Åpne hovedmenyen
IV.
Čuđek og Karjelak.

En langt sikrere historisk Grundvold end de fo­regaaende Stallo-Eventyr har Lappernes Beretninger eller Sagn om Čuđek og Karjelak eller Garjelak. Ved disse Navne fæstede man ikke, som ved Jetanas og Stallo, Begrebet om et fremmed og overnaturligt stort Væsen, men Tschuderne og Karelerne vare al­mindelige Mennesker, som Lapperne selv. Čuđek er Pluralis af Čutte, der nu i Lappisk har faaet den al­mindelige Betydning „Fiende“; men oprindelig var dette Ord Navnet paa et finsk Folkefærd, med hvilket Lapperne rimeligvis have ligget i Feide, endnu førend de fordre­ves fra det mellemste og nordlige Finland. Levninger af dette finske Folkefærd, Tschuderne, findes endnu i Guvernementerne Novgorod og Olonetz samt paa Græn­sen af Ingermanland og Estland. Tidligere vare de især udbredte i Guvernementet Olonetz eller boede rundt om den sydlige Strand af Hvidehavet, og, førend Karelerne trængte ind mellem Tschuderne og Lapperne, vare disse Naboer. Karelerne, der paa Lappisk kaldes Garjelak eller Karjelak, fortsatte under sin Fremtræn­gen de gamle Tschuders Røverier og arvede deres Navn eller kaldtes af Lapperne Garjel-Čuđek. Senere kom ogsaa Russerne og røvede iblandt Lapperne. Čutte, der havde faaet den almindelige Betydning Fiende, gik da ogsaa over paa dem, og de benævnes derfor Ruošša-Čudek. At de gamle Tschuder have gjort Streiftog over Hvidehavet til det nuværende russiske Lapland, er sandsynligt paa Grund af, at man iblandt Lap­perne paa Kola-Halvøen især finder talrige Sagn om dem. Om de ogsaa have streifet indover i finsk Lap­marken og norsk Finmarken, er uvist. Vistnok skulde man tro dette af flere Stedsnavne. Saaledes er der et høit Fjeld, ikke langt nordenfor Enare Kirke, som den Dag idag kaldes Čuđi varre, og „som skal have faaet sit Navn deraf, at Tschuderne i fordums Tid skal have opholdt sig der og derfra bespeidet det omkringlig­gende Land“. I Torneå Lapmark, fortæller L. Læsta­dius, findes der en Dal, som kaldes Čudi korsa, Tschude-Dalen. Ligesaa kaldes Kistrand i norsk Fin­marken Čuđi giedde, som paa Norsk i Almindelig­hed pleier at oversættes med „Russemark“. Da nem­lig baade Karelerne og Russerne arvede Navnet Ču­đek, saa kan Stedsnavnene ligesaa godt hidrøre fra Sammenstød med Røverhorder af disse Nationer. Med disse omstreifende Flokke af Tschuder og Kareler har Lapperne bestaaet ordentlige Feider, tildels i samlede, større Masser. Med Jetanas og Stallo var det derimod næsten altid Tvekampe. Den Tid, da Lapperne især vare udsatte for Plyndringer af disse Røverhorder østenfra, kaldes endnu Čuđi aigge eller vainoi aigge,[1] Tschude-Tiden eller Ufredstiden. De maatte skjule sig i Jordhuler for at undgaa Opdagelse. Af saadanne Huler findes der flere i Finmarken. Røgen blev gjennem en lang, smal Gang ledet langt bort for ikke at røbe Beboerne.

„I syy Aar,“ hedder det, „gjorde Karelerne 178 Ind­fald i Finmarken, hvilke fulgte saa hyppigt paa hver­andre, at et gammelt Sagn fortæller, at der mellem hvert ikke var længere Tid, end at man kunde faa en Renkjødsuppe kogt, og at kun 1 Mand blev levende i Alten og 1 i Varanger.“[2] Intet Under derfor, at disse Overfald har gjort den Epoke i Lappernes Historie, at de fra samme af begyndte en ny Tidsregning.


  1. Vuoina, russ. Krig.
  2. Lapperne og den lapske Mission, ved I. Vahl,