Ivar Dapi
Kong Sverrer havde en Foged, som hedte Ivar Dapi. Denne havde oppe i Fylkisbygden (nu Hafslo i Sogn) faaet Øie paa en deilig Qvinde, i hvilken han forelskede sig; men Qvinden var selv ærlig og en ærlig Bondes Hustru. Ivar agtede ei derpaa. Dreven af sin Begjerlighed drog han til Bondens Gaard, hvor hans Anseelse letteligen aabnede ham Døren. Her misbrugte han Gjestfriheden og vilde bruge Vold mod Konen; men just som han tog hende i sin Favn, kom Manden til og slog ham paa Stedet ihjel med sin Hammer. Denne Hammer opbevares endnu som en Sjeldenhed i Hafslo. I Nærheden ligger Gildreskreden, en steil og smal Klev, imellem et brat Fjeld og en rivende Elv. Her blev en stor Deel af de Mænd, som Kong Sverrer siden sendte derhen for at hevne sin Fogeds Drab, efter Sagnet knust af de forsamlede Bønder, der havde forskandset sig paa det Sted, som endnu kaldes Borgarbjerget. I en Kjelder blev der for ikke lang Tid siden fundet 300 Pile, som maaskee ere fra denne Opstand.
Anm. Budstikken 5, 418. Sammenligne vi dette Sagn med Historiens Vidnesbyrd finde vi, at Kong Sverrer virkelig havde en Befalingsmand Ivar Dape eller Dafve, som blev dræbt i Kaupanger; men som Aarsag til dette Drab anføres det, at Bønderne ei alene negtede at skaffe Julekost, men endog i Forening med Bymændene i Kaupanger overfaldt og dræbte Sverrers Folk, uagtet Ivar begjerte Fred og tilbød sig at drage bort med sine Mænd. At en eller anden Voldsgjerning, som den Sagnet fortæller, har opflammet Folkets Vrede, er muligt. Vist er det derimod, at Kong Sverrer siden stævnede Bønderne til at møde i Qvamsø paa Nordsiden af Sognefjorden og der paalagde dem 15 Mark Guld i Bøder. Da Straffen tyktes Bønderne for haard, og de afsloge at betale, sendte Sverrer 6 Skibe ind ad Fjorden med Befaling at gjøre Ild i Bymændenes Badstuer og brænde Bøndernes Gaarde. Da alle Indbyggerne vare flygtede med deres beste Eiendom tilfjelds, fandt Birkebeinerne kun de tomme Huse, af hvilke de brændte i Alt 100. Dette skede nogle Dage før Slaget ved Fimereid 15de Juni 1181. (Falsen N. H. 3, 84 og Sverrers Saga. Kraft 4, 828).