Kløften
Tungt trak det op; en regnsky brast,
og kløften blev en elv i hast.
Og alt som uvejrs-flommen steg,
den bobled, bruste, sang og skreg.
Det trak forbi; det lufted væk,
og elven skrumped ind til bæk.
Der hvisled dråbers regnbu-støv;
der rasled perler over løv.
En vakker hundedag — som før
lå kløftens grusbund ganske tør.
Men klangen blevder hvisled støv,
der knirked kvas, der rasled løv.
Det minded fjernt om kildevæld.
Jeg selv har sværmet der en kveld.