Møder til fælles Oplysning
For omtrent halvandet Aar siden skrev jeg nogle Ord om at stifte Foreninger, eller ialfald foranstalte „Sammenkomster, til Oplysningens Udbredelse.“ Jeg mente, at Sligt kunde gjøres baade i By og Bygd, saafremt der bare fandtes Nogen, som havde baade Vilje og Lyst til at sætte Sagen igang og derpaa holde den vedlige. Ved Møderne vilde det da være det ønskeligste, mente jeg om der blev holdt „fri mundtlige Foredrag;“ dog kunde man ogsaa „læse op Stykker af gode Bøger“ og derpaa „samtale“ derom eller endog om andre nyttige Ting. I Byerne har man vistnok allerede i flere Aar haft endel Foreninger, f. Eks. Haandværker og Arbejder-Foreninger, hvor slige Foredrag og Oplæsninger tildels er bleven holdt; men dels er Adgangen dertil ikke aaben for Alle, dels er den ikke saa let og fri som ønskeligt kunde være, og dels har slige Foreninger sædvanlig ogsaa stillet sig flere Øjemed end Oplysning. De Møder, jeg havde for Øje, skulde derimod være aabne for Alle og Enhver. Adgangen skulde være fri, uden forsaavidt det maaske kunde blive nødvendigt at skyde sammen nogle Skillinger til Lys og Hus, saafremt det sidste ikke ellers maatte være at faa. Endelig skulde Møderne intet andet Maal have end fælles Oplysning; derfor vilde de ogsaa virke bedst, jo Flere der var til at tage Haand i med.
Saaledes var mine Tanker og mit Ønske, og saaledes er de endnu. Haabet om, at det vil opfyldes, er i den forløbne Tid snarere vokset end minket; ti jeg har hørt, at Sagen paa adskillige Steder allerede er kommen i god Gang. I Klæbu Præstegjæld har f. Eks. Fastkolelæreren i længere Tid holdt historiske Foredrag om Søndags-Eftermiddagene; i Eidsvold har der fornemmelig af Sognepræsten været foredraget Ting af forskjelligt Indhold; Sognepræsten paa Næs paa Romerike skal ligeledes have holdt Foredrag (historiske) en Gang maanedlig, og i Gausdal tror jeg der gives lignende Sammenkomster til Oplysningens Fremme under Ledelse af Kaptein Wang. Nøjere Underretning om, hvad der paa de nævnte Steder er gjort, har jeg ikke. Derimod har jeg for en Stund siden modtaget endel Oplysninger om et Samfund i Trondhjems By, som ogsaa har dannet sig i samme Øjemed, og har nu allerede bestaaet i over et Aar; og det vigtigste deraf vil jeg herved meddele.
Brevskriveren (Pastor Wexelsen) oplyser, at Byens Skolelærere og endel andre unge Mænd efter hans Indbydelse kom sammen om Høsten 1853 for at overveje, hvad der kunde gjøres til Udbredelse af folkelig Oplysning. Man blev enig om „at danne et Samfund, hvis Medlemmer skulde stræbe at underholde hverandre med Foredrag og Samtaler om Hvadsomhelst, der kunde tjene til at vække og belive Deltagelsen for Fædreland og Folk. 30 Medlemmer tegnede sig straks, og en Ordfører valgtes“. Forresten har man ingen „Love“ eller „Statutter;“ man „ønskede at være saa fri og ubunden som muligt og lade Tiden vise, hvad der kunde udbringes af Samfundet“. Dette fik siden Navnet „Folkestuen,“ og fra 6te Decbr. 1853 har Samfundet „stadig haft Møder, i Regelen hver 14de Dag; og har det end enkelte Gange været smaat nok med Underholdning, saa er det dog idethele gaat nok saa godt i al Simpelhed, og Samfundet har altid udvidet sig ved Optagelse af ny Medlemmer, saaat det nu tæller 80 Deltagere.“ Disse er „Folk af de forskjelligste Stillinger og Dannelsestrin:“ Arbejdere, Skippere, Handelsmænd og Haandværkere af ethvert Slags, Skolelærere og studerte Folk, hvoriblandt Militære fra Oberstløjtnant til Underoffiserer. „Denne Egenskab ved Samfundet, at det samler disse forskjellige og hverandre altfor fremmede „Klasser,“ anser jeg – siger Brevskriveren – som den bedste, vi kan rose det for. Nødvendigheden af at arbejde til en aandelig Communisme (Fællesskab) erkjendes vel ogsaa nu af de Fleste, hvorfor vi tør vente Deltagelse for slige Forsøg, og Overbærelse med Samfundets Brøst eller Mangler forresten. Alene denne Tilnærmelse til hverandre skal med Guds Hjælp bære sin Frugt“. Møderne har især i den senere Tid været omfattet „med stigende Interesse“ og oplivet ved „ret god Sang.“. „Flere af Skolelærerne har givet livlige Skildringer af sine Hjembygder og af Livet der, samt Prøver paa Maalet, og meddelt Sagn og Eventyr, som der gaar i Folkemunde. I Forbindelse hermed kan anføres, at vi en Kvæld – siger Brevskriveren – havde en meget hyggelig og oplysende Samtale, hvori de Fleste deltog, om Overtro og om, hvorledes den bør betragtes og behandles. Flere Gange er der bleven fortalt Sagaer fra Nordens Oldtid, ligesom de skjønneste og mærkeligste af Nordens Myther eller Gudesagn har været fortalt og udlagt i historisk-poetisk Aand.“ (Samfundet har nemlig „ligefrem erklæret det for sin Hensigt at bidrage Sit til at vække „Folke-Aanden“ og give Smag paa en historisk-poetisk, folkelig og menneskelig Oplysning“). Blandt Foredragene har der ogsaa været et om „Folke-Aand og Folkelighed“ og et andet „om Israels Fester, betragtede som Folkefester, og om deres Betydning for Israels Folkeliv. Dette sidstnævnte Foredrag gav Anledning til en ret hyggelig Festligholdelse af den 17de Mai.“ ... „Naar Ingen har haft noget mere Selvstændigt at bringe paa Bane, har man taget sin Tilflugt til Bøger. Saaledes er der flere Gange blevet oplæst Stykker af Boisens ypperlige Tidsskrift „Budstikken,“ og dette har aabenbar smagt „Folkestuens“ Beboere meget godt.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |