Naar og af hvem er Peder Klaussøns portræt malet?
Det portræt af den høitfortjente forfatter og prest Peder Klaussøn (Friis), som hænger i Valle kirke i Søndre Undals prestegjæld, og hvoraf universitetets oldsamling eier en kopi, maa antages at være almenheden vel bekjendt gjennem gjengivelser først i Aalls oversættelse af Snorre og senere i flere historiske og literaturhistoriske verker. Alle er enige om, at det vidner om usedvanlig dygtighed hos kunstneren, og da det forestiller en saa navnkundig mand, er det ikke underligt, at forskjellige historikere har prøvet at udfinde dets ophavsmand og bestemme dets tid. Professor L. Dietrichson[1] og Rigsarkivar C. F. Bricka[2] har ofret dette emne indgaaende undersøgelser, og professor G. Storm har udtalt sin opfatning i sin udgave af Peder Klaussøns skrifter.
Udgangspunktet for undersøgelserne er en indskrift i den ældre, nu nedtagne Valle kirke, hvori Peder Klaussøn i juli 1608 opregner, hvad han har bekostet paa kirken, og deriblandt omtaler, at han i 1608 „haver ladet gjøre den tavle paa alteret og den ved fonten med denne; er de formalet af Peter Reimers, men koret og vaabenhuset malede Lydke Diriksen.“
Prof. Dietrichson har søgt at godtgjøre, at den nævnte Lydke Diriksen ogsaa har malet Peder Klaussøns portræt, idet han tror i ham at gjenfinde en i datiden ret bekjendt kunstner. Umuligheden af denne hypothese er paavist af Bricka.
Prof. Storm udtaler sig saaledes: „Hr. Peder ser paa portrætet ud til at være omkring 60 aar; jeg gjætter derfor neppe feil i, at det er malet 1608 og af den samme kunstner, der udførte „tavlerne“ i kirken“ — altsaa Peter Reimers.
Rigsarkivar Bricka helder ogsaa til den samme opfatning, dog mere reserveret. Han antager, at portrætet, „hvis det virkelig hidrører fra 1608“, formentlig er udført af P. Reimers; men om det skriver sig fra 1608, „er dog neppe hævet over enhver tvivl“. Han finder det heller ikke saa afgjort, at ansigtet netop tyder paa den alder, som Peder Klaussøn havde i det aar[3].
At alle 3 forfattere lægger hovedvegten paa aaret 1608, har selvfølgelig ingen anden grund, end at de tænker sig Peter Reimers som en omreisende kunstner, der under et besøg i Undal har malet altertavlen og det ved døbefonten anbragte billede, og det ligger da nær at antage, at hr. Peder har benyttet anledningen til at lade ham male sit portræt; det kunde jo være uvist, naar der atter kom en kunstmaler til Undal. Storm lægger endog til som en formodning, at portrætet rimeligvis er bekostet af menigheden.
Men hvorfor skal disse 3 malerier, „tavlerne“ og portrætet, endelig være udførte i Søndre Undal? Det forholder sig dog sikkert saa, at altertavler og andre transportable billeder i landskirkerne, forsaavidt som de paa nogen maade kunde henregnes til kunstfrembringelser, i regelen ikke blev udførte paa stedet, men bestiltes fra en eller anden by, hvor der fandtes en udøver af malerkunsten, eller fra udlandet. Hr. Peder kunde lade vaabenhuset og korets vægge male af en haandverksmester (og andet har Lydke Diriksen vist ikke været), men virkelige malerier har han neppe skaffet sin kirke paa den maade, og det behøvedes heller ikke.
