Johan Dahl (s. 15-16).

Stakkels blege Liremand,
Pilgrim fra et bedre Land;
gjennem Torne høie, hvasse,
gaaer du med din Lirekasse.

Stakkels blege Liremand,
siig mig hvad du spille kan!
Ak, det er jo gamle Sager:
Sehnsuchtswalzer, Elskovsklager!

Stakkels blege Liremand,
længes du til Hjemmets Strand,
der hvor Vaaren evig bygger
i Orangelundens Skygger?


Stakkels blege Liremand,
du maa sørge med Forstand;
muntert maa du Spillet røre
douce Musik vil Ingen høre.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.