Utgitt av Ludvig DaaeJ. W. Cappelens Forlag (Første Samlings. 18-19).

Nesland er et lidet Annexsogn til Vinje Præstegjeld i Thelemarken og gjennemstrømmes af den skummende Tokke- eller Totak-Elv. Her stod før en liden mærkelig Stavekirke, der i 1847 blev nedreven, ikke fordi den var brøstfældig, men fordi den var bleven for liden.

Indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundrede var Kirken en saakaldet Vaagekirke, hvor Almuen samledes St. Hans-Natten til en Slags Gudstjeneste paa egen Haand, og hvor Syge mente at finde Helsebod gjennem Tilbedelse af et Mariabillede. Man læste af en Postil Texten til St. Hans’s Ære, sang Psalmer, optændte tilsidst en stor Ild paa Kirkevolden og holdt sig der lystig hele Natten igjennem.

I Kirken laa et Maal af en Lensmand Thof Sandok, der skal have levet omtrent ved Aar 1600. Maalet viste, at han havde været tre Alen og sytten Tommer lang, og der gaar endnu Sagn om hans Størrelse og Styrke. Han kunde paa engang uddrikke en Bolle paa sex Potter stærkt Øl uden at blive beruset; hans Ølbolle var endnu for en Menneskealder siden at se paa Gaarden Omthveit i Brunkeberg. Den var malet Aar 1615 og havde saadan Omskrift:

Then, som intett kan aulle
og gierne vill dricke,
stor rikdom i Verden
bekommer han icke.

Paa Kirkevæggen stod ogsaa andre Maal affatte af høitvoxne Karle.

Neslands Kirke, et Digt af M. B. Landstad. Frederikshald 1852. 8. S. 7 og 31. Provst Landstad bestræbte sig forgjæves for at redde Kirken fra Nedrivelse. Se ogsaa Lunds Beskr. over Øvre Tellemarken, S. 190.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.