Det maa erindres, at Peder Klaussøn af og til kom til Stavanger, som var hans stiftsstad, og af hvis domkapitel han var medlem. Han var der saaledes i mai 1608, da han forærede biskopen sin lovoversættelse[4]. Han havde altsaa under dette ophold den allerbedste anledning til at bestille de to „tavler“, der i juli var færdige til anbringelse i kirken, hos Peter Reimers, som vi altsaa tænker os bosat i Stavanger. Der bliver da ingen grund til at antage ogsaa portrætet for malet netop i 1608. Det kan ligesaagodt være malet under et tidligere eller senere besøg i Stavanger — af Peter Reimers eller en anden. Jeg vilde helst gjætte paa en senere leilighed; thi ansigtstrækkene synes mig snarere at tyde paa en olding henved de 70 end paa en mand lidt over 60. Dog derom kan der jo være delte meninger. Men der er ogsaa en anden omstændighed, som bringer mig til at tænke paa et senere tidspunkt.
Paa begge sider af portrætets hoved findes en indskrift, saalydende:[5]
| Venstre side: | Høire side: |
| Peter Claussøn fød i Eger-Ø | |
| sund Anno. 1545. den .1. April: | ORA ET LABORA |
| Blef Sogneprest i Vndal oc | Anno Christi .1614 |
| Prouist Ao: 1566. Døde | Anno ætais .69. Compl: |
| Anno: |
Dette forstaaes almindelig saaledes, at indskriften paa venstre side er paaført af kunstneren 1608, medens den til høire giver underretning om hans død (den 15. oktober 1614) og altsaa er en senere tilføielse, udført i Undal og af en anden haand end den, der har malet den venstre indskrift. Dette forhold fremstilles omtrent som selvsagt, men synes mig umuligt at bevise. Det forekommer mig meget sandsynligere, at dersom man havde villet tilføie dødsaaret, saa var det skeet der, hvor der paa venstre side var levnet plads dertil. Ogsaa dødsdagen var da vistnok anført, i lighed med fødselsdagen; man kjendte den jo godt, og der var ingen grund til at erstatte den med det ubestemte: „efter det fyldte 69 aar“. At den ledige plads ikke er bleven udfyldt med dødsaar og dødsdag, er ikke paafaldende; det er tilfældet med saamange gamle portræter.
Jeg finder det derimod ganske naturligt, at indskriften tilhøire, ligesom den anden, er forfattet af hr. Peder selv, er paaført af den, der har malet portrætet, og betegner det aar, da dette udførtes, og hans alder paa den tid. Det er jo noksom bekjendt, at det 17. aarhundredes portræter ofte har denne paaskrift om „anno ætatis“, hvorved menes aaret, da vedkommende lod sig male. Indskriften paa Peder Dass’s bekjendte portræt kan bl. a. anføres til sammenligning:
| Venstre Side: | Høire side: |
| Ministerii: XI. | Ætatis XXXVII. |
Begge indskrifter betegner det aar, da billedet maltes. Det vilde være ret paafaldende, om denne sedvanlige oplysning skulde mangle, naar det gjælder Peder Klaussøn, som endog i tilskriften i en bog, han forærer bort, undertegner sig: „Peder Claussøn, anno ætatis 63“[6].
Dersom de to indskrifter skulde være paaførte af forskjellige hænder og til forskjellig tid, maatte man vente en væsentlig og tydelig forskjel i skrifttrækkene. Paa min forespørgsel har hr. provst Kjerulf i Søndre Undal derom udtalt: „Bogstavet A er skrevet noget anderledes; nogen paatagelig forskjel forøvrigt er ikke at finde.“ At der, naar talen er om malede bogstaver, ved en enkelt kan fremkomme nogen ulighed, kan neppe tillægges nogen nævneværdig betydning; saadan ulighed kan finde sted i selvsamme linje. Den tidligste forfatter, som omtaler denne indskrift, lagmand P. Holm, er vistnok af alle, der har skrevet derom, den eneste, som selv har seet den; han har forstaaet den paa samme maade som her er fremholdt[7].
Jeg opfatter altsaa „anno ætatis 69 compl(eto)“ saaledes, at Peder Klaussøn (født 1ste april 1545) havde fyldt sit 69de aar, da han i 1614 lod sig male. Dette passer fortræffelig sammen med, at hr. Peder besøgte Stavanger for sidste gang i juni 1614, og jeg skulde anse det for høist rimeligt, at billedet just da er udført. Det kan saaledes ikke have hængt mange maaneder i Valle kirke, inden hr. Peder døde.
Jeg gaar altsaa ud fra, at .der saavel i 1608 som i 1614 i Stavanger har været en mand, der kunde male altertavler og gode portræter, og at ialfald ved den første leilighed har denne mand været Peter Reimers. Om denne kunstner foreligger hidtil forøvrigt kun den oplysning, at han har prydet felterne paa prædikestolen i Kinserviks kirke med billeder, forestillende frelseren og de kristelige dyder. En indskrift angiver dem at være malte af Petrus Reimers Neustadt. Da indskriften nævner Anders Mikelssøn Kolding som samtidig biskop over Bergens stift, maa dette arbeide være udført i aarene mellem 1608 og 1615[8]. Peter Reimers var efter dette sandsynligvis født i Tyskland eller ialfald af tysk slegt, fra en af de flere byer af navnet Neustadt. Dette arbeide til Kinservik kirke kan nærmest sidestilles med hans „tavler“ i Valle kirke. Men den samme mand forstod sig ogsaa paa at male portræter og har visselig malet Peder Klaussøn.
I en retssag fra 1619 har jeg truffet som lagrettesmand „Peiter Kontrafeyer“ (d. e. portrætmaler), borger og indvaaner i Stavanger. Der kan ikke være tvivl om, at dette er manden; ei heller om, at vi har en søn af ham i den Henricus Petri Reimerius, som i 1634 blev student fra Stavanger skole, ved hvilken han senere blev rektor; han døde som stiftsprovst og sogneprest ved domkirken i Stavanger; hans efterslegt holdt sig længe i embedsstillinger paa disse kanter[9].
Peter Reimers findes altsaa i virksomhed fra 1608 til 1619, og han var bosat i Stavanger. Hvis han ikke er mesteren for portrætet af 1614, maa man altsaa antage, at den lille by samtidig har huset to kunstmalere, hvilket er saare lidet rimeligt; man maa snarere undres over, at der har været levebrød for én. At Peder Klaussøn i de senere aar af sit liv skulde have besøgt nogen anden by end Stavanger, er der ikke spor til.
Der er fra Peter Reimers’s tid flere dygtig udførte presteportræter i kirker omkring Stavanger. De er uden signatur, men tør vistnok skrive sig fra samme kunstner.
Mit resultat er altsaa dette: Peder Klaussøns portræt er malet i juni 1614 i Stavanger af „Kontrafeyeren“ Peter Reimers.
A. E. Erichsen.
- ↑ L. Dietrichson: Hvem har malet det bekjendte Portrait af Peder Claussøn i Undals Kirke? (Letterstedtske Tidskrift 1889 s. 568—573).
- ↑ C. F. Bricka: Om Ophavsmanden til Hr. Peder Klavsons Portræt i Valle Kirke. (D. hist. Tidsskr. 6 R. II s. 462—468).
- ↑ Ph. Weilbach: Nyt Kunstnerlexikon II, 607 har en artikel om Peter Reimers, der dog kun indeholder, hvad der findes hos Bricka.
- ↑ P. Klaussøns Skrifter, udg. af G. Storm, indledn. s. 40.
- ↑ Meddelt efter G. Storm i hans indledning til P. Klaussøns skrifter, s. 45.
- ↑ Storms indledn. til P. Klaussøns Skrifter s. 40.
- ↑ „Hans Skilderie, som hænger ved Opgangen af Prædikestolen, hvilket er tegnet 1614 i hans Alders 69de Aar.“ (Topogr. Journal XII 24).
- ↑ B. E. Bendixen i Aarsberetn. fra foren. til fortidsminders bev 1880 s. 73. I Aarsberetn. 1889 s. 22 angiver Bendixen som indskriftens aar 1609, hvilket stemmer med en opgave i Budstikken VII 393.
- ↑ Navnet Reimers, der egentlig betyder Reimer’s søn, blev snart til Reimer, i lighed med mange andre patronymika, der gik over til familienavne. Denne familie har neppe været beslegtet med den samtidige (og endnu existerende) bergenske familie Reimers (i ældre tider ogsaa kaldet Reimer).
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |