Ridder Audun paa Aalhus
Omtrent 400 Skridt fra Jølster Prestegaard viser man nogle Spor af en gammel Borg, som Almuen kalder Aalhus. Her boede i fordums Dage en Ridder ved Navn Audun, der laa i jevnlig Strid med en Herse i Naustadal i Førde Prestegjeld, da Ridder Audun paa en utilbørlig Maade vilde udvide sin Magt. Saadant led ikke Kongen og lod ham kalde til Bergen. Audun, som anede Ulykke, nedgrov sine Skatte i Hegrenesaasen og sænkede sit store Sølvbord i Jølstervandet ved Skjersurden. Derpaa reiste han ledsaget af sin Vaabendrager, der forstod sig paa Fugleskrig. Dette vidste Audun. Etsteds underveis, medens de hvilede, satte en Ravn sig ned i Nærheden af dem, og gav sig til at skrige jammerligen. „Skjønner du hvad Ravnen siger?“ spurgte Audun. „Jeg skjønner det fuldt vel,“ svarede Vaabendrageren, den siger: „Du drager bort, men kommer aldrig meer tilbage.“ „Det skal du have løiet,“ tog Audun til Orde, spændte sin Bue og skjød Vaabendrageren ihjel. Audun drog derpaa ene til Bergen, hvor han maatte lade sit Liv.
Anm. Budstikken 5, 578. Ravneskrig varslede efter den oldnordiske Tro Ulykke og Drab. „Fornmanna Søgur III. 147. Paa Heggernes (Hegranes) sees nogle ubetydelige Levninger af en gammel Steenbygning 30 Alen lang og 24 Alen bred, der synes at have været omgivet af Grave, og menes at være den af Historien bekjendte 1302 henrettede Magnat Audun Hugleiksson Hestakorns Bopæl.“ Kraft 4, 869. Om disse ærværdige Levningers Skjebne, see Urda 2, 23, hvor et Kart over Egnen findes. Her fortælles ogsaa, at efter Sagnet er Hoveddøren i Aalhus Kirke tagen fra Aalhus Slot og at en Grav ved Slottet endnu kaldes Auduns Fiskedam. Denne Audun Hugleikson, der hørte til sin Tids mægtigste og mest anseede Høvdinger, spillede under Magnus Lagabæters og Sønners Regjering en vigtig Rolle, (see Antiq. Annaler 1, 86–107) og omtales som Kongens hemmelige Raad, hans Cantsler, ja skal endog 1286 have modtaget Jarlsværdigheden. Under Eirik Prestehader brugtes han meget ved de skotske Underhandlinger og bragte 1293 et Ægteskab istand mellem Kong Eirik og Robert Bruces Søster Isabella. 1295 sendtes han til Frankrig og kaldes e Creditivet Dominus de Hegrancs, carus consangvineus & Secretarius noster,“ for at slutte en Alliance med Philip den 4de. Ved samme Leilighed blev der foreslaaet et Ægteskab mellem Hertug Hakon, Eiriks Broder, og Frøken Isabella af Joigny, en Paarørende af den franske Dronning. Da Historien ei omtaler, hvorfor nette Ægteskab blev ufuldbyrdet, har den lærde Werlauf bragt hendes Skjebne i Forbindelse med en mærkelig Gravsteen, der fandtes i Fjære Kirke ved Grimstad, og med Auduns pludselige Fald. I Fjære Sogn er det nemlig et almindeligt Sagn, at i gamle Dage strandede tæt ved Hæsnes, i en liden Bugt, som den Dag i Dag heder Drotningvika, eller, som den og at Nogle kaldes, Prindsesseviken, en Dronning eller Prindsesse, der enten døde underveis, eller omkom ved Skibbrudet, og blev jordet i Fjære Kirke, hvor der længe fandtes end Marmorsteen[1] til hendes Minde. Denne Steen blev imidlertid efter et andet Sagn ei strax sat over hende, men blev siden bragt fra Udlandet af et Skib til Bjelkestranden i Kilsviken, hvor Fanden imidlertid fik Fingre paa den, saa at den reent forsvandt og siden bekymrede sig Ingen om den, da den var bestemt til en Prindsesse, som var at en vrang Tro. For nogle Decennier siden kom der imidlertid til Sognet en Prest ved Navn Pharo, hvem Oldtiden interesserede. Da Sagnet kom ham for Øre, anstillede han nøiagtige Undersøgelser, og fandt virkelig paa Gaarden Møi Stenen, vel vedligeholdt, da Indskriften var vendt nedad. Han lod Stenen sætte i Fjære Kirke, i hvis Kjelder Bønderne endnu paastaae, at Prindsessens Lig findes. Den lærde Arents Beretning, „at Traditionen her fortæller,“ at hun paa Reisen omkom i Skibbrud efter at have sødt en Datter, for hvis Tilværelse Gesandten, som havde hentet hende, Audun Hestakorn, fik Skylden, har jeg ei hørt bekræfte, uagtet jeg har været paa Stedet og undersøgt denne Sag. Auduns pludselige Fald samme Aar, som Eirik Prestehader døde, hans treaarige Fangenskab og tragiske Død 1302, da han blev hængt eller brændt paa Nordnes ved Bergen, og Sagnet om Drotningvika i Forening med Historien om Eirik Prestehaders foregivne Datter Margreta, som samme Tid blev brændt, og hvis Parti Audun menes at have taget, (Suhm 11, 428) give rigt Stof til Gisninger, der fortjente at løses i en historisk Roman, hvortil Tidsalderen og Forholdene saa særdeles egne sig.
Et mærkeligt Bidrag til at oplyse Auduns Historie strides i en gammel Beretning om Oldsager i Bergens Stist 1626 saa lydende: I Sundfjord paa Jylster, tvert for Prestegaarden paa Gaarden Hegernes findes en Steenbro og nogle Steenhobe, eller Rudera paa en øde Plads, hvor tilforn en mægtig Kjæmpe, Evind Hestekorn (faa kaldet fordi han var den første, som i Norge gav Heste Korn at æde) Norges Riges Kantsler, havde sit Slot. Denne Evind skal være bleven rettet paa Nordnes ved Bergen, fordi han voldtog Kongen af Norges Gemalinde, som han skulde føre fra Engelland til Norge.“ (Saml. til den danske Hist. 2, 3, 43). Den i Sagnet nævnte Ridder i Nøstedal har maaskee været Ridder Eilif i Naustdal, der i gamle Dokumenter nævnes 1308 og 1319, og som maaskee var en Søn eller Frænde af Eilifr, en mægtig Ridder og Baron, der boede i Naustdal og blev myrdet 1277. (Saml. til det Norske Folks Sprog og Historie 134).
- ↑ Paa denne Steen, der nu findes i Christiania Museum, er afbildet et kronet Fruentimmer med et Skjold, hvori sees en staaende Løve uden Hellebard og rundt om følgende Indskrift Hic Ysmac Nata Recubet de Ple (ɔ: prole) Beata, Regis Norvegie Principis. Et D (ucis): Her hviler Norges Konges Fyrste og Hertugs salige (?) Afdøde, født af Slægten Ysmak. Andre læse:
Hic usmac nata recubet de prole beata regis norvegiæ principis et daciæ.