Maaltrosten
Den Maaltrost sad paa Birkekvist,
Den sang om Kjærlighed,
Og hos den sad dens Mage,
Den glæded sig derved:
De Blomster sit Hoved monne bøie.
‘Du høre mig nu, min Hjertenskjær
Her ville vi bygge og bo,
Her stande skal vor Rede
Hel trygt i Fred og Ro.’
De Blomster sit Hoved monne bøie.
Men det var sig den sorte Ravn,
Den undte dem ei Ro,
Alt udi den Mages Husbond
Den huggede sin Klo.
De Blomster sit Hoved monne bøie.
Saa fløi den uselig Mage bort
Imellem Skogens Træer,
Saa ynkeligt monne den klynke
Alt for sin Hjertenskjær:
De Blomster sit Hoved monne bøie.
‘Og hør mig nu, du sorte Ravn,
Du gjorde mig haardt imod,
Hvi skulde min Husbond du dræbe
Og drikke hans røde Blod.’
De Blomster sit Hoved monne bøie.
‘Hvi hugged du mig ei i Stedet ned
Alt med din skarpe Klo?
Saa kunde han endnu levet
Her udi Skogens Bo?’
De Blomster sit Hoved monne bøie.
‘Saa kunde han atter fundet sig
En liden Hjertenskjær,
Saa kunde han længe sunget
Sin Glæde bag Skogens Træer!’
De Blomster sit Hoved monne bøie.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |