Wikikilden

Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Landværnsbolk

< Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604
Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604
Utgitt av Frederik Hallager og Frederik Brandt, Carl C. Werner & Komp.s Bogtrykkeri,  (s. 24-39).
Vdfare, eller Landværne Balchen.[1]
Om vdnæffn, oc skibs redning,
cap. I.[2]

Norgis1 konning skal raade, oc biude offuer hans vndersaatte effter lowen: oc biude dem i leding oc vdfærd, naar behoff giøris.[3] Icke maa vndersaatte sønne konningen leding, men ere plictige met hannem rigens fiender at affuerge. Oc maa hand vdbiude halff almuen, oc flere om behoff giøris. Icke maa konningens ombudsmand vdbiude almuen, naar hand vil, oc forloffue dem igien for gaffuer skyld, vden feide er forhaanden, oc hand haffuer konningens breff oc befalning der paa: Giør hand det, da bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck, for huer mand hand tog pendinge aff, oc giffue huer sine vdlagde pendinge igien, hand afftog.

Ingen almindelig told skal konningen eller hans ombudsmand almuen paalegge, huercken gaffuer, giestebud, heste foring eller vedhug, naar leding giøris: vndtagen skiudsferd, oc anden lydighed, som lowen vduiser.

Bliffuer landværn skib, eller skibshus, i herrit, eller skibs redskab gamilt, saa de behøffuis at forbedris, eller giøris aff ny: da skal konningen vdi den lands ort, lade vdbiude, saa megit hannem tyckis der til behøffuer, effter bestemends raad. Oc det skal konningens ombudsmand, laugmanden, oc en skellige bonde sammesteds opbære, oc haffue opsiun, at det icke foruendis til anden brug. Skal oc konningens ombudsmand som der haffuer befalning, met dennem forordne huis der til behøffuis, for billig kiøb. Oc skal ombudsmanden[4] haffue for sin vmag, huer tolff maanit ti marck sølff, oc huer de andre fem marck sølff. Thi de skulle vere plictig, huer laugting at giøre regenskab, for huis de opbaarit, oc vdgiffuit haffuer.

Om skibs bygning, oc dets behör,
cap. II.[5]

Vorder2 skib for gammil, saa det icke lenger kand brugis: da skal effter konningens raad byggis andit igien, som bønderne skal bekoste. Det maa de opsette huor det siunis best vere beleiligt, dog saa, at de icke giøre skade paa ager eller eng. End giøris der paa skade, da skal bønderne det bøde met pendinge, effter gode mends vurdering. Paa konningens jord (om den er til) skal skib opsettis. Vdi konningens oc huer mands skow, skal tømmer huggis til jaffnide til landværne skib. Thi icke skal en mands skow allene ødis. Tømmermend skal tilnæffnis, alle de som ere inden fierdins fylcke, oc videre, om behoff giøris. Oc skal dem giffuis slig løn for deris arbed, som billigt oc ret er. Huer staffne tømmermand, som tilsagd er, oc icke kommer, bøde en marck sølff: oc huer fyldings tømmermand, en halff marck sølff. Naar køllen er sætt paa banckestockcn, vndløber da nogen fra sit arbed, er det staffne tømmermand, bøde til konningen, otte ørtuger oc tretten marck sølff: huer fyldings tømmermand, fem marck sølff. Naar skibet er ferdig giort oc bradit, da skal det settis i skibshus, om det er til: Er det icke til, da skal det byggis, oc huggis tømmer i huer mands skowe, som til skibs behoff. Segel, ancker, baad, redskab skal met konningens raad tilskaffis, huilcket bønderne skulle betale, saa skibet bliffuer fuldferdig.

Om feide kommer paa rigit,
cap. III.[6]

Kommer3 feide paa rigit, da maa konningen vdbiude all almuen til landhielp, eller til skibs, met vaaben oc kost, eller saa mange hannem, met beste mends raad siunis behoff giøris. End kommer krigshær, eller nogen oprør begyndis i landit: da skal den sligt i sandhed fornemmer, opskiere budsticke, oc lade det fare landit igiennem: oc de bud skal fare ret almindelige veye, i det mindste met tre myndige mend. Til søes skal de fare met baade,[7] almindelige leid frem, nat oc dag. Tre budfærd skal alle vegne opskieris i bygden, fra almindelige veye, oc ind i fiordene. oc vd paa øerne. Oc skal huer bære til anden met vidne. Budsticken giør huer mand, den tilkommer steffne, dem til skibs skulle fare, at møde ved søen: oc dem til landværn skulle, at skulle forsamlis paa landit. Oc da skal fare baade bonde oc dreng:[8] Huem som da sidder hiemme, da bliffuer hand fredløs. Oc skal huer bonde holde sig selff, oc sit folck kost.[9]

Forsømmer nogen at frembære budsticken, naar feide er, eller oc icke fremkommer, naar hand er tilsagd, vere fredløsz. Oc haffue forbrut alt det hand haffuer, vden hand haffuer slig forfald, som dommeren[10] kand kiende lowlig er.

Mistroer konningen nogen, for at hand icke vil værge hans land: da skal den sette konningen giszel, at skulle vere huld oc tro. Giør hand det, da skal hans giszel hannem løsz giffuis igien. End befindis hand i vtroskab: vere hans giszel i konningens naade oc vnaade, oc suare derfor effter lowen.

Om vædvarder at holde,
cap. IV.[11]

Er4 der feide formodendis paa rigit, da skal [vædvarder oc vardehusze ferdig giøris.[12] Ombudsmand skal lade bønderne til sige vædvarder ferdig at giøre, paa de steder de aff gammel tid verit haffuer. De bønder som boer i den fierding næst hos vædvarder, skulle varder oc vardehusze[13] bygge, met tag paa, oc fire dørre paa huert husz. Huem som tilsigis at bygge vædvarder, oc det forsømmer: bøde konningen to[14] marck sølff. Ombudsmand skal steffne ting, oc tilsige bønderne at holde vagt.

Tre frelse oc fuldmyndige, inden lands føde mend, der øyenen, ørren oc fødderne, ere helbrede paa, skal vagt holde: oc vere paa varden, naar dem tilsigis: Huem det forsømmer, bøde konningen to[14] marck sølff. Middags tide skal mand paa varden gange, oc sidde der til anden middag, oc icke før affgange, vden den ene ganger de andris erinde. Soffue de mend paa varden vagt holde skulle, oc brende vædvarden sønden eller norden forre: Da haffue forbrut deris boeslod.[15]

Vardemendene skulle brende vardevidden, naar de see tre orlogs skib eller flere komme.[16]End tuiffler de om det er orlogs skib: da kalde til sig de neste oc forstandigste mend, oc spørge dem til raads, om de skulle varden brende eller icke.

Kommer fiender øster fra, oc de som den østerste vædvarde vocte, icke brender vædvarden, haffue forbrut deris boeslod.[17] Lige oc de som paa den varde vocte, der nest hos ere.

De som den nordeste varde, oc den der nest hos er, vocte, tabe oc deris boeslod,[17] om fienderne komme der fra, oc de icke brender vardevidden. Men huer de andre det forsømmer, bøde konningen to[18] marck sølff. Konningens ombudsmand skal tilskicke skellige mend, som huer dag skal randsage vagten, oc bestille at altingist der met gaar ret til. Forsømmer de det, oc der kommer skade aff: bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck sølff.
Om mand bær sande feide tiender,
cap. V.[19]

Kommer5 fredløs mand i rigit, oc bær sande feide tiender, som indbyggerne icke før viste: da beholde hand sin fred: endog hand tilforne haffde giort nidingsværck. Men bær nogen frelszmand wsande feide bud: da vere hand fredløs.[20] End bær hand sande bud, da haffue aff konningen tre marck sølff, oc aff huer fylcke en marck sølff.[21]

Om ledings gierd, oc detz jæffning,
cap. VI.[22]

Hver6 mand skal leding giøre til jaffnit. Naar leding er paalagt, da skal huer mand betale sin leding, som hand haffuer jord eller løszøre til.[23] Den paa jorden boer, hand skal giøre leding aff sin affuel oc løszøre, ihuem jorden tilhører.

Konningens ombudsmand bør at jæffne imellem den som brøst holden er, oc de andre i hans skibrede.

Huilcken som icke [betaler sin leding til rette tid:[24] bøde konningen ledings fald, sex øre sølff.[25] Vil nogen kræffue jæffnit i andre ottinge, fierdinge, eller fylcke, end hand i boer: da skal det skee til tinge, [met ombudsmands oc andre skellige mends raad.[26]

Vil da nogen slig leding icke vdgiffue: da bøde slig ledingsfald, som før er sagd. Løber nogen fra it sted, oc[27] til en anden, oc vil ingensteds leding betale: da skal hand dog vdlegge huis hannem paaleggis, oc bøde sex øre sølff til konningen.

[Huem leding er paalagd, oc icke betaler i tre aar:[28] vdgiffue huis hannem er paalagd, oc bøde konningen fem marck sølff.

Huorledis leding skal giöris,
cap. VII.[29]
Hvem7 som eyer husz i kiøbsted, oc boer paa bygden, oc er vndertiden her, oc vndertiden der: hand skal giøre leding i herrittit, der som hand boer, effter hans jords storhed, lige som andre bønder. Men i kiøbsteden skal hand giøre leding [aff huis husze, oc brug hand der haffuer,[30] Holder hand affuel paa to gaarde, huer i sin skibrede, giøre leding aff huer, der som hand ligger, effter som huer er god til effter jæffnit. Farer nogen som er fød i kjøbsted,[31] imellem kiøbsted oc herrit, oc bruger sin kiøbmandskab, oc ingen visse bopæl haffuer, oc er i herrittit om julen, oc [bruger ellers sin handel[32] i kiøbsteden vinteren igiemmel: hand skal giøre sin leding i kiøbsteden, aff sin kiøbmandskab. Men er hand fød i herrittit,[33] oc farer i kiøbsteden, oc selger sin vare, oc haffuer ingen visse bopæl, enten i kiøbsted eller herrit: hand skal giøre sin leding i herrittit, aff sin kiøbmandskab hand metfarer. End opgiffuer nogen sin boe i herrittit, oc farer i kiøbsted, [for hand icke vil vere i mandtal met bønderne,[34] oc farer siden vd igien: da giffue sin leding met bønderne. Huem andensteds giffuer sin leding, end der som hand er forlagd: bøde som hand ingen leding haffde vdgiffuit.[35]
Om vdnæffnd til skibs behoff,
cap. VIII.[36]

Konningen8 eller hans ombudsmand skal næffne den, skipper skal vere. Men skipperen skal tilnæffne de som met hannem skal fare. Alle som tilnæffnis, skall vere plictige met at fare, vden de haffue lowlig forfald: da skal næffnis andre i deris sted. Skipperen [oc styrmand[37] skal haffue til løn, naar de kommer hiem igien,[38] for huer maanit, som bønderne skal betale, [effter som de met dennem kand om forligis:[39] vden de haffue andre løn, eller tilleg aff konningen derfor.[40] [Skal huer fare som næffnis, oc icke løsz giffuis[41] vden lowlig forfald. Huem nogen forloffuer for pendinge, bøde imod konningen otte ørtuger oc tretten marck sølff, for huer hand tog pendinge aff. Oc den som pendinge giffuer for forloff, bøde en marck sølff til konningen. Sicter nogen anden derfor, oc icke kand det beuise, da bøde derfor effter lowen.

Om skib at vdsætte, skibs munstring, oc detz fetallie,
cap. IX.[42]

Naar9 skib skal vdsættis, oc skipperen lader tilsige saa mange der til behoff giøris: da skal huer som icke kommer vden lowlig forfald, bøde konningen to marck[43] sølff: oc flytte dog skibit i haffne, oc foruare det, til det bliffuer anlagt.[44] Skal hand oc legge de mend, til er næffnd, visse dag for, at komme til skibs: oc da skal holdis munstring, oc beseis deris vaaben, oc klæder, som metfare skulle. Fattis da nogen vaaben, da skal de met skipperens raad, tagis, huor de beleiligste ere at bekomme. Oc huer foruare sin vaaben effter lowen.[45] Huer bodsmand, oc huer kock, skal haffue [slig løn, som bønderne kand forligis met dem.[46]

Bønderne skal vdgiffue til skibs behoff, tre maanitz fetallie: vdi smør, mad oc miel. Paa huer rode, er til huer tolff mend, huer halff maanit, tre pund biugmel, tre løber smør, tre pund i huer løb. Den fetallie skal skipperen til sig annamme, oc der met holde næffnd mend i tre maaneder effter gammel sedvaane.[47] Huem sligt icke vdlegger, da bøde ledingsfald, [sex øre sølff, huer øre regnit for fire skilling danske.[48] Den fald skal syszlemend vdkræffue, oc haffue der aff to delen, oc skipperen den tredie deel. Vil hand det icke vdsøge, da maa skipperen det søge, oc haffue der aff halffdelen, oc syszelmanden halffdelen.

Om bösser, skud, oc anden skibs rettighed,
cap. X.[49]

Ved10 huer toffte skal ligge en lang bøsse,[50] som de to der paa sidder oc roer, skal forskaffe dem, eller gielde to marck[51] sølff til konningen, oc dog forskaffe sig bøsse.[50] Dertil skal bønderne forskaffe dem [lod oc krud, saa megit behoff giøris,[52] eller bøde til konningen, (om lod oc krud fattis) en marck sølff.[53]

Vil konningen haffue flere folck til skibs: da skal flere skibrede tilhielpe, saa skibsfolck haffuer saa megit kost, som før er sagd.

Farer mand paa andet skib, end hand er tilnæffnd: [da giøre hand begge roerleding, oc bøde derfor to marck sølff.[54]

Skipperen skal haffue tilsiun met kocken, at hand icke forderffuer fetallien: giør hand det, da straffis hand derfor, som ved bør.[55]

Naar skibit løszis aff feste, da skal huer søge sit forordnede sæde, eller bøde en marck sølff.[56]

Huer som fælder eller forsømmer sligt færd, være fredløsz i tre aar:[57] vden hand haffuer slig forfald, som dommeren[58] kand kiende lowlig forfald vere.

Om vaaben huer bör at eye,
cap. XI.[59]

Hver11 odels bonde, eller leilending, som boer paa en fuld redsels gaard: hand skal haffue en lang bøsse, met fyerlaas for, oc nødtørfftig krud oc lod, en teszack, oc en øxe.

Den leilending, som sidder paa en halff redsels gaard: skal haffue en lang bøsse, oc en teszack.

Den som boer paa en tridings gaard: skal haffue en bøsse, oc en øxe.

Den som boer paa en fierdings gaard: skal haffue en hellebare met jernskinner, to alne langs ned at stangen,[60] oc en teszack.

Ødegaards mand skal haffue de første tre aar, effter hand haffuer byggit paa jorden, en hellebare oc en teszack. Men siden effter gaardsens storhed.

Huer huszmand som boer i gaarde hos bonden: skal haffue en hellebare met jernskinner, oc en øxe.

Huer strandsidder, som haffuer god formue, skal haffue en lang bøsse, met sin tilbehøring, oc en teszack.

Den som ringer formaar, skal haffue en hellebare, oc en teszack, eller it spiud, oc en teszack, effter som dennem aff tingmend paaleggis, oc som deris formue er til.

Huer tienist dreng, som tien for fuld løn, skal haffue it spiud, oc en teszack.

Den som tien for halff løn, skal haffue it spiud, oc en hand øxe.

Huem som fattis nogen aff disse værge, bøde konningen en marck sølff[61] for huer hannem fattis, oc forskaffe sig ligeuel samme værge. Oc vere halffrettis mand, indtil han skaffer sig saadanne værge.

Om vaaben ting,
cap. XII.[62]

Vaaben12 ting skal holdis offuer all Norge, dog icke større tilhobe end skibridsting. Oc skulle begyndis kyndermysse, oc haffue ende midfaste tide. Budsticken skal opskieris, naar det ting holdis skal. Oc til det ting skal huer bonde søge [met sit folck, oc værger.[63] Huem icke kommer til det ting, da bøde konningen to marck[64] sølff. oc for huer vaaben hand skulde haffd der, en marck[64] sølff: vden hand er siug, da skal hans tieniste karl bære hans vaaben, eller bøde som sagd er. Er enuirckismand, som ingen tienist karl haffuer, siug: da kalle sin naboer ind paa tingdag, oc lade dem see sine vaaben. Ere de icke alle tilstede, da bøde for huert hannem fattis, som før er sagd.

Selger mand sin vaaben, saa hand ikke haffuer de vaaben, hannem er forlagd: da bøde for huer hannem fattis en marck[64] sølff.

Konningens ombudsmand skal skicke dennem i orden, tre mand tyck. Saa skulle de gaa skickelig, saa at ombudsmand, met andre gode mend kunde see deris vaaben. Gaar de tyckere, saa ombudsmand kand icke skue deris vaaben: da gielde huer det giør konningen en marck sølff for wlydighed. Oc huer der icke haffuer sine vaaben, bøde som før er sagd.

Befindis nogen at haffue laant de vaaben, hand bær til vaabenting: da ere de vaaben forbrut til konningen. Oc hand der laante vaaben, bøde konningen vaabenvide.

[65]Ingen ombudsmand maa forloffue nogen, at vere fri for at holde vaaben oc værge, vden det første aar hand setter sig ned: det andit[66] aar skal hand søgis til vaabenvide. Befindis ombudsmand at tage gaffue for vaaben, at nogen icke holder dennem, miste sit læn.

Om orlogsferd oc strandhug,
cap. XIII.[67]

Hvilcken13 som vndløber fra skiben, meden konningen ligger til landværn: bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck. Vndløber skipperen, da vere han fredløs, oc forræder imod konningen.

Skib skal icke lenger vere vde, end de haffuer [halffmaanitz fetallie inde aff mad, miel oc smør.[68] Det skal de lade dem vide, paa de andre skibe, oc vijse dem at de haffue icke mere kost

Fattis skibsfolck fetallie paa hiemreysen, [da maa de fare til lands, oc begiere aff neste hos boendis bønder fetallie til kiøbs. Da maa hand dennem icke fetallie sønne: dog at de betale huis de aff hannem bekommer, saa som det værd er. Tage de noget quæg fra nogen bonde, vden hans vidskab, oc slacter det:[69] da bøde skipperen otte ørtuger oc tretten marck sølff til konningen: oc huer baadsmand en marck sølff, oc betale dog bonden sit quæg. Aff den bøder tager bonden der quægit miste: saa som hand er mand til, oc konningen det til offuers er.

Mistenckis nogen at haffue anderledis slactet bondens fæ, oc de dølger det: da skal skipperen dølge for saa mange hand vil, met tre mends eed. End vil hand det icke: da skal huer for sig selff suerge selff tredie. Ingen maa gange fra skibitt før det kommer i haffnen: huem det giør, bøde konningen en marck sølff.

Om skib oc detz redskab at foruare,
cap. XIV.[70]

Naar14 skib kommer i haffn, da skal skipperen skicke bud saa vide behoff giøris, at de kunde vere stercke nock at opdrage skib. Huer mand er plictig det bud at bære, huad heller det er i deris skibrede eller vden. Huem saadant bud forsømmer,[71] eller oc bliffuer tilsagd oc icke kommer: bøde konningen en marck[72] sølff. De bøder skal konningens ombudsmand lade vdkreffue, oc haffue der aff de to dele, oc skipperen den tredie deel. Vil icke ombudsmand det vdkreffue: da maa skipperen, oc haffue for sin vmag halffparten, oc ombudsmand halffparten.

End om skib kand icke for folck hielp skyld komme vd eller op:[73] da bøde de som hieme sidder, som før er sagd: oc stande til rette for, om skibit der offuer bliffuer at skade. End om de kommer fem netter før eller effter de ere tilsagde, da forsørge sig huer selff met kost.

End kommer nogen seyermere: da vdlegge de andre deris kost effter antals regning. Tre aff de fornemmiste bønder, som boer nest ved den kircke, som skibit nest hos ligger, skulle foruare [skibs redskab oc[74] segel.

Baadsmendene ere plictige segel oc all redskab til kircken at bære, oc foruare det, saa det icke forderffuis.

Tager nogen segel eller redskab aff kirken vden forloff[75]: da forskaffe det tilstede igien vden skade, oc staa til rette for huis skade der aff kommer, oc bøde konningen[76] otte ørtuger oc tretten marck sølff.

Brender kircken oc seglit met, da skal bønderne flye segel igien: vden nogen brender met vilie.[77] Vdtagis eller ødis den jord, skib pleyer at paasettis, aff storm, elff eller søe: da skal igiensettis skib paa konningens jord, (om den er der i fierdingen beleilig til) Er det icke beleilig: da skal bønderne kiøbe platz der til, for slig værd, som sex skellige mend vurdere.

Om skiudsferd til konningens behoff,
cap. XV.[78]

Alle15 bønder ere plictige at giøre skiudsferd til konningens behoff. Konningens ombudsmand skal der om lade, saa vide budsticken opskiere, som hannem siunis, at konningen icke fattis skiudsferd. Huer bonde som om skiudsferd bliffuer tilsagd, de skulle huer vdgiøre i skiudsferd en hest eller øg, som sadel eller sele tilforne haffuer verit paa. End huem som tilsagd er, oc forsømmer at giøre skiudsferd: bøde konningen [to marck sølff for huer sinde.[79]

[80]Ingen skal bønderne føre, alligeuel de haffue sadel oc tømme met sig, vden de haffue konningens ombudsmands paszbord, at de haffue nødtørftige værff paa konningens eller ombudsmands vegne. Vil oc nogen adelszmand forskicke nogen hans folck vdi hans erinde nogensteds igiennem landit: da skal hand giffue dennem sin paszbord paa en eller to visse personer, som dog er vdi hans tieniste: huilcke effter samme adelszmands formue oc bestilling, met skiudsferd skulle befordris til nødtørfft: dog skal vdi samme hans pasz naffngiffuis samme hans tienere, som met skiudsferd skulle befordris. Findis nogen som vil trwe sig forindskab til, som icke haffuer pasz: da maa de gribis, oc føris til ombudsmanden, oc straffis som ved bør.

Om ransmend oc röffuer effter at söge,
cap. XVI.[81]

Røffuer16 eller ransmend, ere vbodemend oc fredløse, ihuor de findis,[82] effter som sagd er om vbodemaal i mand helge balcken. Røffuis nogen, som icke er sterck nock at søge effter dem som fra hannem røffuit: vil hand tilsige sin naboer, da ere de alle plictige som tilsigis, at fare til hannem, vnder deris boeslods[83] fortabelse, vden de haffue lowlig forfald. Er hannem de hans gods frarøffuit, da ere de plictige at følge hannem saa langt hand vil. Finde de da røffueren: da maa de hans gods igientage, om de end der til skulle bruge od eller eg: oc beholde hand huis hand kiender at vere sit gods. Oc huis offuer er aff røffuerne deris gods, det maa de skiffte dem imellem: vden nogen kiender sig der ved met lowlig vidne. End der som hand kallit dem til hielp, oc røffueren er icke kommen til hans husz: da skiffte sig hans boeslod imellem.

Om mand kiöber met röffuere,
cap. XVII.[84]

Kiøbslar17 nogen met røffuere, som fare igiennem landit, oc nogen kand beujse[85] det som kiøbt er sit gods at vere, oc at vere hannem frastolit: da bør hand at haffue sit gods igien det aatte. Oc den som videndis kiøbte met røffueren, bøde konningen fire[86] marck sølff, [oc vere mand diszverre. Men kiøber hand[87] wuidendis, miste godsit hand kiøbte.[88] Kand eyermanden icke beujse hannem offuer, at haffue kiøbt met røffueren: da skal hand steffne hannem til tinge. oc tingmend da plictig at tildømme hannem sit gods igjen: met mindre den som kiøbte kand værge sig derfor met tre mends eed, at hand icke viste at hand kiøbte met røffueren.

Om landraade mend eller forræderi, oc om skib i herrit byggis,
cap. XVIII.[89]

Sicter18 konningen nogen at vere lands forræder, [oc det bliffuer hannem lowlig offuer beuijst: da vere fredløsz, oc straffis som lowen vduiser.[90]

Bygger mand lang skib i herrittit, oc giffuer icke tilkiende, huor hand vil der met segle: da skal konningens ombudsmand til hannem fare, oc spørge, huor hand vil heden der met. Vil hand da icke sige det: da maa konningens ombudsmand tage[91] borgen aff hannem for otte ørtuger, oc tretten marck sølff. Vil hand icke borgen sette, da skal de hugge fra huer side køllen fem alne lang boer.[92] Vil icke ombudsmand det giøre, da skal bønderne det giøre, oc tage fra hannem seglit, oc spilde hans reise: Giør de det icke, da gielde huer[93] en marck sølff til konningen, for huer toffte, oc for huer styre homle (som kallis det rum, skipper oc styrmand haffuer til deris redskab)[94] tre marck sølff, det heder tofftegold.

  1. ↑ Uagtet denne Bolk i det hele svarer til og er taget af M. L. III, var den dog, som let vil sees, allerede ved sin Udgivelse aldeles antikveret.
  2. ↑ Kilden er i det hele med nogle mindre væsentlige Forandringer M. L. III. 1.
  3. ↑ I Kilden: „Vor lovlige Norges Konge skal raade for Udbud og Forbud og for vore Udfarter, og raade lovlig men ikke ulovlig, Gud til Priis og Ære, sig selv til Gavn og til Tarv.“
  4. ↑ I Kilden „Lagmanden“.
  5. ↑ Kilden er M. L. III. 2, uforandret.
  6. ↑ Kilden er M. L. III. 3.
  7. ↑ M. L. har: með skipi skipaðu = med et udrustet Skib.
  8. ↑ M. L. þegn ok þræll, ɔ: Alle og Enhver, jfr. Rb. 1 Jan. 1307.
  9. ↑ M. L. har: „og dem af sine Folk, som ikke selv kunne skaffe sig Underholdning.“
  10. ↑ M. L. har: „Kongen.“
  11. ↑ Kilden er M. L. III. 4 med enkelte mindre Forandringer, jfr. Chr. V. N. L. 3–17–4.
  12. ↑ [ M. L. „Da skal man skaffe Vite-Vagt“ (vita vørðr, hvilket i Chr. IV. L. overalt er gjengivet ved det urigtige „Vedvarde“). Denne Misforstaaelse har bragt Vildrede i hele Kapitlet, uagtet det ellers i det Væsentlige gjengiver Kildens Mening.
  13. ↑ M. L. „varðhús“.ɔ: Vagthus.
  14. ↑ 14,0 14,1 M. L. i nogle Codd. 1 Mark, andre Mark. Jfr. Rb. 3 Novbr. 1318.
  15. ↑ M. L. har ogsaa her den almindelige Bod for Vagtforsømmelse, 1 () Mark, („varðviti,“ hvoraf vistnok ved Misforstaaelse er kommet det besynderlige Udtryk „Vardevidden“).
  16. ↑ M. L. tilf. „Forsømme de at brænde den, da ere brødige til Vagtforsømmelsesbod (varðviti, 1 () Mark Sølv) til Kongen.“
  17. ↑ 17,0 17,1 M. L. 8 Ørtuger og 13 Mark Sølv til Kongen.
  18. ↑ M. L. 1 Mark.
  19. ↑ Kilden er M. L. III. 5.
  20. ↑ M. L. tilf. „med mindre han sander med 6 Mænds Ed (andre Codd. med sin egen Ed) at han gjorde det i god Tro og troede at det var sandt.“
  21. ↑ M. L tilf. i nogle Codd. „en Mark skal han og have af vore Byer.“
  22. ↑ Kilden er M. L. III. 6.
  23. ↑ M. L. tilf. „Den Leding, som gjøres af Jorden, frælser Jorden for den som ejer den, (ɔ: befrier dens Ejer for yderligere Skat); men den, som bor paa Jorden – – o. s. v.“
  24. ↑ [ M. L. har „udebliver forfaldsløst (naar Ledingen skal fordeles).“
  25. ↑ M. L. tilf. „og betale dog forholdsmæssigen, skjønt det sker sednere.“
  26. ↑ [ mgl. i M. L.
  27. ↑ mgl. i flere Aftryk.
  28. ↑ M. L. „Hvo, som gjør sig trodsig, og som bliver tilsagt til Leding og søgt dertil, og vil ikke udrede, og undløber Søgsmaalet og gjør intetsteds Leding i 3 Vintre.“
  29. ↑ Kilden M. L. 7.
  30. ↑ i M. L. har: „af sit Kjøbmandskab og Husleje.“
  31. ↑ M. L. har i nogle Codd. „Herredet,“ men aabenbar urigtigt (jfr. F. L. VII. 11).
  32. ↑ [ M. L. har „binder og løser sin Randsel.“
  33. ↑ M. L. har her i nogle Codd. urigtigt „Kjøbstaden,“ jfr. Note 4.
  34. ↑ Misforstaaelse af Kilden: „fyrir manntal ok jafnað manna“ ɔ: forinden Mandtallet og Fordelingen (af Ledingen) mellem Mændene (sker).
  35. ↑ M. L. tilf. „hvis han selv ved, hvor han skulde have udredet den.“ jfr. F. L. VII. 9.
  36. ↑ Kilden M. L. III. 8.
  37. ↑ [ mgl. i M. L.
  38. ↑ M. L. tilf. „hvis han udfører denne sin Tjeneste vel.“
  39. ↑ [ M. L. har „en halv Mark Sølv.“
  40. ↑ M. L. tilf. „Lodsen skal have for sin Tjeneste og Umage 4 Mark Sølv fra Trondhjem til Bergen, Mark Sølv fra Bergen til Tunsberg, 4 Mark Sølv fra Tunsberg til Landsgrænsen; og lige saameget paa Tilbagevejen; desuden Mad og Drikke.“
  41. ↑ [ M. L. har: „Hver skal fare, som fra først af er nævnt, og ingen Ombytning ske“ o. s. v.
  42. ↑ Kilden er M. L. III. 9.
  43. ↑ M. L. har „1 Øre Sølv.“
  44. ↑ Hele dette Passus er misforstaaet. Det heder i M. L. „Naar Skibet skal udsættes, da skal Skipperen udskikke Bud og stevne Mænd til saa viden om som han ser at han behøver, og hvo som ikke kommer efter Tilsigelsen forfaldsløst, er brødig 1 Øre Sølv til Kongen. De skal flytte Skibet til Havn og deres Ansvarlighed varer indtil Skibet er fæstet,“ jfr. VII. 23.
  45. ↑ M. L. har: „og den som har dem skal være ansvarlig derfor efter Loven.“
  46. ↑ M. L. har „1 Øre Sølv i Hyre.“
  47. ↑ Hele denne Passus i M. L. er uforstaaelig; det heder ordret: „Bønderne skal udrede 2 Maanedersmad af Smør og 3 af Mel for hver Hamle (Rogang paa Skibet). Dette skal Skipperen oppebære den Tid Leding er ude, og deraf bestride Omkostningerne for de udnævnte Mænd i 3 Maaneder efter gammel Provianteringsmaade. Og det er ret Proviantering: hver halve Maaned for hver tolv Mænd 1 Pund Bygmel og 3 Løb Smør, 3 Pund regnet paa Løbet.“ – 1 Maanedsmad Smør = 1 Løb = 3 B℔.
  48. ↑ [ mgl. i M. L.
  49. ↑ Kilden M. L. III. 10.
  50. ↑ 50,0 50,1 M. L. overalt „Bue.“
  51. ↑ M. L. Øre (i nogle Codd. Mark).
  52. ↑ M. L. har „2 Tylfter Pile eller skjæftede Brodde.“
  53. ↑ M. L. har: „halvanden Øre Sølv for hver Tylft Pile som mangle.“
  54. ↑ Her er urigtigt oversat, skjønt Meningen er rigtig gjengiven; det heder i M. L. „da gjør han begge Dele: ror Ledingen og betaler Boden“ ɔ: da skal han bøde Ledingsfald, uagtet han deeltager i Ledingen. At Boden her er sat til 2 Mark (= 16 Ører) uagtet den almindelige Bod for Ledingsfald saa vel efter M. L. som Chr. IV. L. kun er 6 Ører, (se Kap. 6 og 9) er en ren Abnormitet i Chr. IV. L., formodentlig fremkaldt derved at man ikke har forstaaet Stedet i Kilden.
  55. ↑ M. L. har: „Dersom Frimand overtager at være Kok paa et Skib, og forspilder Provianten, da skal man sige Skipperen til, og han skal holde Skibsstevne og refse ham med skjønsomme Mænds Raad, dog saa at han hverken slaar ham Lemster- eller Bane-Saar; eftersom Skipperen skal raade mest inden Borde paa ethvert Skib.“
  56. ↑ M. L. tilf. „med mindre lovligt Forfald er til Hinder.“
  57. ↑ M. L. har: „Men hvis nogen Mand fælder Færden for sin Trodsigheds eller Ulydigheds Skyld (ɔ: ved sin Trods eller Ulydighed forvolder at Toget ikke kan blive af) skal han være fredløs tilligemed alt hvad han ejer.“
  58. ↑ M. L. har: „Kongen med gode Mænds Raad og Tilskyndelse.“
  59. ↑ Dette Kap. svarer til M. L. III. 11, men er for Resten ganske forandret, jfr. Chr. V. N. L. 3–17–1.
  60. ↑ I nogle Aftryk staar Stagen.
  61. ↑ Efter M. L. „1 Øre Sølv.“
  62. ↑ Kilden M. L. III. 12. Jfr. Chr. V. N. L. 3–17–2 og 3.
  63. ↑ [ M. L. har: „ok han hafa fólkvápn (andre Codd. full vápn) sin þar“ ɔ: og have der med sig sine Krigsvaaben.
  64. ↑ 64,0 64,1 64,2 M. L. overalt Øre.
  65. ↑ Kilden til dette Passus er Magnus Smeks Rb. 8 Jan. 1357, jfr. Rb. 17 Juni 1308.
  66. ↑ i Kilden: tredje.
  67. ↑ Kilden M. L. III. 13.
  68. ↑ [ M. L. har: „en halv Maanedsmad Mel og Smør.“ En Maanedsmad Smør = 1 Løb = 3 B℔. Jfr. M. L. III. 9. VIII. 29.
  69. ↑ [ i M. L. heder det istedetfor dette Stykke: „da maa de sagesløs slagte 2 Nød for en Bonde, og lægge istedet 2 Ører for en Ko, og lige saa meget for en treaars Okse, men halvtredje Øre for en Femaaring; de skal lade Hoved, Fødder og Huden ligge igjen; da ere de sagesløse. Hvis Andre slagte for en Bonde, for hvem Andre havde slagtet i Forvejen, uden at Hoved og Fødder og Huden have været at se, da slagte de sagesløs, naar de vederlægge Gods, saa meget som før er sagt, og lade Hovedet og Fødderne og Huden ligge igjen. Men hvis de slagte anderledes, end her er sagt o. s. v.“
  70. ↑ Kilden M. L. III. 14. jfr. VII. 23.
  71. ↑ ɔ: at bære.
  72. ↑ M. L.: Øre.
  73. ↑ M. L. till. „og fjerdedel eller halve Skibreden eller flere forsømmer.“
  74. ↑ [ mgl. i M. L.
  75. ↑ M. L. har: „uden Kongens eller Bøndernes Tilladelse.“
  76. ↑ M. L. tilf. „og Bønderne.“
  77. ↑ M. L. tilf. her: „Opsætningsplads (for Skibet) skulle de have der, hvor de have haft fra gammel Tid.
  78. ↑ Kilden til dette Kapitels 1ste Passus er M. L. III. 15.
  79. ↑ [ M. L. har: „en Øre Sølv for hvert øg, som ikke kom tilstede til Skydsfærden forfaldsløst.
  80. ↑ Det følgende af dette Kapitel skal være taget af Forordninger af 31 Juli 1593 og 14 Oktbr. 1602, hvilke dog saa vidt vides intetsteds er trykte. Jfr. for øvrigt Rb. 23 April 1293 Art. 9 og 22 Juli 1297 Art. 8. Herredagsartikler 1548 Art. 5. Reces til Oslo 1578 Art. 7. Fr. 21 Juli 1591 Art. 13. – Bielke anmærker: „Hid henhør ogsaa kgl. Maietts. Fr. om Fordringskab, acterit Bergenhus d. 1 Aug. 1622, om hvor mange Skydsheste en Adelspersons Tjener herefter maa tage, særdeles en gemen Tjener og særdeles hans Foged eller Ombudsmand. Og at hannem selv ikke kan præskriberes, hvor mange han skal tage, naar en Adelsperson selv rejser, men det at være hannem frit for til Nødtørft ut ibidem. Saa og den Forordning samme Aar udgangen in Septembri om at Befalingsmænd eller andre Adelsmænd ikke maa tage for mange Fogeder i Følge med dennem, at Bønderne ikke for meget med Fordringskab skal besværges.“
  81. ↑ Kilden M. L. III. 16.
  82. ↑ M. L. tilf. „og hver som bistaar dem deri.“
  83. ↑ M. L. „Gods.“
  84. ↑ Kilden M. L. III. 17.
  85. ↑ M. L. tilf. „med 2 Mands Vidne.“
  86. ↑ M. L. een.
  87. ↑ Nogle Aftryk have: mand.
  88. ↑ [ mgl. i M. L.
  89. ↑ Kilden M. L. III. 18.
  90. ↑ M. L.: „da skal han nægte det med Tylfter-Ed, og hvis den Ed falder, da falder den til Fredløshed.“
  91. ↑ M. L. kræve.
  92. ↑ M. L. „fim alna langt bord“ ɔ: et 5 Alen langt Stykke.
  93. ↑ M. L. har: de.
  94. ↑ Denne Forklaring, der ikke findes i Kilden, er urigtig; Styrehamle betyder det Vidjebaand, hvori Roret (Styreaaren) gik. Men det bliver da besynderligt at der kan tales om flere slige paa samme Skib.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Kong_Christian_den_fjerdes_norske_Lovbog_af_1604/Landværnsbolk&oldid=186174»