke kjender det engelske Bibelselskabs Virksomhed til samme Tid paa de samme Steder. Og Medlemmernes Antal i et Stift staar ikke i noget Forhold til de der udbredte Bibler. Det norske Bibelselskab har i Aaret, endende den 30te Juni 1862, udbredt i hele Landet 2050 Bibler og 4724 Nye Testamenter, tilsammen 6774. I samme Aar har det engelske Bibelselskab udbredt her i Landet over 18,000 Bibler og Nye Testamenter. De 1050 Bibler og 4714 Nye Testamenter som det norske Bibelselskab i dette Aar har uddeelt i Norge, vare fordelte saaledes paa Stifterne:

Christiania Stift 744 Bibler 1692 Nye Testamenter.
Christiansands 311 447
Bergens 558 742
Throndhjems 187 5595
Tromsø 250 1248

Siden dets Stiftelse indtil i 1862 har det norske Bibelselskab udbredt omtrent 122,000 Exemplarer Bibler, Nye Testamenter eller Dele af Bibelen. Fra 1832 til 1862 har det engelske Bibelselskab udbredt over 240,000 Bibler og Nye Testamenter i Norge. I de sidste Aar har Stavanger Bibelforening, der virker uafhængig af Bibel-Selskabet, og forsynes med Bibler især fra det engelske Selskab, ved et Par Kolportører udbredt en Mængde Bibler og Nye Testamenter i Tromsø Stift. I 1860 og 1861 beløb dette Antal sig til 702 Bibler og 1699 Nye Testamenter.

Det norske Bibelselskabs aarlige Indtægter har i de sidste Aar været omtrent 3000 Spd., der hovedsagelig indkommer ved Salg af Bibler og Nye Testamenter. Dets Fond har været henimod 20,000 Spd.

Det er isandhed glædeligt at se, hvorledes den hellige Skrift ved Bibelselskabernes forenede Bestræbelser er bleven udbredt saavel i vort Land, som i andre Lande. Om end ikke det norske Bibelselskab enten ved sin Stiftelse eller senere har fundet al den Deltagelse som ønskeligt kunde være, saa maa vi dog være glade over, at det alligevel har vundet saa megen Interesse, som det har vundet, og at det har udrettet ikke Lidet, naar man ser hen til vore smaa Forholde. Ser man dog hen til, at det engelske Bibelselskab ikke blot af og til har ydet det norske Bibelselskab Understøttelse, i de første Tider med større Pengebidrag, senere ved oftere at overlade det Bibler og Nye Testamenter til nedsat Pris, men at det derhos har virket ved Siden af det her i Landet og udrettet mere end det Dobbelte af, hvad dette har gjort, saa kunne og bør vi ikke Andet end ønske, at det norske Bibelselskab maatte vinde mere og mere Interesse og Deltagelse, saa at det efterhaanden maatte gjøre det fremmede Bibelselskabs Virksomhed mindre nødvendig om ikke overflødig. Det er vel nok at kunne modtage Gaver og Understøttelse fra Fremmede; men det bør dog ikke vedvare i det Uendelige. Med al taknemmelig Anerkjendelse af det engelske Bibelselskabs Rundhaandethed og Opofrelse for vort Land, burde det dog være af Vigtighed, at vi nu i Henseende til Bibelsagen kunde hjælpe os selv uden fremdeles at tiltrænge fremmed Hjælp. Bibelselskabernes Bestræbelser for at bringe det dertil, at enhver Familie, ja om muligt, ethvert Menneske, som kan læse, burde være i Besiddelse af den hellige Skrift, er langt fra endnu naaet til sit Maal i Norge, uagtet de mangfoldige Tusinder, som begge Selskaber i de sidste Aar have udbredt. Efter en Meddelelse fra Biskop von der Lippe i Christiansand sees det, at der for 11 Aar siden, ifølge Meddelelse fra Præsterne, gaves 13,055 Bibler og 20,998 Nye Testamenter i Christiansands Stift, men at Tallet i 1861 var forøget til 24,211 Bibler og 43,578 Nye Testamenter. Ved denne Tilvext maa det antages, at der ikke nu er saa mange Familier uden de hellige Skrifter som der blev opgivet ved den første af disse to Tællinger, nemlig 9422. Dog bemærkedes der, at Tallene nok maa ansættes noget større, eftersom der ikke var komne Indberetninger til Biskoppen fra alle Præster[1]. Vi mangle lignende Opgaver fra de andre Stifter.

Der er mange Præster, som have arbeidet meget for Bibelens Udbredelse i sine Menigheder. Men Mange af dem have dog alene forsynet sig med Bibler fra det engelske Bibelselskab. Det er vel godt, at Menighederne faa Biblerne til billig Pris eller som Gave, hvor det saa er fra. Men man maa dog ønske, at vore Præster helst vilde holde sig til vort eget Bibelselskab og understøtte det i dets Bestræbelser. Det norske Bibelselskabs første Udgave af det Nye Testamente solgtes for 3 ₻ Exemplaret. Senere solgtes det Nye Testamente for 60 ß. Nu sælges det for 30 ß. Men det engelske Bibelselskab sælger sine Nye Testamenter for 24 ß. Naar man ser hen til, hvor overordentlig billigt det norske Bibelselskab med sine smaa Midler leverer det Nye Testamente, saa burde ikke Folk, der ikke regne sig til de fattigere Folkeklasser, se nogen Mon i at spare 6 ß ved at kjøbe det Nye Testamente af det mægtige engelske Bibelselskab. Det maa nemlig erindres at ogsaa dettes Midler ere indkomne ved frivillige Bidrag og det ingenlunde altid fra rige Folk. Begge Selskaber sælge efter Omstændighederne til nedsat Pris eller uddele gratis til Fattige.

Idet vi slutte disse Ord, maa vi saaledes ønske, at det norske Bibelselskabs Sag maatte finde endnu større Deeltagelse hos vore Præster og Menigheder, end den har fundet hidindtil. For dem, som ikke kjende Selskabets Love, tilføies, at Enhver, som bidrager enten mindst 10 Spd. engang for Alle, eller mindst 24 6 aarlig, kan være Medlem af Selskabet. Ethvert Sogns Medlemmer kunne danne en Bibel-Forening, og denne kan fordre af Selskabet til gratis Uddeling i Sognet saa mange Bibler og Nye Testamenter, som der kunde kjøbes for de Bidrag, som ydes fra Sognet. Der findes nu paa mangfoldige Steder Bibelforeninger, som staa under Selskabet, og det var ønskeligt, at Saadanne maatte blive mere og mere almindelige. Man bruger paa flere Steder, hvor der er saadanne Bibelforeninger, at forære enhver Konfirmand eller ethvert Brudepar en Bibel eller et Nye Testament, og det er en vakker Skik. Der kan ikke være nogen mere passende Anledning, og ingen bedre Gave end Guds Ord kan gives unge Mennesker til deres Ledsagelse gjennem Livet.

Medens man saaledes maa ønske vort Bibelselskab al god Fremgang, og at Gud fremdeles vil lægge sin Velsignelse til dets Gjerning, som han i rigeligt Maal har gjort, maa vi dog aldrig glemme, at det ikke er os nok, at Bibelselskaberne hjælpe os til at komme i Besiddelse af Bibelen paa en letvindt Maade. Skal den blive os til Velsignelse, saa maa vi annamme den som Guds Ord med al Redebonhed (Ap. G. 17, 11) og Sagtmodighed (Jak. 1, 21) og gjemme Ordet i vore Hjerter (Ps. 119, 11).





Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Ved Slutningen af 1862 var der i dette Stift 25,411 Bibler og 47,479 Nytestamenter. I 1855 var Folkemængden i Stiftet 243,491. (Tilføiet under Trykningen).