Landkrigen i Norge 1808/7

Andreas Faye

Landkrigen i Norge 1808

Carl C. Werner & Comp., 1861 (s. 35-38).

VII. Krebs angriber 3die Brigades høire Fløi, fordriver Klingsporn fra Jovold og Slufstad. Fischer driver de Svenske tilbage over Ørjebro.

Forat kunne modstaae det befrygtede Angreb fra 4de Brigade og den svenske Armees venstre Fløi og være ved Haanden, om en engelsk Hær skulde blive anvendt mod Norge som Rygtet gik, forlagde prindsen 3 Mai sit Hovedkvarter fra Blakier til Narvestad i Eidsberg, hvor han samlede Brigaden Holst, medens ban som anført forlagde Brigaden Lowzow til Høland.

For at recognoscere og om muligt fordrive de Svenske fra Ørjesøens østlige Bredder, beordredes Major Krebs^[1] med det norske Jæger-Corps og Skarpskytterne af søndenfjeldske og nordenfjeldske Inf. Reg. at foretage et Angreb paa 3die Brigades høire Fløi. Om Morgenen den 5te Mai angreb Krebs de Svenske, som havde trukket sig tilbage til Posteringen ved Jovold under Hurra og med Bajonetten. Første Angreb blev afslaaet, men den tappre Major formerede atter sine Tropper og angreb Fienden paa ny med saadan Heftighed og saadan Tapperhed, at de Svenskes Anfører, Capt. Engelbrecht, ilsomt maatte trække sig tilbage, forfulgt af de Norske, indtil de naaede den stærke Position ved Slupstad. Under dette Tilbagetog viste Södermanlands Bataillon især god Holdning og roses for Tapperhed og Orden. Her erholdt de Svenske atter Forstærkning; men forfulgte af de Norskes uafbrudte Ild, trak de sig tilbage til Sandviken, hvor de Norske, udmattede ved uafbrudt March og Kamp i $\scriptstyle 5{\frac {1}{7}}$ Time, maatte standse. De Norskes Tab i denne for dem hederlige Fegtning bestod kun i 10 Saarede, iblandt hvilke Lieut. Hegge. De Svenske angive deres Tab til 10 Døde og 16 Saarede. De Svenske bleve i denne lange Træfning tilsidst commanderede af Major Klingspor, som med megen Aandsnærværelse og Koldblodighed selv ledede Forsvaret paa høire Fløi. Han roser i sin Rapport Majorerne Wiinblad, Sköldebrand og Fændrikerne Grev Hermanson og Klingspor for Tapperhed og Conduite^[2].

Samme Aften, kort efter Affairen kom Armfelt selv til Stedet, og trak flere Tropper sammen, men Krebs vendte itide og uden Tab tilbage ad den Vei, han var kommen.

For nu at dække Krebs’s Tilbagetog og tillige fordrive de Svenske fra Ørjebro^[3], og Pas, der var befestet ved Retranchementer og Forhugninger, og blev forsvaret af Capt. Torneblad med 120 Mand af Dal-Bataillonen, beordredes Major Fischer^[4] af nordenfjeldske Inf. Reg. at gjøre et Forsøg. Kl. 5 om Morgenen 7 Mai angreb de Norske den svenske Feltvagt ved Lier og forfulgte den saa raskt, at Capt. Torneblad. efter den tappreste Modstand blev overfløiet, drevet ud af Forskansningerne og kun med Møie reddede sig over Ørjebroen. Overadjutant Klingspor kom nu til rette Tid til Hjelp med 140 Mand af Dalbataillonen og besatte Forskansningerne, som dækkede Broen, men da de Norske gjorde Mine til at storme, blev efter 4 Timers Fegtning Broen brændt af de Svenske, hvorved videre Fremrykken standsedes.

Fischer blev meget rost for den Tapperhed og Raskhed, hvormed han trængte frem og finte sine Folk i Ilden^[5]. Ligeledes udmærkede Lieut. Seip sig. De Norskes Tab bestod i 9 Saarede, hvoriblandt Captainerne Schlosser og Rein, begge af nordenfjeldske Reg. Rein blev reddet derved, at Musketkuglen traf lige paa en Pakke Lønningspenge, bestaaende af 300 Rd. i Bankosedler, som han bar paa Brystet, hvilke bleve aldeles gjennemskudte og ødelagte. Af mindre Betydning var Major Hjermanns^[6] Forsøg, unstøttet af Captainerne Kræfting og Daldorph, paa at kaste de Svenske tilbage over Skodsbergsund, hvilket vel lykkedes den 8 Mai; men baade da og den 14de mislykkedes Forsøget paa at komme over Sundet.

Under 12 Mai sendte Prindsen en udførlig Rapport om Armeens Stilling og Virksomhed og hvori han blandt Andet omtaler, hvorledes Krebs fordrev Fienden over Opsahl til Slupstad i Rødenes og Major Fischer drev Fienden „med megen Bravour“ over Ørjebro. Han klager over Mangel paa Fourage og de til Transport brugende Hestes tiltagende Kraftløshed og Mangel. „Snart vil jeg være indskrænket paa Operationer af 5 Dage eller den Tid; Soldaten selv kan bære Provianten. Paa Cavallerie og forholdsmæssig Artillerie er slet ikke at tænke. – Manglen tiltager frygtelig fortrinlig i de Provindser, Fienden har belagt. – Tillid til Forsynet, vor Sags Godhed, og at Deres Majestet vist vil lade bidrage muligst til vor Redning, Overbevisning om Folkets Raskhed og Mod, som viser sig ved Armeen og i det Indre i en ualmindelig Grad, lader mig haabe, at vores Bestræbelser ei vil være foruden al Nytte og at Norge vil bestaae denne Kamp med Hæder. Falder det, saa falder det med Ære.“

Kongen, som havde modtaget Prindsens Indberetninger indtil 12 Mai, svarede denne under 24 Mai: „Jeg kan ei noksom vise Deres D. min Taknemmelighed for den udmærkede Maade, paa hvilken De viser, at mit Valg ikke kunde have været heldigere. De brave Nordmænds Idrætter lader jeg bekjendtgjøre for Soldaterne her, til Opmuntring for dem. Alle Deres D.heds Dispositioner finder jeg gode og hensigtsmæssige.“

1. Andreas Samuel Krebs døde 28 Marts 1818, som Oberst og Brigadechef og Ridder.
2. Der nordische Kontrolleur 1808.
3. Den ligger midt imellem Eidsberg Kirke og Holmedal i Sverige.
4. Frederik F. Fischer født 1761, Oberst., Rid. af D. og S. O., Command. i Fredrikstad, † 1823.
5. Ræder 11, 503. Han dadler disse Angreb, dels fordi de ei udførtes samtidigen og ei med større Kræfter. Prindsen yttrer om Fischers Expedition: „Den blev udført med usædvanlig Bravour.“ N. Saml. 2, 168.
6. O. C. Hjermann † som Oberstlieut. og R. af D., 73 Aar gl. 9 Jan 1822.