Kansler-Embedets Ledighed 1542–1547

KANSLER-EMBEDETS LEDIGHED
1542–1547.
AF
DR. YNGVAR NIELSEN.

Det er velbekjendt, at den danske Adelsmand Morten Krabbe, som var Norges Riges Kansler og med dette høie Rigsembede forenede Værdigheden som Provst ved Mariakirken i Oslo, døde i 1542, og at der saa foreløbig ikke udnævntes nogen Efterfølger. Embedet henstod da ledigt indtil 1547, i hvilket Aar en anden dansk Adelsmand, Peder Huitfeldt, blev Norges Riges Kansler og forlenedes med det Jordegods, som henlaa til Mariakirken. At der i Mellemtiden ingen Kansler var udnævnt, har været anseet som en sikker Kjendsgjerning. I sin Udgave af Nils Stubs Optegnelsesbøger (1895) har imidlertid H. J. Huitfeldt-Kaas omtalt en Mand, hvem han kalder Kansleren Nils Henrikssøn, og som døde 1546. Denne Meddelelse er anført uden Kildehenvisninger og uden nærmere Begrundelse, uagtet den strider mod alt, som tidligere havde været lært angaaende Embedet som norsk Rigskansler, den øverste Tilsynsmand med hele Norges Retsvæsen.

Da jeg skulde udarbeide den (fjerde) Del af den nye Norges Historie, som nu udkommer, ansaa jeg det nødvendigt at undersøge Tilfældet, hvorvidt det virkelig skulde forholde sig saaledes, at der i de Aar ( 1542–1547), som ellers har været regnet for den kanslerløse Tid, dog skulde have været en fungerende Kansler og det ovenikjøbet en Kansler, i hvem det efter Navnet laa nærmest at se en uadelig (uædel, ufri) Mand. Det var mig paafaldende at finde dette hos en Forfatter, hvis Specialfag netop skulde være den norske og den danske Adelshistorie.

Jeg skred derfor til en Undersøgelse, hvis Resultat jeg her skal meddele.

I Norske Rigsregistranter, I, S. 66, nævnes, at Nils Henrikssøn, Slotsskriver paa Akershus fik Brev paa Provstiet i Mariakirken i Oslo. Brevet er dateret 22 Mai 1543. Smstds. S. 89 findes et Brev af 3 Januar 1547, der nævner Nils Skrivers Arvinger, og som tillige viser, at han kun betragtedes som Slotsskriver. Alligevel har denne Nils Skriver i et Landsvistbrev af 8 Januar 1544 (Diplomatarium Norvegicum, II, No. 1141 og Norges Historie, IV, 1, S. 69) tillagt sig selv Titelen: Provst i Oslo og Norges Riges Kansler. I et Brev af 5 Januar 1545 (Dipl. Norv. VIII, No. 779) kalder han sig: Provst til Marie Kirke udi Oslo. Af et Brev fra Hr. Eske Bilde af 23 Juni 1546 sees, at Peder Hanssøn Litle da havde indberettet til denne, at Nils Skriver, »som havde Provsteriet i Oslo«, da var død. Der androges derfor nu om, at »Riget« igjen maatte »besørges med en god, vis og forstandig Mand til en Kansler« (Dipl. Norv., XIII, No. 682). Peder Hanssøn lod til samme Tid Raadmand i Oslo, Nils Stub udfærdige Landsvistbreve; i et saadant af 29 Juni 1546 (Dipl. Norv., VIII, No. 787) siger han, at han indsegler paa Peder Hanssøns Befaling.

I de første Dage af Januar 1547 fik Norge som foran nævnt atter en Kansler i Peder Huitfeldt (Norske Rigsregistranter, I, S. 90), som tillige fik Norges Krones Provsti udi Mariekirken i Oslo (smstds. og Dipl. Norv., XV, No. 567). Nils Skriver nævnes derved som den, der havde havt Provstiet i Værge og Forlening.

Af disse Aktstykker kan intet Bevis udledes for, at Slotsskriveren paa Akershus har været udnævnt til Kansler. Antagelig er det Befalingsmanden paa Akershus, hvem det har paaligget, i Kansler-Embedets Ledighed, at besørge Udstedelsen af Landsvistbreve, og han har da overladt Slotsskriveren at ordne dermed, idet denne som Løn har faaet Forleningen med Mariakirkens Provsti og dets Jordegods. Dette kan have været tænkt som en blivende Ordning, hvorved enten den enkelte eller samtlige Lensherrer skulde udøve Kanslerens Myndighed med at udstede Kongsdag og Landsvist. Nils Henrikssøns Anvendelse af Kanslernavnet er da noget, han har gjort paa egen Haand, i Henhold til de gamle Formler for saadanne Breve. Men dette kan ikke berettige til nu at give ham samme Titel, ligesaa lidt som Nils Stub. Af andre er han i Samtiden ikke kaldt saa. Naar Huitfeldt-Kaas har anvendt Kanslertitelen, da er dette antagelig skeet i Henhold til C. C. A. Lange, som har brugt den om Nils Henrikssøn i Dipl. Norv., II, S. 848. Hr. Eske Bildes Brev kunde opfattes, som om Slotsskriveren havde været Kansler. Men det vilde ikke passe ind i de andre Breve. Hvad Peder Hanssøn og han har foreslaaet, kan derfor vanskelig tænkes anderledes end, at de har ønsket et Ophør med den midlertidige Ordning for atter at faa en Norges Riges Kansler som før i Tiden. Hverken Peder Hanssøn eller Hr. Eske kan have anseet det passende at have en Slotsskriver som Rigskansler.



Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.